Desperate tibetanere sætter ild til sig selv

En bølge af selvafbrændinger har ramt de tibetanske områder i Kina. Den kinesiske undertrykkelse skaber desperation, siger formanden for Støttekomiteen for Tibet.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Han hed Dorjee og var 18 år. Mandag stillede han sig op på en bro i den kinesiske by Jia og råbte slagord mod kinesernes undertrykkelse af tibetansk kultur. Pludselig greb han en dunk benzin, hældte den over sig og strøg en tændstik.

Omspændt af flammer formåede Dorjee at gå nogle få meter til en regeringsbygning, hvor han faldt om og døde.

Den unge munk er blot den seneste i rækken af tibetanere, der bruger selvafbrænding som et middel til at protestere mod kinesisk undertrykkelse. I løbet af det seneste år har 25 tibetanere, både munke og almindelige mennesker, sat ild til sig selv. 18 er døde, mens resten overlevede med forfærdelige brandsår.

Spændingerne er voksende i Tibet og blandt tibetanerne. En af årsagerne er den kommende årsdag for de store uroligheder i 2008, hvor utilfredse tibetanere demonstrerede i gaderne og op mod 100 kinesere mistede livet. De kinesiske myndigheder tager ingen chancer.

- Byerne er nærmest belejret af militæret, og der er udstationeret politifolk i klostrene. Tibet af et lukket land. Det fører til desperate handlinger, siger Anders Højmark Andersen, formand for Støttekomiteen for Tibet.

Selvafbrændingerne er en ny aktionsform, der er født af den hårde linje fra kinesernes side, mener han.

- Meget få af de døde har efterladt afskedsbreve, så man kan kun gisne om deres motiv. Men der er ikke tvivl om, at det sender et stærkt signal, og at kineserne har svært ved at omfortolke årsagen, når historierne slipper ud til de vestlige medier, siger Anders Højmark Andersen.

Selvmord er forbudt ifølge tibetansk buddhisme, men samtidig er der en tradition for at ofre sig for andre.

- Under de store demonstrationer er adskillige blevet dræbt og såret, men selvafbrændingerne går kun ud over personen selv, påpeger Anders Højmark Andersen.

Tibet har været under hel eller delvis kinesisk overherredømme i århundreder, men efter den kommunistiske magtovertagelse i 1949 blev kontrollen med området skærpet markant. I dag oplever Tibet en voldsom økonomisk vækst, men mange tibetanere får ikke glæde af fremgangen, fortæller Clemens Stubbe Østergaard, Kina-ekspert og senior research fellow ved Nordisk Institut for Asienstudier.

- Tibetanerne bliver i vid udstrækning marganaliseret i deres eget område. De skal lære kinesisk, hvis de vil på universitetet, men de kan ikke hamle op med de etniske kinesere. Det gælder også for helt almindelige professioner. Selv blandt cykelsmedene i Tibet er Han-kineserne de dygtigste og mest succesrige, siger han.

Utilfredsheden blandt tibetanerne skyldes også, at kineserne fortsat ser Tibets religiøse overhoved, Dalai Lama, som en seperatistleder og nægter ham indrejse til Kina, forklarer Clemens Stubbe Østergaard.

- De kinesiske myndigheder forstår simpelthen ikke, at tibetanerne er så utilfredse. Levealderen stiger, børnedødeligheden falder, og den økonomiske vækst i Tibet er en af landets højeste. Kineserne er generelt et meget pragmatisk og ikke-religiøst folk, så de kan ikke forstå, hvorfor tibetanerne står fast på deres krav om selvstændighed, siger han.

Den kinesiske pragmatisme betyder også, at selvafbrændingerne langt fra skaber sympati i den kinesiske offentlighed.

- For kineserne er det en helt forrykt og frastødende handling. Men i forhold til den øvrige verden, er det uden tvivl noget, der vækker opmærksomhed, siger Clemens Stubbe Østergaard.

Han har svært ved at øjne en løsning på konflikten i Tibet.

- Der er en udpræget mangel på tillid mellem parterne. Der er hardlinere på begge sider, der ikke har forståelse for modparten. Blandt tibetanerne er der stigende utilfredshed med Dalai Lamas pacifistiske politik. Mange arbejdsløse og frustrerede unge lægger ikke skjul på, at de er parat til at bruge vold for at nå deres mål.

Støttekomiteen for Tibet holder lørdag demonstration på Rådhuspladsen i København som et led i en global protest mod kinesisk undertrykkelse. Formand Anders Højmark Andersen vil sende et signal til den danske regering om at fastholde presset på Kina.

- Vi skal fra officiel dansk side vise tibetanerne, at vi forstår deres frustrationer, og at deres råb om hjælp bliver hørt, siger han.