Derfor volder hjemsendelse af afviste asylansøgere så store kvaler

Trods flere års styrket indsats går det fortsat trægt for EU-landene med at sende afviste afrikanske asylansøgere retur. Senest har Mali afvist, at det skulle være en ny aftale herom, mens hjemsendelser til et land som Somalia kun sker i yderst begrænset omfang.

En overfyldt lastbil med migranter begiver sig på en livsfarlig tur fra Agadez i Niger gennem Sahel-ørkenen mod Libyen, hvorfra en lige så farlig tur venter over Middelhavet for at nå det forjættede Europa. Flertallet af de afrikanske migranter får ikke asyl i Europa, men EU-landene slås med at få sendt de afviste asylansøgere retur, fordi de afrikanske lande helst ikke vil tage deres borgere retur, og i hvert fald ikke gennem store officielle hjemsendelsesaftaler, som er upopulære blandt borgerne i de afrikanske lande. Photo: Ali Abdou/dpa Fold sammen
Læs mere
Foto: Ali Abdou