Derfor fulgte hele verden dramaet om de thailandske drenge: »Der bliver garanteret lavet en Hollywood-film om det«

Hundredvis af journalister har dag for dag opdateret verden om redningsaktionen, som skulle få det thailandske fodboldhold og deres træner ud af en grotte. Men hvorfor har historien fået så meget spalteplads?

Thailandske studerende står foran hospitalet i Chiang Rai med billeder af de 12 drenge og deres fodboldtræner i hånden. Drengene er ved at komme sig efter at have været fanget i en grotte siden 23. juni. De sidste fire drenge blev sammen med deres fodboldtræner reddet ud af grotten tirsdag. Fold sammen
Læs mere
Foto: TANG CHHIN SOTHY
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Verdens øjne har været rettet mod de 12 drenge og deres fodboldtræner, som i et klaustrofobisk mareridt var indespærret i en grotte i Thailand i mere end to uger.

Scenen var sat. Uret tikkede, iltniveauet var faldende, monsunregnen truede med at oversvømme grotten yderligere, og hundredvis af journalister strømmede til grotten for at følge de thailandske og internationale dykkeres vovede mission for at redde drengene ud dag for dag.

En mission, hvis alvor stod ulykkeligt klart, da en erfaren dykker omkom i forsøget på at få iltbeholdere ind til drengene.

Men hvorfor har 12 thailandske drenges skæbne fyldt mere i medierne end styrtregn i Japan med flere end 140 døde, Boris Johnsons exit som udenrigsminister, eller flygtninge som drukner i Middelhavet?

»Hele verdens redningsaktion«

Kombinationen af frygt og håb i en autentisk redningsaktion har tydeligvis talt til læsere i hele verden, og ifølge Kim Schrøder, professor i kommunikation på Center for Nyhedsforskning, Roskilde Universitet, er forklaringen simpel:

»Historien har alle de ingredienser, som rammer noget i os. Der er uskyldige børns liv på spil, som vi kan identificere os med. Der er helte i form af dykkerne. Der er en bekvem skurk i form af truslen om oversvømmelse. Og vigtigst af alt er der et forløb, man kan følge dag for dag,« siger han.

Mens mange mekanismer er på spil, når medier udvælger nyheder, er historien om de thailandske fodbolddrenge båret af fascination og identifikation, forklarer medieforsker på Roskilde Universitet, Maria Bendix Wittchen.

»Man kan relatere til det, og grundfortællingen er meget enkel med to udfald. Modsat regnen i Japan bliver historien forløst, og modsat Donald Trumps tur rundt i Europa er det her ikke noget komplekst, som foregår på den storpolitiske scene,« siger hun.

Godt hjulpet på vej af autentiske billeder og en dansk dykker, som hjalp med at redde drengene, er det ifølge medieforskeren hovedårsagerne til, at de thailandske drenge har fået den spalteplads i danske medier, de har fået.

»Det her blev jo hele verdens redningsaktion. Vi føler ikke bare, at vi sidder i Danmark og kigger på, når danskere er i Thailand for at hjælpe.«

De thailandske drenge er efter omstændighederne i god behold, selv om de har tabt meget vægt.

Er det ligegyldigt?

I 2010 var redningen af 33 chilenske arbejdere, som var fanget i en kulmine dybt nede i jorden, tilsvarende overvåget af en hær af reportere fra hele verden, og også dengang opstod debat om mediernes prioritering af nyheder.

Ud fra en klassisk opfattelse af medier, som skriver lidt om alt og prioriterer efter væsentlighed, er der næppe tvivl om, at den massive dækning af de thailandske drenge er svær at retfærdiggøre.

At historien ikke direkte påvirker mange mennesker direkte betyder dog ikke, at den er mindre værd, lyder det fra medieforsker på Roskilde Universitet, Maria Bendix Wittchen.

»Hvis man er et medie, som kun vil skrive om super væsentlige historier, skal man måske ikke skrive så meget om det her. Men medier er jo også til for at underholde, og historien har også perspektiv,« siger medieforskeren.

Spørgsmålet er også, hvad nyheders opgave egentlig er, mener professor i kommunikation på Center for Nyhedsforskning, Kim Schrøder.

»Nogen har sagt, at nyheder er stof til samtaler. Og det her er en af de historier, folk sidder ude i sommerlandet og snakker om,« siger han og tilføjer:

»Derfor er der heller ingen medier, som turde lade være med at dække det.«

Adspurgt om det har fået for meget spalteplads, trækker han en smule på det.

»Det har fyldt meget, og personligt har jeg også tænkt »åh nej, ikke nu igen,« når jeg har set nyhederne. Men jeg synes ikke, at der er grund til at være forarget over, hvor meget det er blevet dækket,« siger han.

Han understreger dog, at han synes, at medierne er gået en kende ukritisk til værks i deres dækning af især de 12 drenges fodboldtræner.

»Mediernes kritiske perspektiv om, hvor dumt det er, at træneren og drengene gik ind i grotten, er lidt blevet suspenderet - i hvert fald mens sagen stod på,« siger han med henvisning til, at skilte foran grotten advarede mod netop monsunregn.

Ikke desto mindre mener professoren, at historien om de thailandske drenge er af det stof, Hollywood hungrer efter.

»Der bliver garanteret lavet en Hollywood-film om det inden for få år, for historien har alle de spændingsmomenter, som skal til,« siger Kim Schrøder.

Et kristent filmselskab arbejder allerede på en film om drengenes redning. Men det er ateister ikke glade for. Den historie kan du læse her: https://www.b.dk/kultur/kristent-filmselskab-vil-lave-film-om-drengene-i-hulen-og-ateisterne-er-ikke-glade