Det giver mening, at Danmark har sluttet sig til NATOs højt prioriterede AGS-projekt (Alliance Ground Surveillance, red.), der planlægges færdigt i 2017 og vil sende ubemandede fly til at overvågne enorme områder på landjorden i militær sammenhæng - for eksempel i Afghanistan. Det vurderer Peter Viggo Jakobsen, lektor ved Forsvarsakademiet.

- Fordelene er mange. Førerløse droner er billige i drift og kan anvendes til overvågning, efterretningsindsamling og egentlige angreb. De er langt billigere end kampfly og kamphelikoptere, og det er jo vigtigt i en periode som nu, hvor man skal spare en masse penge, forklarer Peter Viggo Jakobsen.

Droner er ikke fejlfri

Men droner er langt fra uden risici. I et af de seneste eksempler gennemførte det tyrkiske luftvåben et omfattende bombeangreb i det sydøstlige Tyrkiet baseret på data fra førerløse fly.

Først var luftvæbnet sikker på, at man havde dræbt 35 militante kurdere, der havde krydset grænsen fra nabolandet Irak, men de viste sig at være smuglere, som havde fragtet cigaretter og brændstof på æsler.

- Nogle gange vil det være muligt for en pilot at afbryde et angreb i sidste øjeblik, fordi han kan se noget på jorden, som en drone ikke kan se og registrere på samme måde. Men langt de fleste fejl i Afghanistan, som har kostet civile liv, har været med fly med besætning, understreger Peter Viggo Jakobsen, der kalder droner »en del af fremtidens krigsførelse«.

- Ud over de økonomiske fordele kan de ligge over et område i længere tid end både satellitter og bemandede fly. Bliver dronen skudt ned, er der ingen pilot, som dør eller bliver taget til fange. Og så bliver droner set som en mindre slem overtrædelse af et lands suverænitet end bemandede fly, så der er bestemt også politik i det, forklarer Peter Viggo Jakobsen.

Ifølge Politiken blev statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) overbevist om at Danmark skulle støtte AGS-projekt under et møde med USAs præsident for tre måneder siden. Danmark havde oprindeligt været med i projektet, men besluttede i 2010 under Lars Løkke Rasmussen (V) at træde ud for at spare penge, hvilket hans forgænger på statsministerposten, NATOs generalsekretær Anders Fogh Rasmussen, åbent kritiserede.