Derfor er egypterne på barrikaderne

... fordi det forgange år har været præget af turbulens og har budt på for lidt glæde, skriver Berlingskes korrespondent i Mellemøsten, Uffe Taudal.

Foto: Mohamed Abd El Ghany/Reuters Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

I går var det ét år siden, at Egyptens første demokratisk valgte præsident blev indsat. Mange kritiserer Mohamed Morsi for ikke at have fundet løsninger på landets akutte problemer og opfyldt de revolutionære mål.

Manglende sikkerhed: Risikoen for overfald, vold og tyverier bekymrer mange egyptere. Sikkerhedsstyrker og politi betragtes med stor skepsis, efter at de var drivkraften i eks-diktator Hosni Mubaraks forsøg på at bevare magten. Der er også kritik af, at præsidenten konsekvent har valgt en konfrontatorisk kurs over for demonstranter i gaden, der er endt i vold og slagsmål.

Økonomien hænger i laser: Landets valutareserver er svundet ind til kun at kunne garantere få måneders import. Mangel på benzin har skabt lange køer ved benzinstationer og er en hindring for mange til at udføre deres arbejde og få dagligdagen til at hænge sammen. Den vigtige turistindustri har det bedre end lige efter revolutionen, men der er fortsat langt til tidligere niveau.Haltende opgør med tidligere regime: Kun få af Mubaraks støtter er blevet dømt og stort set ingen fra sikkerhedsstyrker, der har beskudt og mishandlet demonstranter. Retssagen mod Mubarak selv er omgivet af kaos, og hans advokater har for nylig forsøgt at få opgivet retssagerne på grund af forældelse.

Fortsat undertrykkelse: Militærets standretter mod demonstranter og kritikere er blevet fortsat via domstolene. Kritikere af præsident Morsi og Det Muslimske Broderskab bliver retsforfulgt med krav om strenge straffe. Samtidig er der rejst en række sager på spinkelt grundlag om blasfemi og krænkelse af islam og profeten.

Politisk kaos: Parlamentsvalget er blevet underkendt af en valgkomite og underhuset opløst. Det er ikke præsidentens afgørelse, men han har ikke banet vejen for nyvalg. I stedet regerer han sammen med overhuset, der blev set som betydningsløst af mange vælgere og blev valgt med minimal valgdeltagelse. Domineres fuldt ud af islamistiske politikere. En ny forfatning blev hastet igennem af præsidenten trods store protester fra sekulære og koptiske grupper. Indeholder en række klausuler, som kritikere siger kan bruges til at skabe en islamisk stat.

Morsi er i princippet trådt ud af Det Muslimske Broderskab ved sin tiltrædelse som præsident, men en række ikke-islamiske rådgivere omkring præsidenten har sagt op i protest mod det, de ser som Broderskabets totale dominans af præsidentens politiske agenda.Terror eskalerer: Egyptens politi og militær er det seneste år flere gange blevet udfordret af militante islamistiske grupper. På Sinai-halvøen er politistyrker ved flere tilfælde blevet angrebet og dræbt.

Præsident Morsi har fjernet den tidligere militære ledelse fra Mubaraks tid, men generalernes mange privilegier og store interesser i den civile økonomi står uantastet.Præsidenten for det halve Egypten: Præsident Morsi lovede ved sin tiltræden, at han ville være præsident for »alle egyptere«. Mange føler i dag, at det modsatte er tilfældet, og at han kun tjener interesserne for den halvdel, der stemte på ham samt dem, der ønsker en »islamificering« af landet.