Derfor er Danmark dem, islændingene allerhelst vil slå

Spørger man islændingene selv, var det værste fodboldnederlag i deres historie til Danmark, og selvom det snart er 50 år siden, er det stadig et resultat, som mange islændinge husker.

Fotos fra Island i forbindelse med det islandske landsholds kamp mod Frankrig til EM. Fans inden kamp Fold sammen
Læs mere
Foto: Ólafur Steinar Gestsson

REYKJAVIK: 14-2.

Det er cifre, som har sat sig fast i de fleste islændinges hoveder.

Resultatet stammer fra en kamp, som landets fodboldlandshold spillede mod Danmark. Det var vel at mærke for snart 50 år siden, men nederlaget var så frygteligt, at det stadig ligger i bevidstheden.

»Hvis du bare siger 14-2 til nærmest enhver islænding, så ved de, hvad du taler om: Kampen mod Danmark i Idrætsparken i 1967,« fortæller Kristinn Schram, lektor i etnologi med speciale i islandsk identitet og mentalitet, og derudover stor fodboldfan.

»Det er stadig en skamplet i islandsk fodboldhistorie.«

Det lyder næsten for tosset til at være sandt, tænker Berlingskes udsendte, og derfor beslutter jeg mig for at teste den påstand af i Reykjaviks gader.

Det mørkeste kapitel i historien

I første omgang fortæller jeg historien til Berlingskes udsendte fotograf, som har islandske aner.

»Ja, ja, det er rigtigt,« nikker han genkendende, selvom han er alt for ung til at huske kampen.

Og rundt omkring i gaderne viser det sig faktisk at holde stik.

En stor del af de islændinge, som Berlingske taler med nikker og griner, når resultatet bliver nævnt.

En af dem er statskundskab professor ved University of Reykjavik Olafur Hardarson:

»Ja, det husker jeg. Det er et af de mørkeste kapitler i vores historie,« griner han.

Det samme siger Orri Sigurdarson, der er medlem af fanklubben Tolvan. Han er også for ung til at have oplevet kampen, men ved alligevel præcis, hvad der refereres til, da han hører ”14-2”.

Men ud over de 12 mål, som islændingene blev banket med dengang i 1967 i Danmark, hvorfor er relationen til Danmark så så vigtig for islændingene?

Svaret på det spørgsmål findes i de to landes fælles historie tilbage til dengang, hvor Danmark havde koloniseret vulkanøen mod nord.

Det handler om anerkendelse

Først i 1918 fik Island omsider suverænitet, inden man ved oprettelsen af republikken Island, der skete i 1944, fuldstændigt løsrev sig fra Danmark.

Forholdet mellem de to lande, sprog og befolkninger har siden været tæt.

»Det her fodboldeventyr er meget vigtigt for islændingene pga. islændingenes behov for anerkendelse i Europa – og specifikt i Danmark. Islændinge prøver altid at slå Danmark, men det er desværre aldrig lykkes i fodbold,« fortæller Kristinn Schram og henviser til, at Island endnu har til gode at slå Danmark i en vigtig kamp.

 

Det er også Olafur Hardarsons analyse – han har dog en lidt mere positiv forklaring på, hvorfor det i dag fortsat er vigtigt for islændinge at slå deres tidligere koloniherrer.

»Vi har bare et specielt, tæt bånd til Danmark. Man vil særligt gerne vinde, når man kæmper mod sine bedste venner. Det er lidt ligesom, når Liverpool og Manchester United spiller,« siger han.

Og måske netop derfor, fornemmer man også tydeligt i Reykjavik, hvordan islændingene er oprigtigt glade, når de hører, at danskere har jublet og heppet på deres landshold under EM-slutrunden.