Derfor ændrer USA strategien i Syrien

Barack Obama kæmper mod en stadigt mere håbløs situation i Syrien, mens han samtidig kritiseres for hele tiden at halte efter udviklingen.

Barack Obama, der her stiger ud af Air Force One ved Joint Base Andrews, er under stærkt stigende pres fra Kongressen og fra militærfolk i forbindelse med Syrien-konflikten, der har udviklet sig til et gigantisk problem for præsidenten. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

WASHINGTON: Kritikken hagler ned over USAs præsident, Barack Obama, efter hans beslutning om at sende 50 soldater til den nordlige del af Syrien. Beslutningen ses som et markant skifte i USAs strategi i Mellemøsten.

Det er dog ikke de 50 specialstyrkesoldater, der alene ændrer situationen, siger flere sikkerhedspolitiske eksperter. Det er signalet om, at USA nu har soldater på jorden også i Syrien, og at de i øvrigt bakkes op af F-15- og A-10-kampfly i Tyrkiet, der ændrer det totale billede.

Problemet er, siger kritikerne, at Obama som sædvanlig har truffet en beslutning uden en overordnet strategi.

Det bekymrer ikke alene hans politiske modstandere. Folk i det amerikanske forsvarsministerium er også kritiske, fordi de ikke er sikre på, hvad strategien i det hele taget går ud på.

Sikkerhedspolitiske eksperter kalder beslutningen en typisk Obama-beslutning. En blanding mellem ingenting og noget, som en militærchef udtrykker det.

Han efterlyser sammen med en række kongresmedlemmer fra begge partier en mere klar strategi. For Obama har som sædvanlig sat sig mellem to stole og har i processen sat ild til dem begge, som en sikkerhedspolitisk ekspert udtrykker det.

Og den tidligere chef for de amerikanske elitestyrkers specialenhed, »Navy Seals Team Six«, Dave Sears siger:

»Enten går man ind, eller også går man ikke ind. De 50 soldater er en halv beslutning. Man ønsker ikke at se virkeligheden i øjnene. De her soldater står i en direkte kampsituation, selv om de kaldes »rådgivere«. De burde have opbakning fra større enheder,« siger Dave Sears til den amerikanske TV-station CNN.

Sears frustration står ikke alene. Talsmanden for det amerikanske forsvarsministerium Steven Warren sagde allerede torsdag til CNN, at de amerikanske »rådgivere« i Irak er i en »kampsituation«.

»Intet andet end en regulær kampsituation«, som han gentog. Det var næsten det værste, han kunne sige, for det må det ikke hedde. I Det Hvide Hus plejer man stadig det image, at man kun har »rådgivere« i Irak og nu også i Syrien. Men ikke egentlige kampenheder. For Obama vil ikke officielt sende kampsoldater tilbage til Irak, som USA trak sig ud af i 2011.

»En desperat handling« fra sidelinjen

Men hvorfor gør Obama det nu? Er det for at markere over for Rusland, at USA også vil være aktiv på landjorden i et af Mellemøstens mest farlige brændpunkter.

»Det er en desperat handling,« siger den sikkerhedspoliske rådgiver Robert Baer til amerikanske medier. Han siger, at Obama frygter, at USA for alvor er placeret på sidelinjen til det, der sker i Mellemøsten lige nu, hvor Rusland er gået ind med store militære styrker og nu befæster stillingerne og kæmper mod de moderate oprørere, som Obama støtter. Tidspunktet er heller ikke tilfældigt valgt. Det sker samtidig med, at forhandlingerne om fred i Syrien åbnes i Wien med deltagelse af Rusland, Tyrkiet og en række arabiske lande samt Iran.

Så Obama er under stærkt stigende pres fra Kongressen og fra militærfolk for at foretage sig noget. Og hans »strategi« ændrer sig hele tiden uden at blive konkretiseret.

Så militæret frygter, at de presses ind i en situation, uden at de nødvendige scenarier er tænkt igennem.

De amerikanske styrker har mindst tre gange inden for et år været i en større kamp i Irak og i Syrien senest forleden, da de befriede en række gidsler fra Islamisk Stat.

Men de nye styrker i Syrien skal andet og mere end det. De skal være i kontakt med kurdere og med lokale oprørere og støtte dem i deres kamp mod Islamisk Stat.

Og på længere sigt også udpege hvem USA kan stole på i denne konflikt, der har udviklet sig til et gigantisk problem for Obama.