Deres fans er unge, kulturelle onlinekrigere. Og de tæller millioner. Nu har de fået en ny modstander

Tyrkiske unge er vilde med K-pop. Men det skal de straks holde op med, mener Tyrkiets familieministerium, der har sat sig for at bekrige det populære koreanske kulturfænomen. De ved ikke, hvad de er oppe imod.

Den mest populære K-pop gruppe BTS har millioner af fans verden over, som de kalder deres Army. Fold sammen
Læs mere
Foto: Frederic J. Brown/AFP/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

De to piger var søstre. Den tredje var en veninde.

Og de var stukket hjemmefra.

Men de unge tyrkiske piger ville ikke snige sig ud til fest eller hen til deres hemmelige kærester.

De ville rejse til Sydkorea.

Sådan begynder historien, der har sat ild under Twitter, opildnet konservative kommentatorer og mobiliseret en stærk samling af kulturkrigere online.

For de tre piger, beskrev en tyrkisk avis, var vilde med K-pop eller »Hallyu« – en betegnelse for det ekstremt populære sydkoreanske popkulturfænomen, der tæller alt fra musik over film til mode.

Faktisk var pigerne så vilde med K-pop, at de var klar til at rejse hen til deres androgyne koreanske popidoler: unge teenagefyre, der går med makeup, neglelak og har farvet hår.

Det tyrkiske familieministerium blev så forarget, at det lovede at sætte alt ind for at bekæmpe den farlige kulturstrømning.

K-pop, lyder det fra konservative kritikere i Tyrkiet, er nemlig med til at spolere moralen hos den tyrkiske ungdom ved at promovere en »kønsneutral livsstil« – noget, der bliver betragtet som en trussel mod de »tyrkiske familieværdier«.

I forvejen holder undervisningsministeriet øje med, at der ikke bliver spredt »LGBT-propaganda« i skolerne, ligesom en medievagthund screener film og serier rettet mod unge for homoseksuelle karakterer. Netflix har flere gange bukket sig for betingelserne.

Ifølge det tyrkiske medie Serbestiyet har ministeriet nedsat 637 indsatsgrupper på tværs af Tyrkiets provinser, der skal monitorere påvirkningen af den tyrkiske ungdom.

Ifølge al-Monitor har regeringen kontaktet flere sociale medier for at få hjælp til at bekæmpe indhold på deres platforme, de mener, skader børn og unge.

Blandt forfærdede fans bredte rygtet sig om, at K-pop ville blive forbudt i Tyrkiet, og inden for få minutter bredte et nyt hashtag sig på Twitter: #kpopyasaklanmasın – #kpopkanikkeforbydes.

Krigen var i gang.

Pophæren

For de, der troede K-pop var et marginalt kulturfænomen blandt asiatiske teenagere, er her et forvarsel:

Det er det ikke.

Bevægelsen er en af de måske stærkeste kulturfænomener på verdensplan, og flere videoer har over en milliard kliks på YouTube.

Fansene kan tælles i millioner over hele kloden, og det mest kendte K-pop band, BTS, omtaler sine hard core fans som deres Army eller hær.

De er åbensindede, imod racisme, for lgbt-rettigheder og »retten til at være sig selv«.

Og hvor velorganiserede, de er på sociale medier, fik USAs tidligere præsident Donald Trump at føle.

Op til hans planlagte præsidentrally i Tulsa, Oklahama, pralede Trumps kampagneteam med, at næsten én million mennesker havde forsøgt at købe billetter til eventet, der foregik, mens coronapandemien hærgede USA.

Arrangørerne var nødt til at lukke af for området på grund af den massive interesse.

Men da først rallyet gik i gang, endte Trump med at tale for kun 6.000 støtter og arrangører.

En række aktivistiske K-pop fans havde snydt systemet og skrevet sig op til billetter uden nogen som helst intention om at komme.

Resultatet? En masse tomme sæder og en ydmyget Donald Trump.

Frygten for regnbuen

For den tyrkiske regering er en af de største irritationspunkter, at de koreanske bands og dramaserier faktisk er enormt populære blandt netop De konservative unge på Tyrkiets islamiske skoler, som præsident Recep Tayyip Erdogan ser som spydspidsen for fremtidens »fromme ungdom«:

»Det er  præcis en af grundene til, at de konservative kommentatorer er så vrede,« siger Alptekin Keskin, der forsker i anti-K-pop retorik i Tyrkiet.

Paradoksalt nok er der flere ting, som netop gør K-pop attraktiv for konservative unge, forklarer han: Sangerne og skuespillerne er for eksempel slet ikke så seksualiserede eller traditionelt maskuline, som tilfældet ofte er i populær kultur. De er snarere venlige, hjælpsomme og rare rollemodeller, der ikke ser ned på andre, og har som mål at motivere alle til at tro på sig selv.

Gruppen BTS består af syv androgynt udseende unge mænd, der i 2018 holdt en tale i FN om vigtigheden af at stå ved sig selv.

Men det er netop denne insisteren på, at alle har ret til at vælge deres egen identitet, der er faldet konservative kræfter for brystet.

I deres fortolkning kan det nemlig koges ned til én ting: homoseksuel propaganda.

Af samme grund har konservative medier i årevis stigmatiseret bevægelsen, fortæller Alptekin Keskin til Berlingske.

»Jeg tror ikke, regeringen vil forbyde K-pop. Familieministeriet har selv sagt, det ikke kan lade sig gøre at forbyde populærkulturelle produkter,« siger han.

»Men hvis der kommer et forbud, vil det kun give K-pop endnu større appel. K-pop fans er mange og ekstremt aktive på de sociale medier – og de er i stand til at kæmpe effektivt igen mod anklager, de er uenige i.«