Når vi kigger tilbage på 2020, er det formentlig de dårlige nyheder, der året igennem stod i kø, vi bedst vil huske: en pandemi, der lukkede verden, stigende arbejdsløshed og global økonomisk krise. Det, der føltes som evindeligt stigende smitte- og dødstal. Ingen kys og kram. Masser af mundbind, aflyste fester og Zoom-møder.

Der skete dog også meget godt i verden i 2020, og britiske The Telegraph har udarbejdet en liste over de bedste nyheder, så vi ikke glemmer dem.

Berlingske bringer her et udpluk – med fem gode nyheder fra i år:

Det har sikkert føltes som lang ventetid for de fleste. At vi allerede har tre vacciner på vej, er dog en rigtig god nyhed.
Det har sikkert føltes som lang ventetid for de fleste. At vi allerede har tre vacciner på vej, er dog en rigtig god nyhed. Dado Ruvic/Ritzau Scanpix

Forskere producerede en vaccine på rekordtid

Dette her er formentlig en af de gode nyheder, der er gået de færrestes næser forbi. I løbet af de seneste 11 måneder har forskere verden over nået det, som normalt ville vare op til ti år: De har udviklet flere succesfulde vacciner mod covid-19, og i både USA, Storbritannien og snart også i EU og i Danmark kan en af dem allerede tages i brug.

Verden over arbejdes der på 200 vacciner, og mindst 15 af dem afprøves nu på mennesker. Tre af dem er på vej:

  • Pfizer-BioNTech-vaccinen, som kommer til Danmark i løbet af få dage, er fundet 95 procent effektiv.

  • Modernas vaccine, som netop er blevet nødgodkendt i USA, er fundet 94 procent effektiv.

  • Den svensk-britiske vaccine fra Oxford og AstraZeneca er også blevet vurderet til at være effektiv mod virussen.

De bider, de slås, de larmer og er hidsige. Alligevel er dyreværnsfolk i færd med et projekt, der skal bringe tasmanske djævle ud i naturen i Australien.
De bider, de slås, de larmer og er hidsige. Alligevel er dyreværnsfolk i færd med et projekt, der skal bringe tasmanske djævle ud i naturen i Australien. Aussie Ark/Reuters/Ritzau Scanpix

Tasmanske djævle er vendt tilbage til den vilde natur

Mens coronapandemien har holdt fly på jorden og os mennesker indendørs, er flere dyrearter vendt tilbage til naturen. Alt imens Venedigs kanaler var uden turister, dukkede der fisk op i vandet, og i havet omkring Antarktis blev der i år spottet 55 blåhvaler. I 2018 blev der kun spottet én, skriver The Telegraph.

Allerstørst er det dog måske, at tasmanske djævle er vendt tilbage til Australiens skove. Der har et naturreservat reintroduceret de små hundelignende dyr til den vilde natur. Det er stort. Efter at en smitsom form for mundcancer ramte de tasmanske djævle i 1990erne, har arten været tæt på udryddelse.

I de seneste 3.000 år har de slet ikke været at finde på Australiens fastland, men nu er de en efter en ved at blive reintroduceret til den vilde natur i Tasmanien. Og de klarer sig ganske godt på egen hånd, skriver The Telegraph.

Billedet er fra 7. november – den aften, hvor Joe Biden og Kamala Harris blev erklæret for vindere af det amerikanske præsidentvalg 2020. Kamala Harris skriver historie.
Billedet er fra 7. november – den aften, hvor Joe Biden og Kamala Harris blev erklæret for vindere af det amerikanske præsidentvalg 2020. Kamala Harris skriver historie. Jim Watson/Reuters/Ritzau Scanpix

En sort kvinde er valgt ind i Det Hvide Hus

Det er over 100 år siden, at kvinder fik stemmeret i USA, men ikke før nu er en kvinde blevet stemt ind i Det Hvide Hus som præsident eller vicepræsident. Kamala Harris blev ikke bare den første kvinde, men også den første sorte kvinde og den første person med sydøstasiatiske rødder.

»Selvom jeg er den første kvinde i dette embede, vil jeg ikke blive den sidste. Enhver lille pige, som ser med i aften, vil se, at dette land er fyldt med muligheder,« lød det fra den kommende vicepræsident, da hun og Joe Biden blev udråbt til vindere af præsidentvalget.

Denne mand ved mange efterhånden, hvem er. Det er generaldirektøren for Verdenssundhedsorganisationen (WHO), og hans navn er Tedros Adhanom Ghebreyesus. Det er ikke kun covid-19, han har bekæmpet i år. I november var han således med, da 194 lande skrev under på at eliminere livmoderhalskræft.
Denne mand ved mange efterhånden, hvem er. Det er generaldirektøren for Verdenssundhedsorganisationen (WHO), og hans navn er Tedros Adhanom Ghebreyesus. Det er ikke kun covid-19, han har bekæmpet i år. I november var han således med, da 194 lande skrev under på at eliminere livmoderhalskræft. Pool/Reuters/Ritzau Scanpix

194 lande vil udrydde livmoderhalskræft

Selvom en bestemt sygdom i år har lukket store dele af verden, har vi formået at gøre fremskridt på andre sundhedsdagsordener:

  • I Afrika er vild poliovirus, som kan føre til lammelser og i værste fald dødsfald, i år blevet helt og aldeles udryddet. Der er ikke blevet diagnosticeret et eneste sygdomstilfælde med virussen i fire år, efter at et vaccinationsprogram kurerede de seneste tilfælde i Borno-delstaten i Nigeria.

  • 194 lande har forpligtet sig til at udrydde livmoderhalskræft. Inden 2050 vil de reducere antallet af tilfælde med 40 procent og dermed redde fem millioner liv, meddelte Verdenssundhedsorganisationen (WHO) i november.

  • I Storbritannien er over 300.000 briter holdt op med at ryge i løbet af coronapandemien, ligesom yderligere 2,5 millioner har skåret ned på cigaretterne, vurderer en undersøgelse fra YouGov. Rygning er skyld i knap en halv million hospitalsindlæggelser om året i Storbritannien skriver The Telegraph.

  • I Danmark har vi oplevet langt færre knæskader, hjernerystelser og knoglebrud – blandt andet på grund af færre trafik- og bilulykker har forsikringsselskabet If oplyst.

Luften er blevet renere i 2020. I hvert fald for en stund.
Luften er blevet renere i 2020. I hvert fald for en stund. Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Luften blev renere – i hvert fald for en stund

Verdens daglige CO2-udslip faldt i 2020 mere end nogensinde før. I hvert fald for en stund. I april faldt det globale CO2-udslip således med hele 17 procent om dagen. Så lavt et CO2-udslip er ikke registreret siden 2006, hvilket Berlingske tidligere har beskrevet.

Det er en udvikling, som er til at tage at føle på, mener tænketanken Centre for Research on Energy and Clean Air (CREA). I en rapport, som tænketanken udgav i april, konkluderes det, at det lave CO2-udslip kan:

  • Føre til 11.000 færre forureningsrelaterede dødsfald i Europa.

  • Spare europæerne for 1,3 millioner sygedage.

  • Betyde, at 6.000 færre børn udvikler astma.

  • Spare skadestuerne for omtrent 1.900 besøg.