Denne mand kan ende med at afgøre, hvem der bliver USAs næste præsident

Dramaet i den amerikanske valgkamp fortsætter ufortrødent. I yderste konsekvens kan det ende med, at det ikke bliver det amerikanske folk, som vælger landets næste præsident, men derimod formanden for Repræsentanternes Hus, republikaneren Paul Ryan.

Paul Ryan under sin ugentlige pressebriefing torsdag. Fold sammen
Læs mere
Foto: MARK WILSON

Se godt på manden herover. Han er formand for Repræsentanternes Hus, republikaner og hedder Paul Ryan. Og så kan han komme til at spille en helt afgørende rolle efter det amerikanske præsidentvalg i november. Det kan nemlig blive kongressen - med Paul Ryan i spidsen - som i sidste ende vælger den næste præsident - og ikke vælgerne.

Og hvordan kan det så lade sig gøre?

Argumentationen går ifølge det amerikanske Politico som følger:

Donald Trump fører præsidentræset hos Republikanerne, men han er særdeles upopulær i store dele af partiet. Derfor kan partiets ledelse vælge at opstille en modkandidat til Trump, som så ender som en tredje kandidat til præsidentposten (ud over formentlig Trump og Demokraternes Hillary Clinton). For at vinde et præsidentvalg kræves det, at man får støtte fra mindst 270 valgmænd. Hvis den republikanske ledelse opstiller en modkandidat til Trump, stiger risikoen for, at ingen af kandidaterne får stemmer nok til at 'vinde' embedet.

Når ingen af kandidaterne op på 270 valgmænd, er det ifølge den tolvte såkaldte »amendment« (amerikansk lov, red.) sådan, at Kongressen skal træffe afgørelsen. Her er det ikke kun formanden, der er republikaner, men også flertallet af medlemmerne. Skulle beslutningen blive placeret hos Kongressen, vil det være første gang siden 1825, at det sker.

Kampvalg er sandsynligt

Og som om det ikke skaber dramatik nok, kan USAs næste præsident også ende med at blive en helt anden end en af de opstillede på nuværende tidspunkt.

For den republikanske partiledelses pønser angiveligt på at opstille en modstander til Trump ved partiets konvent i juli, hvor partiet endeligt skal lægge sig fast på sin præsidentkandidat.

Flere navne har allerede været i spil – blandt andet Paul Ryan selv. Den tidligere republikanske præsidentkandidat Mitt Romney nævnes dog oftere og oftere som en mulig udfordrer. Og netop Ryan og Romney har et nært forhold. Tilbage i 2012, hvor Romney stillede op til præsidentembedet, havde han Ryan som sit bud på en vicepræsidentkandidat.

Ifølge Anders Agner Pedersen, der er forfatter og redaktør på netmediet Kongressen.com, som beskæftiger sig med amerikansk politik, vil det kræve et etableret navn som en af de to, hvis ledelsen skal bede om kampvalg på konventet.

»Man skal bringe en modstander i spil til Trump, som har hele pakken: Det skal være en, som man i forvejen ved, hvem er, som lynhurtigt kan vække vælgerne, og som man hurtigt kan bygge noget rundt om. En som har partiets opbakning. Altså dybest set alt det, Trump ikke har. Det er det, der er nøglen,« siger han.

Anders Agner Pedersen vurderer, at det mest sandsynlige scenarie på det republikanske konvent er et kampvalg, fordi det formentlig ikke vil lykkes Trump at opnå støtte fra de 1.237 delegerede, som det kræver for at sikre en nominering.

Vil Trump gå solo?

Opnår en kandidat ikke støtte fra mindst 1.237 delegerede, kan partiet bringe en modkandidat i spil på konventet. Skulle det ske, vil de fleste delegerede blive »sluppet fri«, fortæller Anders Agner Pedersen. Det betyder, at de ikke længere har pligt til at sætte deres kryds ved Trump selvom de måtte have gjort det i den første runde.

»Men skulle det ske, vil Trump nok ikke bare lægge sig ned uden kamp,« siger han og forudser, at Trump så vil gå solo og stille op som det, der betegnes som en uafhængig tredjekandidat, sådan at der bliver tre præsidentkandidater frem mod valgdatoen. Det er senest sket i 1992 og 2000.

Også det er dog forbundet med en stor risiko for republikanerne, vurderer han.

»Får den republikanske ledelse held til at afspore Trump, så han går solo, risikerer de, at han tager mange af stemmerne med sig, som ellers ville være gået til den republikanske kandidat.«

Der er dog endnu for mange ubekendte faktorer til at sige noget om, hvor sandsynligt et scenarie det vil være, vurderer Anders Agner Pedersen.

»For hvis Trump for eksempel tager de fleste af sine stemmer fra den republikanske kandidat, så vil der jo ikke være nogen ko på isen for Clinton. Så vil hun vinde,« siger han.

Republikanerne holder konvent fra 18. juli i Cleveland, Ohio.