Den tyste invasion af Krim-halvøen

Uden at løsne et eneste skud har pro-russiske styrker taget kontrol med store dele af den ukrainske halvø Krim. »Det er en væbnet invasion,« mener den ukrainske regering. Og alligevel er alt underligt stille.

Snesevis af ukendte og stærkt bevæbnede mænd har taget kontrol over området omkring lufthavnen i Simferopol, der er den største by på den ukrainske halvø Krim. Samme mænd har også blokeret vejen til lufthavnen ved byen Sevastopol og har besat det lokale parlament. Foto: Viktor Drachev Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

SIMFEROPOL: Pludselig var de der. De kom kørende i militærlastbiler uden nummerplader. Deres uniformer havde ingen kendetegn. Men da solen stod op, havde 150 mænd med maskingeværer taget kontrol med den vigtigste lufthavn på Krim-halvøen.

»Vi ved ikke, hvem de er. De har ikke sagt noget til os. De var her i morges, da jeg kom på arbejde,« fortæller Andrej, en politimand fra lufthavnspolitiet.

Har de ret til at være her?

»Det har de vel ikke. Men jeg vil ikke diskutere med folk, der har maskingeværer.«

Tyve meter borte spadserer de tavse, maskerede mænd i kampuniform rundt mellem lufthavnens bygninger. Soldaterne svarer ikke på spørgsmål. Men ingen er i tvivl om, at de støtter de pro-russiske grupper, der de seneste dage reelt har taget magten på Krim-halvøen i det sydlige Ukraine.

»De er kommet for at beskytte os, så ingen kan komme her til Krim for at lave ballade,« siger Jurij, en af de lokale, der hænger omkring soldaterne.

Han tilhører selv et af de civile vagtkorps, som det russisktalende flertal på Krim de seneste dage har oprettet på halvøen.

»Hvis de er russiske, hvad så? Forstår du, det er et væbnet kup, der er sket i Kiev. Er det måske normalt?,« spørger Jurij med hentydning til den nye regering i Kiev.

Lufthavnen i hovedbyen Simferopol var kun begyndelsen. Samme ukendte mænd blokerede vejen til en anden lufthavn få kilometer fra den sydlige by Sevastopol, hvor Rusland har tusindvis af soldater på en lejet flådebase. Dagen forinden besatte lignende tropper det lokale parlament på Krim.

Har indsat nationalistisk leder

Flere lokale siger til Berlingske, at de har set pansrede køretøjer nær Simferopol. Og ifølge det ukrainske grænsepoliti var der med sikkerhed tale om russiske marinesoldater, der i løbet af dagen omringede en base for grænsevagter i en havneby.

»De skjuler end ikke det faktum, at de tilhører Ruslands væbnede styrker. Jeg kan ikke beskrive det som andet end en væbnet invasion og besættelse,« siger den ukrainske indenrigsminister, Arsen Avakov, i en erklæring.

Og alligevel var alt underligt stille. Ingen i Kievs nye regering truede med at sætte ukrainske styrker ind mod den tilsyneladende krænkelse af det kriseramte lands suverænitet. I stedet fortsatte de lokale pro-russiske grupper med at udvide deres kontrol med Ukraines sydligste region.

I centrum af Simferopol blokerede vagtkorps regeringsbygninger og TV-stationer. Parlamentet var omringet af en stor gruppe demonstranter, der drak te og spiste suppe, mens patriotisk musik spillede fra et stort højtaleranlæg.

»Fortæl hele verden, at dette er selvforsvar. Dem oppe i Kiev vil fratage os retten til at tale vores sprog,« siger pensionisten Ljubov Semjonova, der som mange andre etniske russere frygter for de russisktalendes rettigheder under den nye regering.

Netop det lokale parlament var dagen før genstand for en kuplignende magtovertagelse. Væbnede mænd konfiskerede parlamentarikernes mobiltelefoner, og kort efter stemte forsamlingen for at indsætte Sergej Aksjonov, der er leder af et russisk-nationalistisk parti, som Krims øverste leder.

Siden har han ikke lagt skjul på sin foragt for de nye magthavere i Kiev. Han har varmt støttet ideen om en folkeafstemning om øget selvstændighed.

»Hvorfor siger I ikke noget?«

Aksjonov er kendt for sine nære bånd til Moskva. De seneste dage har han mødtes med russiske parlamentarikere i Simferopol, og hans lynkarriere har fået kritikere til at hævde, at Rusland reelt er i gang med at sætte sig på en stor luns af Ukraine.

»Hvem skulle det ellers være? Det er væbnede folk, som ikke har nogen kontakt til vores lokale politi. Der er kun en fremmed militær tilstedeværelse på Krim. Det er de russiske styrker fra Sortehavsflåden. Det er en invasion, uerklæret, det er en tyst invasion. Det er begyndelsen på konfliktens væbnede fase,« siger Refat Tjubarov, leder af det tatariske mindretals fællesråd til Berlingske.

»Det mest frygtelige er, at ingen reagerer. Hvorfor siger I ikke noget?« siger han med hentydning til de vestlige lande.

Refat Tjubarov advarer mod en gentagelse af et forløb som i den georgiske provins Sydossetien i 2008. Dengang blev et angreb på russiske statsborgere anledning til en invasion og anerkendelse af et separatistisk område af Georgien.Rusland forblev i går tavs om de mystiske væbnede mænd. Den russiske flåde benægtede, at russiske tropper havde noget at gøre med besættelsen af de to lufthavne.

Fra Moskva lød i stedet forsonende ord om, at Rusland vil hjælpe Ukraine med at sikre økonomien. Men det russiske udenrigsministerium oplyste samtidig, at Rusland ville åbne for at give russisk statsborgerskab til de ukrainske »Berkut«-urobetjente, der skød mod demonstranter i Kiev i sidste uge.

Samtidig dukkede den afsatte ukrainske præsident, Viktor Janukovitj, op i den russiske by Rostov efter sin flugt fra Ukraine. På et pressemøde erklærede han, at han fortsat er præsident, selv om han erkendte, at end ikke Putin havde givet ham nogle forsikringer.

»Jeg mener, at Rusland har pligt til at handle. Og siden jeg kender Vladimir Putin personligt, så er jeg overrasket over, at han stadig ikke siger noget,« sagde Viktor Janukovitj.

Men Putin sagde ikke noget. Ifølge Sjevket Kaibullajev, der er redaktør på en lokal avis, lægger Rusland med den tavse invasion et massivt pres på de nye magthavere i Kiev samtidig med, at Moskva fastholder muligheden for at nedtrappe situationen uden varige mén.

»Tropperne kan forsvinde lige så hurtigt, som de er kommet. Men kun hvis de får, hvad de ønsker,« siger Sjevket Kaibullajev.