Den tyrkiske regering finkæmmer landet for modstandere

Præsident Erdoğan er i færd med en intensiv udrensning af folk i alle offentlige institutioner, der formodes at have forbindelse til kupforsøget 15. juli. Analytikere frygter en heksejagt.

På den nye »kirkegården for forrædere« med umarkerede grave i Istanbul-bydelen Pendik ligger de tyrkere begravet, der støttede kupforsøget, og som blev dræbt under kampene mod Erdogan-tilhængere. (Foto: Ozan Kose/AFP) Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

»Jeg har tvangsneuroser,« siger professor i jura og politik Istar Gozaydin, mens hun gestikulerer hen imod sit nøje kategoriserede hjemmebibliotek.

»Jeg 57 og kan ikke overskue at tage et job i udlandet langt væk fra min mand«.

Ishtar Gözaydin ved, at hun i fremtiden nok bliver nødt til at arbejde for et udenlandsk universitet, for lige nu er hun sortlistet i Tyrkiet.

Men indtil videre er hun nødt til at opholde sig i landet, for Gözaydin har som alle andre tyrkiske akademikere midlertidigt forbud mod at forlade Tyrkiet. Og derfor har hun måttet aflyse sine kommende mange konferencer i Europa.

Forbuddet kommer som følge af undtagelsestilstanden. Samtidig har regeringen opfordret tyrkiske akademikere, der arbejder i udlandet, til at vende hjem, indtil forbuddet ophæves. Ifølge nyhedsbureauet Anadolu Agency er der omtrent 150.000 akademikere i Tyrkiet.

Ishtar Gözaydin er en af de omtrent 40.000 tyrkere inden for uddannelsessektoren, der har mistet deres job som følge af kupforsøget 15. juli.

Seks dage efter kuppet modtog Ishtar Gözaydin en mail fra Gediz Universitetet, som hun var ansat ved. Hun var suspenderet fra sin arbejdsplads på grund af to retweets fra onlinemediet Diken, der omhandlede kupforsøget.

Søvnløs af chok i nætterne efter suspenderingen fik hun derefter at vide, at hendes universitet er blandt de 15, der er blevet lukket, da de er finansierede af Gülen-bevægelsen.

»Jeg anede intet om hverken kupforsøget eller striden mellem Gülen og AKP-regeringen. Jeg har ingen politisk sympati hverken for AKP eller Gülen-bevægelsen. Jeg er ansat på universitetet, fordi det gav mig den akademiske frihed, jeg behøver for at arbejde inden for videnskabelige rammer i Tyrkiet.«

Ishtar Gözaydin er den eneste akademiker, der har turdet stå frem med sin historie til Berlingske. Andre offentligt ansatte og sortlistede journalister har været bange for at udtale sig trods løfte om anonymitet.

»Mine venner er i livsfare«

»Det er en gave fra Gud,« sagde den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdoğan, om det mislykkede kupforsøg og indikerede, at det hermed ville gøre en udrensning nemmere.

Udover militærfolk, der anklages for at være kupmagere, er tusinder af tyrkere fra andre sektorer i landet suspenderet. Siden kupforsøget har en liste over prominente journalister cirkuleret i regeringsvenlige kredse. Listen er for nyligt udsendt af Bureau for Organiseret og Terrorrelateret Kriminalitet i Istanbul.

Mens nogle af navnene på listen blot er på journalister, der har vovet at være mere kritiske end andre, er de fleste af de udsatte journalister tilknyttet avisen Zaman, som blev overtaget af regeringen for nogle måneder siden. En tidligere redaktør på Zaman, der ønsker at forblive anonym, står på listen over journalister, der er begæret fængslet. Hun gik imidlertid allerede i eksil fra Tyrkiet, da Zaman blev overtaget af regeringen af frygt for at ende i fængsel som nogle af sine kollegaer. I en Skype-besked til Berlingske skriver hun:

»Mine venner er i livsfare, de kan være under tortur. Vores familier er også i fare. Jeg tør ikke tale nu.«

Som mccarthyismen i 1950ernes USA

Flere analytikere taler om en politisk heksejagt af samme art som det, der blev kendt som mccarthyisme fra 1950ernes USA.

Den tyrkiske præsident og regeringen var allerede på aftenen for kupforsøget ude og beskylde den selveksilerede religiøse leder Fethullah Gülen og hans bevægelse for at stå bag det militære kupforsøg. Alle, der mistænkes for at være del af, eller som er ansat på én af bevægelsens mange institutioner, er i disse dage mål truet af enten anholdelse, terrormistanke eller andre angreb i den tyrkiske offentlighed.

Det er blandt andre undervisere, militærfolk, dommere, journalister, medarbejdere i sundhedssektoren. Undervisningsinstitutioner, banker og firmaer, der er finansierede af Gülen-bevægelsen, er enten blevet lukket eller overtaget af staten.

Den tyrkiske regering har ikke kommenteret anklagerne om vilkårlige anholdelser og fængslinger, men regeringsvenlige analytikere mener, at de er nødvendige grundet Gülen-bevægelsens omfang, og hævder at folk, der er blevet anholdt ved en fejl, bliver løsladt igen efter kort tid.

Kupforsøg vil præge Tyrkiet i lang tid

Digter og journalist Sezai Sarioglu er bekymret for udviklingen. Han var selv fængslet og udsat for tortur i årevis efter kuppet i 1980, men hans bekymring skyldes især den offentlige heksejagt, der lige nu udspiller sig.

»Dengang vi var fængslede, var vi trods alt ikke »the bad guys«, hvorfor folk havde en vis sympati for os og vores familier. Men kupmagerne i dag er så forhadte i offentligheden, at også familierne fremstilles i det fjendebillede. Det kommer til at blive et stor traume i fremtidens Tyrkiet,« siger han til Berlingske.

I bydelen Pendik ligger »kirkegården for forrædere«, der er skabt efter opfordring fra Istanbuls guvernør, Kadir Topbas. Kort efter kupførsøget havde det religiøse direktorat, Diyanet, forbudt offentligt ansatte imamer at bisætte kupmagernes lig.

De demonstranter, der på Erdoğans opfordring gik på gaderne og frygtløst satte sig op imod militærtanksene, og som mistede livet på kupnatten, er derimod blevet betegnet som martyrer. Og den symbolske Bosporus-bro i Istanbul, der forbinder Europa med Asien, er blevet omdøbt til 15. juli-martyrenes bro.

Professor Nursen Mazici, der var gæst på nyhedskanalen Habertürk efter kupforsøget, nægtede som akademiker at bruge den religiøse term »martyr« i omtalen af de dræbte demonstranter, om end »deres liv var mindst ligeså meget værd som Erdoğans,« understregede hun.

Alligevel blev Mazici sendt ud af studiet for »upassende optræden og manglende respekt for demokratiets martyrer«. Efterfølgende forklarede studieværten, at professor Mazici blev fjernet fra debatten, fordi hun ikke kaldte ofrene for martyrer.

Siden har hendes arbejdsplads, Marmara Universitet, suspenderet hende, og hun er eftersøgt.

Tilbage, hjemme hos professor Gözaydin, fortæller hun:

»Jeg havde lige inden kupforsøget indsendt forordet til en bog om Tyrkiets voksende autoritære tilstand, men jeg havde ikke i min vildeste fantasi troet, at jeg skulle stå i den her situation«.