Den svenske strømpil

Udfaldet af dagens svenske euroafstemning vil få betydning langt uden for Sveriges grænser. Mest i Danmark og Storbritannien, der stadig står uden for EUs fælles valuta. Men også i resten af Europa, hvor aftenens resultat - uanset mordet på udenrigsminister Anna Lindh - vil blive en slags strømpil for folkets støtte til EU og dermed også til arbejdet med den kommende forfatningstraktat.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Nyhedsanalyse

STOCKHOLM/BRUXELLES

Vi vil elskes, tilgives og frelses. Derimod kan Vorherre godt revurdere jomfrufødslen, skabelsesberetningen, kødets opstandelse og treenigheden. Og når vi nu er i gang med at pudse Bibelen op, kan man også godt stryge alt det ubehagelige med dommedag og Helvedes pinsler.

Folkekirkens fremtid er sat til debat på en konference i morgen, arrangeret af kirkeminister Tove Fergo (V). Forud for konferencen har en række folkekirkemedlemmer på en såkaldt borgerhøring i Kerteminde i sidste weekend diskuteret kirkens og troens rolle.

Blandt de mere markante meldinger fra borgerhøringen er ønsket om at afskaffe en række af kirkens dogmer. Blandt deltagerne efterlyser flere et opgør med kirkens sakramenter; dåb og nadver. De skal ikke længere være vejen til frelse og evigt liv.

Enige med Grosbøll
De kontroversielle budskaber kommer i kølvandet på sommerens ophedede debat, hvor Taarbæk-præsten Thorkild Grosbøll med sin bog »En sten i skoen« satte spørgsmålstegn ved Guds væsen og eksistens.

En af oplægsholderne på konferencen i morgen er kulturforsker Karen Schousboe:

»Disse folk mener tilsyneladende, at det er okay at stille spørgsmålstegn ved det hele, sådan som Grosbøll har gjort. Det er da også karakteristisk, at vi i vores livsanskuelse er refleksive og diskuterer og tager stilling til, hvordan verden er indrettet. En almægtig Gud er ikke i samklang med denne stemning i tiden,« siger kulturforsker Karen Schousboe.

Hun er dog ikke selv tilhænger af de kræfter på borgerhøringen, der ønsker et opgør med f.eks. dåb og nadvers centrale status.

»De vil ikke høre på kirkens dogmatiske arvegods. Det virker pudsigt, og jeg kan ikke finde ud af, om jeg skal le eller græde. Hvis man tror på, at Vorherre har indflydelse på vores liv, så må man også tage dåb og nadver alvorligt, som Han har indstiftet. Der er tale om temmeligt centrale begreber i det kristne evangelium,« siger Karen Schousboe.

Ønskerne på borgerhøringen går meget på, at man gerne vil have alt det gode - næstekærlighed, tilgivelse og himmel - mens man vil af med det onde - fortabelse, dommedag og Helvede? Hvad mener du om det?

»Fra spørgeskemaundersøgelser i de senere år ved vi, at folk siger, at de tror på Gud og på Jesu næstekærlighed, men ikke på Helvede og Fanden og hans pumpestok. Men jeg synes, der er grænser for, hvilke tåbeligheder man behøver at tage alvorligt, og jeg kan ikke tage det alvorligt, at nogle på borgerhøringen ønsker at afskaffe Fanden. Nu sidder vi her efter endnu en 11. september og forsøger nok engang at finde ud af, hvordan vi skal begribe ondskaben. Jeg tror snarere, at kirken har talt for lidt til folk om Fanden, siden folk er så uvidende om det. Konklusionen burde måske være, at vi skal have nogle flere helvedesprædikener,« siger Karen Schousboe med et skævt smil.

Opgør med dogmer
Hun hæfter sig dog ved, at der på borgerhøringen slet ikke var bred og entydig opbakning til det Grosbøll-inspirerede opgør med Vorherre. På bedste demokratiske vis blev forslagene diskuteret og udsat for afstemning.

Men hvordan kan man på en høring stemme om, hvem Gud er?

»Det var jo en borgerhøring, så de skulle vel have lov til at diskutere det, de ville. Så lavede de bal i gaden ligesom Grosbøll. Borgerhøringen har bekræftet, at der er en masse mennesker derude, der har denne refleksive holdning til tingene. Det er et dogme i vor tid, at man har lov til at stille spørgsmål til det hele. Jeg ser opgøret med kirkens dogmer som et symptom herpå. Det må vi tage alvorligt,« siger Karen Schousboe.