Den store stjerne tåler ikke kritik

Nyhedsanalyse: Kina har ét flag og kun ét. Det tibetanske flag får kommunistpartiet til at se rødt.

Børn i militæruniformer paraderer Kinas officielle flag på nationaldagen 1. oktober: Alle kinesere lærer tidligt, at den store stjerne i det kinesiske flag symboliserer kommunistpartiet, der ikke tolererer, at andre flag vises frem. Særligt ikke det tibetanske. Foto: Reuters. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Inden for Kinas grænser findes der kun ét flag. Det er rødt med én stor og fire små gule stjerner i øverste venstre hjørne. De fire små stjerner står for det kinesiske folks fire sociale klasser.

Den store stjerne symboliserer Kommunistpartiet. Partiet er med andre ord den nationale ledestjerne, der binder kineserne sammen som folk.

Sådan er den officielle fortolkning af Folkerepublikkens flag. Men hvad gør man så, når ikke alle er enige i den udlægning? Hvad gør man, når tibetanere begynder at vifte med deres eget flag? I Kommunistpartiets drejebog for konfliktløsning er svaret ganske enkelt. Man tager flaget fra dem og statuerer et eksempel til skræk og advarsel.

Det var sådan den tibetanske munk Lhamo Kyab havnede i fængsel. Han ville sætte et tibetansk flag på et helligt bjerg. I stedet blev han anholdt og siden anklaget for besiddelse af samme flag og for forsøg på at splitte nationen. Det gav en straf på tre år. I fængslet blev han udsat for tortur og mistede på den måde hørelsen på det ene øre og pådrog sig andre varige mén.

Få emner er mere følsomme i Kina, end dem, der vedrører Tibet. Sådan har det været i stort set al den tid, Kommunistpartiet har været ved magten – særligt siden Dalai Lama flygtede fra Lhasa til Indien efter en mislykket opstand i 1959.

Ifølge centralregeringen er Tibet en uadskillelig del af riget. Derfor er det tibetanske flag bortcensureret fra kinesiske medier og hjemmesider.

Det samme gælder billeder af tibetanernes åndelige leder, Dalai Lama. Den tibetanske eksilregering, og alle der støtter den, bliver opfattet som en trussel mod staten Kina.

Interessegrupper og rettighedsorganisationer har i årtier beskyldt Kina for at undertrykke tibetanerne. En kritik der har det med at prelle af på de høje, røde mure rundt om Zhongnanhai i Beijing, hvor partitoppens medlemmer bor. Til gengæld er de blevet konfronteret med den på besøg i udlandet. Kinas præsidenter og premierministre bliver stort set altid mødt af demonstrationer, når de sætter fod på fremmed jord.

Men efterhånden tyder meget på, at den kinesiske politik på området har fundet vej ud over landets grænser.

I København blev tibetanske flag konfiskeret af politiet og demonstranter tilbageholdt, da Kinas daværende præsident, Hu Jintao, var på besøg i 2012. En sag der nu skal undersøges både af Den Uafhængige Politiklagemyndighed og af en kommission nedsat af justitsministeren. Dermed bør det komme frem i lyset, hvem der gav ordrer til hvad.

Sammenligner man med andre stats­besøg, er det langt fra utænkeligt, at de kinesiske gæster har bedt danske myndigheder om at holde demonstranterne og deres flag på afstand. Det var også tilfældet, da Kinas nuværende præsident og partichef, Xi Jinping, sidste måned var i USA. Her blev han modtaget med den helt store statsmiddag og dertilhørende kanonsalut.

Under forberedelserne til besøget bad kineserne om en garanti for, at demonstranter ville blive holdt uden for syns- og hørevidde. Anmodningen der skal ses i lyset af en episode, der fandt sted i 2006. Dengang var Hu Jintao på officielt besøg i Det Hvide Hus, og George W. Bush var vært. Under en reception begyndte en kvindelig journalist pludselig at råbe og skælde ud på den kinesiske præsident.

Hun viste sig at komme fra en avis med tætte forbindelser til meditationsbevægelsen Falun Gong, hvis medlemmer bliver forfulgt og fængslet i Kina. Og fordi verdenspressen var til stede, gik klippet med en forvirret Hu Jintao kloden rundt.

For at undgå lignende ydmygelser har den kinesiske protokol – den enhed i et udenrigsministerium, der står for ind- og udgående besøg – øget sit fokus på området. Da Hu Jintao nogle år senere besøgte Danmark, hjalp Københavns Politi med at skærme præsidenten for kritik fra de fremmødte demonstranter.

Ved samme lejlighed blev et kinakritisk medie nægtet akkreditering til et pressemøde i forbindelse med besøget. Det drejede sig om TV-stationen NTD Television, der er baseret i New York, men sender på kinesisk og er forbudt i Kina.

Måneden efter konkluderede daværende udenrigsminister Villy Søvndal (SF) at det var en fejl, at TV-stationen ikke havde fået en akkreditering. På det tidspunkt var den kinesiske præsident for længst rejst videre.