Den spanske prinsesse der havnede på anklagebænken

En dommer har besluttet at anklage prinsesse Cristina for skattesvig og hvidvask af penge. Hendes broder, Felipe VI, udtrykker respekt for afgørelsen, men det er langt fra sikkert, at sagen føres til ende.

ARKIVFOTO. En undersøgelsesdommer ved byretten i Palma de Mallorca offentliggjorde i går sin beslutning om at rejse tiltale mod prinsesse Cristina for groft skattesvig og hvidvask af penge i ledtog med sin mand, Iñaki Urdangarín (t.v.). Prinsessen bør stilles til ansvar på linje med de 14 øvrige tiltalte i den såkaldte Nóos-sag, mener dommeren. Fold sammen
Læs mere
Foto: JOSEP LAGO

BARCELONA: Politikere, erhvervsfolk, kirkeledere, journalister, tyrefægtere, basketballspillere ...

Alle der er, har været eller kunne tænkes at blive til noget ved musikken i Spanien var inviteret med til receptionen efter sidste uges indsættelsesceremoni for Felipe VI. Alle bortset fra et af de mennesker, der står den nye monark allernærmest. Prinsesse Cristina havde på det bestemteste fået besked om at blive væk fra sin indtil for få år siden højtelskede lillebroders store dag. Og med god grund, hvis Felipe har tænkt sig at leve op til sin kroningstales løfte om, at de seneste års skandaler i og omkring det spanske kongehus under ham vil blive afløst af en »retskaffen, ærlig og transparent embedsførelse«.

I hvert tilfælde er det ikke ligefrem værdier, man forbinder med Cristina, efter at en undersøgelsesdommer ved byretten i Palma de Mallorca i går formiddag offentliggjorde sin beslutning om at rejse tiltale mod hende for groft skattesvig og hvidvask af penge. Prinsessen kan, hedder det anklageskriftet, umuligt have været uvidende om, hvordan ægtemanden, Iñaki Urdangarín, i årevis kanaliserede penge tjent på ulovlig vis over i deres fælles selskab, hvor de bl.a. blev brugt til at betale en ombygning af parrets villa i Barcelona, restaurantbesøg, ferierejser og salsalektioner. Derfor bør hun stilles til ansvar sammen med de 14 øvrige tiltalte i den såkaldte Nóos-sag om storsvindel med offentlige midler, skriver dommer José Castro.

Royal respekt for den dømmende magt

Afgørelsen kommer langtfra uventet. Da Cristina tidligere på året blev afhørt med en sigtets rettigheder, mødte hun op med en forklaring om, at hun havde stolet blindt på sin mand. En juridisk husmoderfinte, som Castro tydeligvis ikke gik på.

Derfor samlede interessen sig også i første omgang omkring den nye konges reaktion, og den faldt prompte. Umiddelbart efter tiltalen mod prinsessen var blevet kendt, lod kongehuset i en kortfattet pressemeddelelse forstå, at man har »dyb respekt for den dømmende magts uafhængighed«. Et noget andet signal end det, som blev afsendt fra Zarzuela-paladset, da Cristina for et års tid siden første gang blev sigtet i Nóos-sagen. Ved den lejlighed gav kongehuset med slet skjul irritation udtryk for sin »overraskelse«.

Også ledende medlemmer af Spaniens konservative regering udtrykte i løbet af dagen deres respekt for afgørelsen. Udenrigsminister José Manuel García-Margallo karakteriserede den som »et bevis på, at retsstaten fungerer, og at alle er lige for loven«. Hans kollega, justitsminister Alberto Ruíz-Gallardón, mindede imidlertid om, at tiltalen mod prinsessen skal godkendes af et dommerkollegium ved byretten i Palma de Mallorca, hvis den bliver anket, og det gør den. Såvel Cristinas forsvarere som anklagemyndigheden, der er uenig med undersøgelsesdommeren om hendes strafansvar, har meddelt, at de vil gøre indsigelse.

Rajoy overbevist om skyld

Kollegiet afviste sidste år den første sigtelse mod prinsessen og tvang dommer Castro til at udarbejde en adskillige tusinde sider lang begrundelse, før han i februar fik lov at indkalde hende til afhøring. På den baggrund har meningsmålinger tidligere vist, at spanierne langtfra er lige så imponerede over retssystemets politiske uafhængighed i sagen som regeringen. Adskillige kommentatorer i den kongehuskritiske del af pressen mindede da også efter offentliggørelsen af anklageskriftet om, hvordan premierminister Mariano Rajoy i et TV-interview for nogle måneder siden erklærede sig »overbevist om hendes (Cristinas) uskyld og om, at hun nok skal klare den«.

At prinsessen ikke kan stilles til ansvar for sine handlinger, eller måske snarere undladelsessynder, er der da også i rent juridisk forstand adskillige argumenterer for. Bl.a. strides eksperterne om, hvorvidt der overhovedet kan rejses tiltale i en sag, når anklageren er imod det. Også selv om samme myndighed finder Cristinas civile ansvar bevist og anbefaler, at hun idømmes en bøde på 600.000 euro, svarende til godt 4,4 millioner kroner.

Spørgsmålet er imidlertid, om det vil være nogen særlig god »forretning« for kongehusets slidte troværdighed og Felipe VIs løfter om bod og bedring, hvis hans søster i sidste ende slipper for anklagebænken. Ifølge en læserafstemning gennemført på den konservative avis El Mundos hjemmeside er 85 pct. af spanierne uenige i anklagemyndighedens beslutning om at anke tiltalen mod prinsessen.