Den »skjulte« præsident

Hvis det utænkelige skulle ske, at præsidenten og alle i Kongressen bliver myrdet under Obamas »State of the Union«-tale natten til onsdag, holdes en reserve gemt et hemmeligt sted.

Barack Obama under State of the Union-begivenheden i 2014. Fold sammen
Læs mere
Foto: LARRY DOWNING

WASHINGTON: Ingen ved, hvem vedkommende er.

Men hvis alt går galt tirsdag, og præsidenten, vicepræsidenten og hele Kongressen samlet bliver dræbt i en stor terroraktion, så vil resten af verden høre fra vedkommende. For personen er den hemmelige »præsident-in-spe«.

En mand eller en kvinde, der fra sit hemmelige sted venter på det utænkelige. At hele den amerikanske top på én gang myrdes under præsidentens årlige tale til Kongressen og derfor skal overtage ledelsen af verdens eneste supermagt.

Hvis den nuværende præsident har det svært, så prøv at forestille dig, hvordan det vil være at overtage jobbet, efter alle andre i rækkefølgen er udslettet.

Personens identitet bliver først afsløret få minutter før, at præsidenten træder ind i Kongressen tirsdag nat, dansk tid, hvor Kongressens øverste ordensperson med høj røst meddeler følgende. »Mr Speaker, the president of United States«.

Når præsident Barack Obama så træder ind i salen og langsomt bevæger sig ned til talerstolen og til formanden for Kongressen og hilser på venner og fjender, så sidder den ukendte person klar til det helt utænkelige. Trænet godt og grundigt i verdens mest mærkværdige job igennem flere uger.

Alle siger, at det er et chok at få beskeden af stabschefen for Det Hvide Hus nogle uger inden.

»Du er udvalgt,« lyder beskeden.

Derefter starter træning i, hvad der skal ske i de timer, man er præsidentkandidat, hvis den mest utænkelige situation opstår.

De fleste tilbringer timerne et fjernt sted sammen med gode venner og sammen med Secret Service, som holder nøje øje med en. Andre benytter sig af chancen til at være »præsident for en dag« og tilbringer aftenen i Det Hvide Hus.

»Jeg tilbragte hele aftenen i Det Hvide Hus og kunne ikke nære mig for at gå ind i Det Ovale Kontor, hvor jeg legede præsident, nu jeg var der,« fortalte tidligere præsident Bill Clintons sundhedsminister Donna Shalala, som i 1996 var den ukendte person.

Hun er en af de få, der insisterede på at tilbringe aftenen i præsidentens bolig sammen med sin stab og spiste pizza sammen med dem i The Roosevelt Room.

Andre fortæller om helt surrealistiske situationer, som har præget dem efterfølgende, fordi man sidder og venter på noget, der ikke burde kunne ske sammen med Secret Service et eller andet sted efter eget valg.

I ugerne op til State of the Union-talen gennemgår man alle regeringsprocedurer sammen med staben i Det Hvide Hus, bliver vist grundigt rundt - også i de hemmelige områder i præsidentboligen - og får hemmelige sikkerhedsbriefinger. Og først og fremmest får man besked om at holde mund med, at man er »udpeget«.

Clintons energiminister Bill Richardson er også en af dem, der har talt ud. Han tilbragte i 2000 aftenen i et godkendt hus hos en ven i staten Maryland sammen med sikkerhedsvagter og ovenikøbet brandbiler uden for vennens hus, hvis nu der skulle ske noget endnu mere uventet, mens Bill Clinton var i Kongressen.

»Min første reaktion var: 'Åh, nej, hvorfor mig'. For det er så ultimativt, og hvis det virkelig skulle ske, så ville det blive det værste job nogensinde. Men jeg og mine venner fik en hyggelig middag med øl og så talen i tv.«

Traditionen stammer fra Den Kolde Krig, men den videreføres af den simple grund, at hele præsidentens arvefølge er samlet et sted en gang om året, hvad der er så usædvanligt, at man er nødt til at have en nødløsning, hvis alt skulle gå galt.

Men det er en fest med den årlige tale - eller »State of the Union«, som den også hedder.

Der står intet sted i forfatningen, at det kræves, at talen bliver holdt mundtligt. Obama kunne vælge bare at sende sin tale til Kongressen, som enkelte præsidenter i historisk tid har gjort. Men traditionen har bidt sig så fast, at det kunne han aldrig drømme om.

Og for kongresmedlemmer er det juleaften. Mange møder op ti timer før talen for at sikre sig en stol ved midtergangen, hvor præsidenten kommer igennem og giver hånd. For et billede af dem selv med præsidenten er meget værd.

Og da man ikke kan reservere pladser, fordi både Senatets og Repræsenternes Hus' medlemmer er samlet i et lokale - nemlig i Repræsentanternes Hus - så skal man fysisk sidde på pladsen i op til ti timer.

Hvis man forlader den, risikerer man, at en anden har overtaget den. For man kan ikke reservere den ved at lægge sin taske eller sin frakke på sædet.

Så det er om at have en god blære.