Den sensationelle demonstration i Gaza: »Ja til fred. Nej til Hamas' tyranniske styre«

Protesterne er de hidtil største mod Hamas siden krigens start. Udviklingen er overraskende, da Hamas i 18 år har siddet tungt på magten i Gaza.

»Vi nægter at dø,« lyder teksten. Tirsdag gik hundreder på gaden i Gaza i protest mod Hamas. Det er de største protester mod islamisterne siden krigens begyndelse.  AFP/Ritzau Scanpix

De var højst et par hundrede. Mange var stadig kun børn.

De gik gennem gaderne i den nordlige udkant af Gazastriben, mens de råbte slagord.