Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
WASHINGTON: Det siges, at den konservative dommer James L. Robart er roligheden selv, og han blot kommer med et skævt smil og retter lidt på sin butterfly, når han bliver angrebet på sin faglighed.
Angreb har der været en del af fra Donald Trump, siden James L. Robart fredag underkendte præsidentens indrejseforbud for flygtninge og borgere fra syv muslimsk dominerede lande, og dermed genåbnede USAs grænser for alle med visa.
Denne »såkaldte« dommers holdning er »latterlig«, skrev Trump i et tweet i weekenden og gjorde senere James L. Robart direkte ansvarlig for, at terrorister kan rejse ind i USA og udføre terrorangreb.
»Hvis der sker noget så bebrejd ham og retssystemet,« skrev han.
Men under retsmødet fredag gjorde James L. Robart faktisk rede for, hvordan han egentlig arbejder som dommer – nemlig ud fra fakta.
Han udspurgte således justitsministeriets advokat, Michelle Bennett, om der overhovedet var nogle fra de syv lande berørt af indrejseforbuddet - Syrien, Iran, Irak, Libyen, Somalia, Sudan og Yemen - der har været anholdt for terrorforsøg siden 11. september 2001. Michelle Bennett kunne ikke svare, hvorefter James L. Robart konkluderede:
»Svaret er ingen, som jeg forstår det,« sagde den 69-årige dommer ifølge Washington Post.
»Du argumenterer på vegne af en person, der siger, at vi er nødt til at beskytte USA fra individer fra de lande, og der er ingen støtte til det,« fortsatte han og tilføjede så, at hans opgave var at afgøre, om præsidentens ordre »beror på fakta i modsætning til fiktion«.
Det var en tidligere præsident fra Donald Trumps eget parti, George W. Bush, der nominerede James L. Robart til dommer for den føderale domstol for staten Washingtons vestlige byret i Seattle i 2004.
Efter 30 år i et advokatfirma, der omfattede en udnævnelse til det Amerikanske Kollegium for Advokater i Retssager – en ære, der tilfalder under en procent af alle advokater – blev han for første gang nomineret til dommergerningen.
Trods dette hyldede senatorer fra både Republikanerne og Demokraterne ham, og ingen modsatte sig hans udnævnelse. En senator trak frem, at James L. Robart med sin kone havde opfostret seks børn. En anden gennemgik hans lange karriere i advokatfirmaet. Og en tredje slog på, hvordan han altid havde repræsenteret også de dårligst stillede.
Selv sagde han til sin høring, at det at arbejde med mennesker, der har et udtalt behov, er det »mest tilfredsstillende aspekt« at arbejde med lovmæssigt, og at han som dommer ville behandle alle med »værdighed og respekt«.
Undervejs i sin 13 år lange karriere som dommer har han i kriminalsager bl.a. tildelt livstid til en mand, der myrdede en kvinde i et indianerreservat to årtier tidligere. Men han har også haft mere principielle sager.
I 2005 rejste en gademusikant en sag mod et indkøbscenter i Seattle, som han fandt handlede i strid med den amerikanske forfatning på måden, de regulerede hans ret til at spille og synge på gaden. James L. Robart fastslog, at nogle af reglerne, herunder et krav om at musikanter skulle bære badges og holde sig 30 fod – godt ni meter – fra folk stående i kø, krænkede udøvende kunstneres forfatningsmæssige ret til ytringsfrihed.
I 2010 fik han en udfordrende sag, efter at politiet i Seattle ved en fejl skød en delvist døv snedker, der ikke lagde sin kniv fra sig, da politiet anråbte ham.
Demonstranter i hundredvis mødte op foran politistationen i Seattle for at protestere imod hans død. Protesten kom efter en række tilfælde af anklager om politivold. I en efterfølgende kulegravning af politiets arbejdsmetoder fandt justitsministeriet »rutinemæssig« og »overdreven brug af magtmidler af politibetjente«, skrev Seattle Times.
Undersøgelsen førte i august sidste år til en høring. James L. Robart afsluttede den med at meddele, at han nu ville træde et skridt tilbage fra det rent juridiske. Han talte om betjente, der måtte vide, »hvad de må og ikke må«.
Han talte om protester, der havde spredt sig ud over landet efter flere fatale politidrab på sorte. Og han trak statistikker frem, der viste, at dobbelt så mange sorte i forhold til deres andel af befolkningen blev skudt af betjente.
»Black lives matter,« sagde han så. »Sorte liv betyder noget«.
Seattle Times dækkede høringen og skrev, at der var en »forskrækket, hørbar reaktion« i retslokalet, da dommeren på denne måde brugte det slogan, som protesterende bruger for sortes rettigheder og kampen mod politidrab på sorte.
For James L. Robart havde brudt sit eget princip om ikke at være kommenterende.
Michael Bjerre er Berlingskes korrespondent i USA.