Den russiske forbindelse

Den nye græske regering rykker tættere på Rusland, men holder samtidig fast i EU-linjen.

De store smil var fremme, da den nyvalgte græske premierminister, Alexis Tsipras (th.), tog imod Europa-Parlamentets formand, Martin Schulz, i Athen i går. Men alvoren lurede lige under overfladen. Foto: Aris Messinis
Læs mere
Fold sammen

BERLIN/BRUXELLES: Da Grækenlands yderste venstre og højre overraskende gik i regering sammen efter søndagens valg, var den første læsning i mange europæiske medier, at de højst umage sengekammerater kun havde én ting til fælles: Modstanden mod EUs »sparepolitik«.

Men det næste systemchok fulgte kort efter: Den spritnye regering undsagde som sin første udenrigspolitiske handling EUs seneste fordømmelse af Rusland.

Det sejrende venstreorienterede parti Syriza og det lille højreorienterede parti »Uafhængige Grækere« har også en anden ting til fælles:

Russiske forbindelser og et ønske om at normalisere EUs forhold til Moskva. Det får flere europæiske hovedstæder til at spørge bekymret, hvor tætte forbindelserne mellem den græske regering og Moskva egentlig er. I går kom de første beroligende signaler fra Athen:

Sanktioner og økonomi

EUs økonomiske sanktioner over for Rusland rammer det i forvejen kriselamme Grækenland. I 2013 overhalede Rusland Tyskland som Grækenlands vigtigste handelspartner og ikke mindst inden for turismen, som er Grækenlands vigtigste indtægtskilde, vokser russernes betydning.

Syriza-politikeren Kostas Isychos sagde ifølge den russiske regeringsavis Rossijskaja Gaseta i september, at græske bønder mister mere end tre milliarder kroner på grund af sanktionerne, og at en Syriza-regering vil stræbe efter at mindske Tysklands indflydelse i det sydøstlige Europa og på Balkan.

Den russiske landbrugsminister har tilbudt at ophæve importforbuddet mod græske fødevarer, hvis Grækenland skulle blive tvunget til at forlade EU. Samhandlen med og afhængigheden af EU er dog samlet set langt større.

EU, Den Europæiske Centralbank og Den Internationale Valutafond har lånt Grækenland 240 milliarder euro. Syriza fastholder, at man vil blive i EU og euroen, og økonomer peger på, at det ligeledes kriseramte Rusland næppe har styrke til at hjælpe Grækenland.

I aftes gik den græske regering alligevel med til at skærpe de personrettede sanktioner mod Rusland.

Krim

Da Alexis Tsipras i maj besøgte Moskva blev han fint modtaget. Her støttede han folkeafstemningen på Krim, som Vesten ikke anerkender, ligesom han kritiserede EU for at acceptere »fascisme« og »nynazister« i Ukraine.

Det sidste er givetvis en hentydning til den højreradikale Højre Sektor og er ét af den russiske præsident Vladimir Putins hovedangrebspunkter over for regeringen i Ukraine.

At Alexis Tsipras efterfølgende er gået i regering med »Uafhængige Grækere«, og at yderligtgående højrepartier i talrige EU-lande har udtrykt sympati for Putins Rusland er så en anden sag.

Kirken og historien

Båndene mellem Grækenland og Rusland er generelt tættere end mellem mange andre lande. Den ortodokse kirke er en vigtig fællesnævner.

Syriza, der er en sammenslutning af kommunister, socialister og andre venstrefløjsgrupper, har en traditionel affinitet over for Rusland, men har symbolsk nedtonet kirkens rolle i demokratiet. Omvendt er »Uafhængige Grækere« som andre europæiske højrepartier tiltrukket af Putins ortodokse kristen-konservative retorik.

NATO

Syriza ville indtil for to år siden have Grækenland ud af den vestlige forsvarsalliance. Siden har Syriza nedtonet anti-NATO-retorikken.

Alexander Dugin

Den russiske ultranationalist Alexander Dugin har tidligere udvist interesse for de græske højreekstremister i partiet Gyldent Daggry, men allerede i 2013 skrev han ifølge radikalisme-eksperten Anton Shekhovtsov fra University of Northampton:

»I Grækenland kan vores partnere med tiden blive det venstreorienterede Syriza, som afviser atlantisisme, liberalisme og finansverdenens dominans.«

Alexander Dugin er aktiv i forsøget på at forene nationalistiske kræfter mod EU og Vesten. Den græske kommentator Takis Michas siger til Frankfurter Allgemeine, at den græske udenrigsminister, Nikos Kotzias, fra Syriza er »kendt for at beundre Putin og Alexander Dugin«. Alexander Dugin talte i 2013 på universitetet i Piræus. Her sagde han, at Grækenland ikke skal melde sig ind i Ruslands Eurasiske Union, men udgøre en »østlig pol i den europæiske identitet«.

Afstemninger i Europa-Parlamentet

Syrizas EU-parlamentarikere stemte imod associeringsaftalen med Ukraine og imod en resolution, der fordømte Krim-annekteringen. De afstod fra at stemme om associeringsaftaler med Georgien og Moldova.

Hvis Vladimir Putin håbede, at den græske forbindelse ville skåne ham mod yderligere sanktioner, er han foreløbig blevet skuffet.

Opgøret om de tunge økonomiske sanktioner, der både rammer den russiske økonomi og de græske bønder, udestår dog. De skal efter planen forlænges på EU-topmødet 12. februar. Her er ikke bare Grækenland skeptisk.

Gængs politisk logik tilsiger, at Syriza vil bruge Rusland-spørgsmålet som en forhandlingschip i det for ham langt vigtigere spil om sparepolitikken og rette ind efter et europæisk kompromis. Ikke mindst i det sanktionsivrige Baltikum er der skepsis. I Berlin opstod der i ugens løb en frygt for, at de græske regeringspartier også har en tredje ting til fælles: En vrede mod EU og en underkendelse af kompromis-systemet, der potentielt kan splitte EU. Det billede tog den græske regering i går et skridt i retning af at imødegå.