Den regionale krig er for alvor nået til Yemen

Saudi-Arabien er gået i krig for at forhindre en Iran-støttet milits i at løbe kongedømmets nabo, Yemen, over ende. Magtkamp mellem sunni og shia skifter gear.

Shiamuslimske oprørere i Yemen har været i stand til at drive landets sunnimuslimske præsident på flugt. Det har fået Saudi-Arabien til at engagere sig militært, af frygt for, at shiaoprøret skal brede sig i regionen. Fold sammen
Læs mere
Foto: KHALED ABDULLAH
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

JERUSALEM: Et landkort over Yemen ligner mere og mere Syrien. Landet er splittet op i geografiske lommer under forskellige stridende parters indflydelse. På det overordnede plan er bagmændene de samme, men til forskel fra i Syrien, hvor Iran kæmper for at redde den siddende præsident, Bashar al-Assad, og hvor Saudi-Arabien støtter oppositionen, der forsøger at vælte ham, har de to regionale magter byttet rolle i Yemen.

Her støtter Iran den shiamuslimske Houthi-bevægelses kamp mod Yemens styre og præsident Abd-Rabbu Mansour Hadi. De seneste måneder har Houthi-bevægelsen erobret 12 af landets 21 regioner, inklusive hovedstaden Sanaa.

Saudi-Arabien, der frygter, at den arabiske halvøs sydspids er ved at blive forvandlet til endnu en forlænget iransk arm i regionen, støtter Yemens præsident, der i øjeblikket er på flugt i sit eget land fra den fremstormende Houthi-bevægelse. I februar 2015 flygtede præsidenten fra Sanaa, da Houthi-bevægelsen rykkede ind i hovedstaden og bombede paladset, og i denne uge flygtede han fra havnebyen Aden, da de samme houthier indtog en amerikansk base og byens lufthavn. I øjeblikket er der ingen meldinger om, hvor præsident enopholder sig, men rygter vil, at han flygtede fra Aden i en speedbåd.

Mens Saudi-Arabien selv stiller 100 kampfly og 150.000 soldater til rådighed i kampen mod Houthi-bevægelsen, bakker Den Arabiske Liga op om indsatsen. USA har, ifølge saudiarabiske kilder, været med til at udpege nogle af de mål, der allerede er blevet bombet i hovedstaden.

På den anden side af konflikten, der kan blive det største regionale sammenstød siden Irak-krigen, står Iran og truer.

Landet opfatter Saudi-Arabiens bombardementer som et angreb mod iranske interesser, og den iranske udenrigsminister, Mohammad Javad Zarif, opfordrer Saudi-Arabien til omgående at stoppe bombardementerne, skriver iranske KhabarOnline

Den iranske politiker Alaeddin Boroujerdi, der er tidligere chef for Irans Revolutionære Garde, er mere direkte i tonen: »De flammer, Saudi-Arabien har tændt i dag i Yemen, vil i sidste ende ramme saudierne selv og gøre dem til krigens tabere,« siger han.

Houthi-bevægelsen har bekæmpet det yemenitiske styre i en årrække. Også under tidligere præsident Ali Abdullah Saleh var der spændinger mellem bevægelsen og styret, og det afgørende gennembrud for bevægelsens kom, da oprørene i den arabiske verden destabiliserede landets centrale styre. Irans elitestyrker har trænet Houthi-bevægelsen, og de seneste fire år har man fra iransk side optrappet levering af mere avancerede våben til bevægelsen.

Iran truer sunni-ledede lande

Men det er ikke kun Irans rolle i Yemen, der gør Saudi-Arabien nervøs. Iran har i løbet af de seneste år, især i kølvandet på Irak-krigen og det arabiske forår, styrket sin position i en række arabiske lande ved at støtte de shiamuslimske befolkningsgrupper. I Libanon står Iran stærkere end Saudi-Arabien. Det samme gælder i Syrien og Irak. I Bahrain er det lykkedes Saudi-Arabien at hjælpe myndighederne med at holde et shiamuslimsk oprør i skak. Men Saudi-Arabien føler sig presset som den regionale sunnimuslimske leder af et ekspanderende shiamuslimsk Iran. Historisk set er det sunniislam, der har domineret Mellemøsten, og shiamindretallet har aldrig rigtig været i stand til at udfordre sunniernes regionale dominans. Men det har ændret sig. Irans atomprogram og regionale indflydelse har gjort shiaislam til en reel trussel for de sunnimuslimske lande.

Den saudiarabiske reaktion mod Houthi-bevægelsen i Yemen skyldes først og fremmest, at Yemen deler en 1.500 km lang ørkengrænse med Saudi-Arabien foruden landets strategiske adgang til indsejlingen til Det Røde Hav og hermed også Suez-Kanalen. I kampen om den regionale magtbalance kan Saudi-Arabien ikke acceptere at dele grænse og handelsveje med det iranske præstestyre. Landet frygter på længere sigt at blive destabiliseret af Iran, og Yemen markerer den del af konflikten mellem sunni og shia, hvor sammenstødene er kommet for tæt på til, at Saudi-Arabien vil nøjes med at sende våben og penge, som det er tilfældet i de andre lande, hvor kongedømmet forsøger at købe sig til indflydelse.

Stærkt Iran kan udfordre Saudi-Arabien

Mens Saudi-Arabien nu synes at have trukket en streg i sandet med sine bombardementer i Yemen, er det mere uklart, hvordan Iran vil reagere. Det iranske præstestyre er på den ene side ramt af vestlige sanktioner på grund af konflikten omkring landets atomprojekt. På den anden side fornemmer Iran, at en aftale med de vestlige magter er inden for rækkevidde, og at man derfor kan fortsætte med at presse på i de arabiske dele af regionen, der er ramt af kaos.

»Det er den første store prøve for den nye saudiarabiske forsvarsminister, og landets nye kong Salman. Saudi-Arabien håber, Iran ikke vil risikere at udkæmpe et direkte slag i Yemen, men det vides ikke, om det er en korrekt kalkule,« siger Nervana Mahmoud, en egyptisk mellemøstekspert bosat i Storbritannien.

»Optrapningen markerer et nyt kapitel i Saudi-Arabiens militære historie, som vil have indflydelse på kongedømmet og koalitionen af golflande de næste mange år. Hvis krigen i Yemen slår fejl, kan det rokke ved koalitionens sammenhængskraft,« siger hun.

Saudi-Arabien står også over for den kendsgerning, at så godt som alle de steder, hvor Iran i løbet af de seneste år har blandet sig i en væbnet konflikt, har præstestyret i Teheran formået at vende konflikten til egen fordel. Sådan er det gået i Syrien, Irak og Libanon. Og meget tyder på, at Iran føler sig stærk nok til at udfordre Saudi-Arabien i kongedømmets egen baggård.

Krisen i Yemen er også yderligere kompliceret af al-Qaedas tilstedeværelse i de sydvestlige dele af landet. Houthi-bevægelsen er endnu ikke nået frem til områderne, og derfor er det præsidentens styrker, der står over for al-Qaeda her. Indirekte vil Saudi-Arabiens bombardementer af Houthi-bevægelsen styrke al-Qaeda, og hvis saudierne involverer sig dybt i den yemenitiske konflikt, vil landets soldater stå over for to fjender, Houthi-bevægelsen og al-Qaeda. En kamp, der ikke bliver let at vinde, uanset hvilket skridt Iran vælger som sit næste.

Denne artikel er oprindeligt bragt uden kildehenvisning til KhabarOnline. Den er siden blevet opdateret.