Den nye mand fra Hope

Årets store overraskelse. En jordbunden mand, der lader sit liv styre fra oven. Og USA har tidligere valgt en outsider fra en by ved navn Hope.

Foto: Eric Thayer/AFP

WASHINGTON: Hvad er sandsynligheden for, at Danmark får to statsministre fra Ginnerup på Djursland?

Næppe meget større, end at USA får sin anden præsident fra flækken Hope i det sydlige Arkansas, men ikke desto mindre er muligheden større, end bookmakerne havde forventet.

Bill Clinton markedsførte sig som manden fra en by ved navn Hope - på dansk “Håb” - og den bygger bysbarnet Mike Huckabee videre på med det lidt platte, men mindeværdige slogan: lad os give Hope en ny chance.

Ligesom Clinton er Huckabee en tidligere populær guvernør fra hjemstaten, og ligesom den tidligere præsident har han ordet i sin magt. Hans kritikere mener, at det så også er alt, hvad han indeholder - en kvik replik og ellers bare tomhed og atter tomhed. Især på det udenrigs- og sikkerhedspolitiske område er han gang på gang kommet til kort, når han er blevet bedt om at svare på spørgsmål om Iran og Pakistan.

Men spørgsmålet er, om det betyder noget, når man kan give igen med en afvæbnende selvironi som denne:

“Jeg er nok ikke en lige så stor ekspert på udenrigspolitik som visse andre mennesker, men i nat boede jeg på et Holiday Inn Express.”

Jo, der er langt fra Hope til den store omverden.

Bliver det et problem? Hans rivaler i det republikanske parti, og de er mange, prøver i hvert fald at udstille ham som en politisk letvægter og religiøs tosse, men han klarer sig over al forventning i meningsmålingerne, og mange amerikanerne står frem og siger, at i Huckabee ser de en mand, der nok ikke er fejlfri, men de forstår, hvad han siger, tror på hans oprigtighed og har respekt for hans nylige vægttab på 50 kilo. I USA er det ikke så ringe kvaliteter endda at gå til valg på.

Huckabees chance består i at vinde Iowa, den første valgstat. Det kan katapultere ham frem på nationalt plan og bane vejen til guldhanerne i Det Hvide Hus. Noget af et spring for en bondeknægt, der - som han siger - først på universitetet fandt ud af, at brusebade ikke skulle gøre ondt.