»Den mest fantastiske løgn«

Glem alt, hvad du ved om drabet på den berygtede terrorleder Osama bin Laden. Den amerikanske journalist Seymour Hersh afslører den rigtige historie, som er fantastisk, hvis man ikke hører til de alt for kildekritiske.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Jetstrømmen ændrede sig i slutningen af april, og varmere luft fra de sydlige himmelstrøg fik lov til at komme ind over USA – og måske er det forklaringen.

For nu er amerikanerne igen blevet ramt af en feberhed konspirationshistorie – den anden på kort tid. I sidste uge stod den på Chuck Norris og te-aktivister, som forudså, at præsident Obama ville invadere Texas og indføre undtagelsestilstand, og nu insisterer venstrefløjen på at være med.

Den amerikanske journalist Seymour Hersh har i London Review of Books skrevet en historie, hvor han fuldstændigt dementerer den hidtidige historie om drabet på Osama bin Laden i 2011.

Han hævder blandt andet, at angrebet var koordineret med Pakistan, at de amerikanske frømænd skød en forsvarsløs bin Laden i stumper og stykker, og at liget ikke blev smidt i havet.

London Review of Books er ikke et site, der er vant til det store sociale gennemtræk, men historien var i aftes blevet delt 20.000 gange på Facebook.

Det er mange klik for en historie, som er baseret på én kilde, som Hersh præsenterer som »en pensioneret efterretningsmedarbejder, der kendte til efterretningerne om bin Ladens tilstedeværelse i Abbottabad«, og som rummer 10.000 ord, der måske godt kunne have tålt et faktatjek eller to undervejs. Men det vender vi tilbage til.

Først Seymour Hersh og hans historie. Hersh er ikke en hvem-som-helst. Han afslørede eller bidrog til afsløringerne af skandaler som My Lai, Watergate og Abu Ghraib. Men som blandt andet Max Fischer skriver hos Vox – i de senere år har hans historier søgt derud, hvor kilderne tørrer ud, og konspirationerne begynder.

Han har blandt andet hævdet, at det katolske Opus Dei-broderskab styrer de amerikanske specialstyrker, og at det var Tyrkiet, som stod bag saringasangrebet mod civile i Syrien, og han har måttet søge andre og mindre kritiske aftagere end sine gamle græsgange hos New Yorker og Washington Post.

En omfattende plan

Ifølge Hersh boede Osama bin Laden med koner, børn og livvagter i Hindu Kush-bjergene ind til 2006, hvor den pakistanske efterretningstjeneste ISI fangede ham og satte ham og følget i et gyldent fængsel i Abbottabad, bevogtet af ISI-soldater. ISI holdt ham fanget for at presse al-Qaeda til at undlade angreb i Pakistan. Og pakistanerne pressede saudierne til at betale gildet og hele bin Ladens rige underhold.

I 2010 fik CIA imidlertid nys om foretagendet. En tidligere pakistansk efterretningsmand gik ind på den amerikanske ambassade i Islamabad og sladrede over for CIAs stationschef, Jonathan Bank. Hans motiv var belønningen på 25 mio. dollar, og nogle måneder senere indgik USA og Pakistan en aftale. Pakistan indvilgede i at sælge bin Laden til gengæld for en friere hånd i Afghanistan og amerikansk våbenbistand.

Derfor kunne de amerikanske helikoptere med frømænd flyve uhindrede ind i Abbottabad, og derfor vidste de, at bin Laden var på tredje sal i huset. Og derfor var ISI-fangevogterne væk.

Bin Laden var ikke bevæbnet med en AK-47, han var bare en gammel mand, der gemte sig bag et tæppe, og frømændene pulveriserede ham og fandt bagefter på historien om det modsatte for at vise, at de var nogle forbistrede karle, skriver Hersh.

Frømændene smed bin Ladens rester i en ligpose, nogle få bøger og computere i en anden, og under flyveturen tilbage til basen i Afghanistan smed de et par af terroristens ligdele ud. Og CIA har formentlig stadig hans lig. Den famøse begravelse til søs fandt ikke sted.

Tåler ikke faktatjek

Det er historien – og hvad er der så galt med den? Det hjælper ikke, at Det Hvide Hus i aftes officielt dementerede den og fastholdt, at operationen var en amerikansk solo-operation. For – som konspirationstilhængerne vil sige – hvad skulle de ellers sige?

Men simple tal viser hulheden i historien. Hersh hævder, at ISI mellem 2006 og 2011 holdt bin Laden fanget for at presse al-Qaeda til ikke at angribe mål i Pakistan. Men al-Qaeda angreb flittigt mål i Pakistan i den periode, blandt andet i 2008 med angrebene på den danske ambassade og et hotel, hvor 60 pakistanere blev dræbt og tæt på 300 såret.

FBI har også offentliggjort hundredvis af dokumentsider fundet i Abbottabad, og heraf fremgår det tydeligt, at bin Laden levede i skjul og ikke under ISI-beskyttelse, og som Aron Lund fra Carnegie Center har påpeget: Ingen ringere end al-Qaedas nuværende chef, al-Zawahiri, har bekræftet rigtigheden af dokumenterne.

Hersh hævder videre, at saudierne sponsorerede bin Laden, men ifølge en brevveksling mellem bin Laden og al-Qaedas stabschef i 2010 var bin Laden ydmygende fattig. Stabschefen skrev i juni 2010, at »brødrene har indsamlet penge, og de vil blive sat ind på din konto«. Bin Laden takkede kort efter: »Må Allah belønne dig for det.«

CNNs Peter Bergen stillede i aftes også et godt spørgsmål: Hvorfor i alverden ISI skulle indgå en aftale, som ville få Pakistan til at se fåret ud – amerikanerne fløj uhindret ind og snuppede Osama bin Laden, som boede få kilometer fra en ISI-træningsbase?

Siden 2011 er den amerikanske militærhjælp heller ikke steget, men faldet, forholdet mellem de to lande er kun blevet dårligere, sagde han, og i december 2010 måtte førnævnte CIA-chef Jonathan Bank forlade Pakistan over hals og hoved, fordi pakistanerne ville retsforfølge ham for dronedrab.

Men den slags er kendsgerninger, og i konspirationsuniverset bliver de handlet til under pari, og derfor vil Seymour Hersh-historien og Obamas overtagelse af Texas leve videre.

I det mindste indtil jetstrømmen vender.