Den gamle senator og de vilde unge

Christopher Dodd er Senatoren med stort S blandt Demokraternes præsidentkandidater. En ældre, distingveret herre, der går meget op i lov og orden. Alligevel er han ved at blive en helt for de unge og vilde græsrødder. Hvorfor? Fordi han går meget op i lov og orden.

Demokraten Chris Dodd er vred på Bush-administrationen, Republikanerne og den demokratiske partiledelse. Han mener, de sælger ud af forfatningen ved at give telefonselskaber, der har hjulpet NSA med at aflytte flere tusind telefonsamtaler, immunitet med tilbagevirkende kraft. Fold sammen
Læs mere
Foto: Darren McCollester

Grænsen er nået for senator Christopher Dodd. I 26 år har han altid haft et eksemplar af den amerikanske forfatning på sig. Den er hans moralske fyrtårn, der oplyser vejen foran ham. Men nu er lyset ved at blive slukket.

»Jeg går op i mange ting. Sygesikring, uddannelse, global opvarmning, det er alt sammen meget vigtigt. Men,« siger Dodd og vifter med sit slidte eksemplar af forfatningen: »... hvis du går forkert i byen i forhold til denne her, hvad er det så for et land, vi står tilbage med. En handelsorganisation, og hvem gider være præsident for en handelsorganisation?«

Demokraten Chris Dodd vil meget gerne være præsident – for USA. Det bliver han formentlig ikke. I målingerne ligger han og roder rundt på nogle få procent. Men Dodd er alligevel ved at finde sig en rolle som darling for de unge græsrødder på partiets venstrefløj. Hvad er forklaringen?

Forklaringen er denne: Den demokratiske ledelse vil sammen med Republikanerne give telefonselskaber, der har deltaget i Bush-administrationens mange aflytninger uden dommerkendelser, immunitet med tilbagevirkende kraft. Selv om de fleste eksperter mener, at aflytningerne var ulovlige, bør teleselskaberne gå fri, eftersom de handlede på anmodning fra myndighederne og fik at vide, at det ville være lovligt, lyder argumentet. Bush-administrationen fortalte selskaberne, at præsidenten i krigstid kunne tilsidesætte de almindelige aflytningsregler og havde brug for hjælp i jagten på terrorister. Derfor handlede de i god tro.

For Chris Dodd er det dråben, der får bægeret til at flyde over. Han har tidligere protesteret imod, at præsidenten kan spærre terrormistænkte inde i hemmelige fængsler uden at stille dem for en dommer, at de kan dømmes på beviser, de ikke må se, hvis de endelig kommer for en domstol, at de kan afhøres med metoder, som internationale organisationer kalder tortur og at fanger udleveres hemmeligt til lande, der er berygtet for at bruge tortur.

»Ikke mere,« lyder det fra senatoren. Han vil ikke være med til at »sælge mere ud« af forfatningen og har besluttet sig for, om nødvendigt ene mand, at stoppe forslaget om immunitet. Dodd tager dermed et skridt, som kun sjældent forekommer i amerikansk politik. I praksis betyder hans protest, at Senatet skal igennem en række omstændelige procedurer, der kan trække forhandlingerne i langdrag, og i sidste ende skal 60 ud af de 100 senatorer stemme for, før det kan vedtages. Hvis det altså overhovedet kommer så langt. Den opsigtsvækkende protest fra en af Senatets nestorer – Dodd har siddet der siden 1980 – er tilsyneladende ved at få mange af hans partifæller på andre tanker.

Flere af dem hæfter sig ved, at andre teleselskaber af juridiske grunde nægtede at samarbejde med myndighederne, og som straf mistede de kontrakter med offentlige selskaber. Det var altså ikke alle, der bare købte Bush-administrationens forsikring om, at alt var lovligt. Men de måtte betale dyrt for at følge loven. Formand for Senatets juridiske udvalg, Patrick Leahy, slår fast, at man fra politisk side derfor ikke bare kan belønne de mere hjælpsomme teleselskaber, der nu gemmer sig bag Bush-administrationens løfter. Heller ikke selv om de samme selskaber pludselig er begyndt at indbetale store summer til demokratiske senatorers valgkampagner.

Også præsidentkandidaten Barack Obama bakker op om Chris Dodd. Men for hans vedkommende ligner det mest af alt en panikreaktion. I de seneste dage er det gået op for ham og resten af partiet, at de mildest talt ikke har de vigtige græsrødder bag sig i denne sag. Indflydelsesrige bloggere som Glenn Greenwald fra webmagasinet Salon har ført an i et angreb på immunitets-forslaget – og på folk som Obama, der i første omgang ikke talte imod det. »Han er ikke længere den mand, vi går til,« konstaterer bloggeren Greg Saunders fra Huffington Post. »Dodd er blevet manden, vi går til,« supplerer Markos Moulitsas, indehaver af verdens mest læste politiske blog, Daily Kos.

For Chris Dodd er det et tegn på, at der er et stort publikum for hans ellers knastørre snak om forfatningen, og intet kan gøre ham lykkeligere. For ikke længe siden talte man om, at bloggerne var grebet af »Obamamania«. Nu skriver de selv, at det i højere grad er et »Doddomania«. Den gamle senator og de vilde unge. Et umage par, Demokraterne nu er tvunget til at tage alvorligt.