Den forvirrede labrador

Boris Johnson er en mand, der har gjort det til et varemærke at være rundt på gulvet, træde i spinaten og charme sig fra resten. Han er en af det konservative partis stjernepolitikere alene på grund af sin høje underholdningsværdi. Og hvis han ellers kan finde sit indre killerinstinkt, kan han gå hen og blive Londons næste borgmester.

Boris Johnson er konservativt parlamentsmedlem i Storbritannien, forfatter og journalist. Nu vil han gerne være Londons borgmester i stedet for Ken Livingstone. Fold sammen
Læs mere
Foto: Bloomberg

Boris Johnson kan prise sig lykkelig for, at han ikke stiller op til borgmesterposten i hverken Liverpool eller Portsmouth. Han er ligeligt forhadt i begge byer på grund af sin store mund og de mildest talt klodsede bemærkninger, der kommer ud under det store lyse pandehår.

Da gidseldramaet om Ken Bigley i Irak var på sit højeste, stod Boris Johnson bag en klumme i magasinet Spectator, der sagde, at nu burde Bigleys hjemby Liverpool tage sig sammen i stedet for at spille offerrollen og gå grassat i sorg. Den slags bemærkninger faldt mildest talt ikke i god jord, og daværende konservative leder Michael Howard var nødt til at sende BoJo, som pressen kalder ham, på undskyldningstur nordpå.

Men Boris Johnson har stadig ikke lært lektien i ydmyghed. For nylig var det Portsmouth, der rasede over en bemærkning, hvor den konservative politiker sagde, at det var en af de mest deprimerende byer han nogensinde havde besøgt.

»Den er fuld at stoffer, fedme og Labour-politikere.«

I privatlivet er det heller ikke just det traditionelle segment af konservative familieforkæmpere, der er Boris Johnsons kernevælgere. To gange er den 43-årige overklassedreng blevet offentligt afsløret i at have affærer med kolleger. Den sidste affære tiltrak sig så meget opmærksomhed, at pressen mødte op foran Johnsons fordør for at filme ham på vej til arbejde.

Ganske uanfægtet og med et smil steg BoJo op på sin cykel, vinklede til pressen og gav dem alle sammen baghjul.

På overfladen ligner han mest af alt et politisk DAMP-barn, og selv om han er kendt for sine bidende klummer i den konservative avis The Daily Telegraph, er der ikke rigtig nogen, der for alvor har kunnet holde den konservative borgmesterkandidat fast på, hvad hans fulde program vil være, i fald han bliver Londons næste førstemand.

Alligevel er der noget ved Boris Johnson, der gør ham næsten uimodståelig. Charmen og det lidt kluntede udtryk, der i samme øjeblik han åbner munden, forvandler sig til et lotteri, der kan svinge mellem en PR-katastofe eller en genial politisk indsigt.

Han er med andre ord menneskelig, og vælgerne elsker ham for det.
I det konservative hovedkvarter er han en af den slags gaver, man behandler med stor varsomhed. Han er manden, der kan vriste London ud af hænderne på Labour, men han har også vist sig at være næsten immun over for nogen form for lederskab og rådgivning.

Boris er som Boris er. Det kan give en konservativ sejr, men det bliver på hans egen måde.

Der er ingen tvivl om, at Boris Johnson vil blive et farverigt indslag i kampen om borgmesterposten i London. Lige nu vurderer han selv, at han har en 50-50 chance for at slå Ken Livingstone.