Vanen tro er tusindvis partitro medlemmer fra statsejede virksomheder blevet fragtet ind i busser.
Med sig har de skilte med billeder af Nicolae Ceaușescu og røde faner.
På Centralkomiteens balkon står Rumæniens mangeårige diktator iført mørkeblå frakke og pelshue. Ved hans side er hustruen Elena.
Klokken 12.31 indleder han sin tale og slår fast, at nyheden om en massakre i Timisoara i Transsylvanien få dage før intet har på sig.
De mange partimedlemmer klapper og vifter med fanerne, men otte minutter inde i talen sker der noget uventet.
»Ti-mi-soara«, »Ti-mi-soara.«
Pludselig begynder unge i udkanten af pladsen at råbe »Ti-mi-soara«, »Ti-mi-soara«. Ceaușescu ser forvirret ud og forsøger at fortsætte oplæsningen.
Et forsøg på at få pladsen til at falde til ro ved at løfte hånden mislykkes. Tilråbene fortsætter med uformindsket styrke, og hans øjne flakker.
»Sandhedens øjeblik varer kun nogle få sekunder, men det er nok. Enhver der overværer det på pladsen eller på TV, ser hans svaghed. Kejseren har ikke noget tøj på,« skriver Newsweeks Michael Meyer i en bog om 1989.
Ceausescu har ellers regeret Rumænien med hård hånd siden begyndelsen af 1960erne. Bag lukkede døren har Sovjetunionens leder Mikhail Gorbatjov i slutfirserne sammenlignet Rumænien med »en hest, der piskes og rides af en ond person«.
Trods de højlydte tilråb opfordrer Elena Ceaușescu hårdnakket sin mand til at fortsætte:
»Sig noget til dem. Tilbyd dem noget.«
Men kort tid efter opgiver Nicolae Ceaușescu.
Dagen efter bryder urolighederne for alvor ud i Bukarests gader. Klokken 9.30 meddeles det, at forsvarsminister Vasile Milea er død.
Regeringen udsender en pressemeddelelse om, at Milea er blevet fyret for forræderi, og at han efterfølgende har begået selvmord. Store dele af hæren er af den opfattelse, at forsvarsministeren er blevet myrdet og skifter pludselig side og slutter sig til demonstranterne og oprørerne.
Flugten i helikopteren
Klokken 11.30 lander en hvid helikopter på Centralkomiteens tag, og kort tid efter forsøger Ceaușescu endnu engang at holde en tale fra balkonen. Også denne gang må han give op.
Hans loyale folk fra sikkerhedstjenesten Securitate vil have ham op til helikopteren via en elevator. Men da kampene er begyndt inde i bygningen, sidder elevatoren fast.
I stedet må ægteparret hjælpes op på taget via trapperne. Da de kommer op, er nogle af demonstranterne allerede tilstede.
Klokken 12.10 kommer helikopteren endelig i luften. Efter et kort skænderi mellem Nicolae og Elena giver Nicolae ordrer om, at de skal flyves til Snagow, hvor de har en villa med 40 værelser.
Umiddelbart efter dannes en »national befrielsesfront«. Kampene forsætter i gaderne, og meget transmitteres direkte på TV.
I mellemtiden flygter Ceaușescu-ægteparret i helikopteren for til sidst at lande på en vej, hvor en læge bliver tvunget til at tage dem med i sin bil.
Efter at han bilder Nicolae Ceaușescu ind, at han er løbet tør for benzin, må en anden tilfældig rumæner tage over. Rumæniens leder kommanderer ham til at køre til Targoviste – en by, han ofte har besøgt med udenlandske ledere, og som han mener vil være loyal.
Da de ankommer til Targoviste, er der imidlertid nærmest fest i gaderne på grund af nyheden om, at Ceaușescu er flygtet ud af Bukarest. Han beder chaufføren om at køre ham til en landbrugsvirksomhed, hvor han har været flere gange tidligere.
Direktøren lukker ægteparret ind, men få timer efter ringer han til den lokale milits. Hurtigt føres ægteparret bort, og få timer efter overgives de til hæren, der installerer dem i en militærbarak.
Bizar rettergang
Juledag kan rumænerne se en bizar lynrettergang med fem generaler i uniform. »Du har udsultet Rumænien,« lyder én af anklagerne.
For at komme af med udlandsgælden har Nicolae Ceaușescu omdannet sit land til et mangelsamfund med sult og Europas højeste børnedødelighed.
Ceaușescus svar lader dog ikke vente længe på sig: Landet har aldrig oplevet så store fremskridt, og for øvrigt er han som øverstkommanderende ikke er forpligtet til at besvare nogle spørgsmål.
Da ægteparret bliver idømt dødsstraf, smiler deres »forsvarsadvokat«. Derefter afbrydes optagelserne. Kort tid efter zoomes der ind på ægteparret, som er blevet skudt.
Lige inden skuddene istemmer Ceaușescu den socialistiske »Internationale«-sang, hvilket får hustruen til at vrisse: »Stop det, Nicolae. De vil skyde os som hunde.«
Ægteparret dør 25. december klokken 14.50, og dermed sættes et blodigt punktum for det ellers fredelige revolutionsår 1989.
Lykke Friis var indtil 1. december Berlingskes korrespondent i Tyskland. Artiklen er skrevet, inden hun tiltrådte sin nuværende stilling som direktør for Tænketanken Europa
