Den dræbte 26-årige gerningsmand bag skoleskyderi identificeret

USA: Det var den 26-årige Chris Harper Mercer, der skød og dræbte mindst ni på Umpqua Community College i Oregon. Det skriver AP ifølge Washington Times.

Mercer blev selv dræbt i en skudveksling med politiet. Han forlangte angiveligt at ofrene fortalte, hvilken religion de tilhørte, før han skød dem.

Der blev ifølge avisen fundet tre håndvåben og et gevær ved gerningsstedet.

Flere medier skrev tidligere, at gerningsmanden var 20 år gammel. Antallet af dræbte og sårede er endnu ikke endeligt bekræftet af myndighederne.

BNB