Den døde unge mand og Hillary

Donald Trump, Julian Assange og det russiske Sputnik News forsøger at få amerikanerne til at tro på, at Hillary Clinton fik den 27-årige Seth Rich slået ihjel. Virker den slags?

Foto: MARK MAKELA

Et skud er ikke bare et skud. Ikke for de sensorer, som er sat op i Washington. Et skud er optisk, et skud er en lyd og et skud er en trykbølge, og de tre dimensioner adskiller et skud fra alt andet i storbyens soundtrack.

Søndag 10. juli i år, i de tidlige morgentimer, opfangede en sensor et skud i det nabolag, som engang var frugtplantager, men som i dag er den indre storby og går under navnet Bloomingdale. Skudalarmen tikkede ind hos politiet, klokken var 4.20, og skuddet var affyret i krydset mellem Flagler Place og W Street, fremgår det af politirapporten.

En patrulje hastede til stedet, og her fandt de en ung og død mand.

Rundtosset

Og sådan begynder den seneste konspiration om Hillary Clinton.

Hun er måske Demokraternes præsidentkandidat, hun er måske den næste præsident og den første kvinde i embedet, men for konspiratorerne er hun »djævelen selv,« som Donald Trump har kaldt hende. Hun og hendes mand slår ihjel, hun er lesbisk, hun lider af hjernelidelser, og på Fox News, på populære konservative nyhedssites som Breitbart News og Drudge Reports, hos det rundtossede InfoWars og i bøger og dokumentarfilm går der ikke en dag uden en ny konspirationsteori. Hillary fikser valget. Hillary fikser FBI. Hillary fikser verden sammen med Wall Street, og nu er der så også den døde, unge mand fra hjørnet af Flagler Place og W Street.

Panda

Seth Rich var en ung mand, som ville gøre en forskel, har hans far fortalt til Washington Post. I gymnasiet arbejdede han for dyreværnsorganisationer, og senere elskede han at gå i en trøje med et panda-motiv, fordi pandaer var hans yndlingsdyr.

Mens andre havde travlt med at læse til studentereksamen, havde han travlt med at arbejde for en demokratisk senator hjemme i sin hjemstat Nebraska, og senatoren gav ham et godt skudsmål, som gik hele vejen op til det demokratiske partihovedkvarter i Washington, DNC.

Så da Seth Rich blev færdig med sin bachelor i statskundskab, fik han et job som organisator hos DNC i Washington, og det var et job, der var meget karateristisk for ham, som en af hans chefer siger til Washington Post. Der var ikke meget glitter over det, men arbejdet var vigtigt, for han sørgede for at få de fattigste vælgere til stemmelokalerne. Han kontaktede dem, han printede kort, han lavede lister, han aftalte kørsel med andre frivillige, og på den måde gjorde han med faderens ord en stor forskel. Han sørgede for, at alle - selv de ressourcesvageste - fik mulighed for at deltage i demokratiet.

Søndag 10. juli om morgenen var han på vej hjem til den lejlighed, som han delte med to andre i Bloomingdale. Området ligger blot nogle få kilometer fra Kongressen og Det Hvide Hus, og i dag er det hjemsted for unge mænd og kvinder som Seth Rich, som er lige som området - de er på vej, men ikke helt ankommet endnu.

Bloomingdale er meget bedre end det var i 1990erne, men det er ikke Fredriksberg endnu. I 2016 har der været 21 væbnede gaderøverier på en halv kvadratkilometer, og 10. juli, i de tidlige morgentimer, var der i nærheden to stick ups.  Og det var på det tidspunkt, at Seth Rich krydsede fra den ene vej i Bloomingdale og ind i Clinton-konspirationsindustrien.

Her er den løbeseddel, som politiet i Washington har uddelt efter det formodederovmord på Seth Rich - og det er den sag, som konspiratorerne nu udnytter. Fold sammen
Læs mere

Kan ikke tænke

Konspirationsteorier er ikke noget nyt i amerikansk politik, de rammer både til højre og venstre, og de er kognitivt et forsøg på at forklare, hvad der ellers for den pågældende er uforklarligt.

De er en tilbagevenden til et ur-primitivt instinkt, som vi har med hele vejen fra hulealderen, og som handler om, at alting skal have en hensigt, som psykologen Rob Brotherton har forklaret til BBC, og som Berlingske tidligere har beskrevet: »Terrorister ramler ikke bare deres kaprede fly ind i World Trade Center. En enlig attentatmand skyder ikke bare USAs præsident. En verdensberømt prinsesse dør ikke bare ved en trafikulykke.« Der må være nogle, som står bag.

Sådan tænker små børn, sådan tænker personer med »få kognitive ressourcer,« misbrugere og folk, som »har for travlt til at tænke,« siger Brotherton, og sådan tænker mange om Hillary og Bill Clinton. Men hvorfor?

Forfatteren Hanna Rosin forsøgte sidste år i Atlantic at komme ind i hjertet af konspirationerne, for hun forstod dem ikke, skrev hun. Hun kunne forklare konspirationerne omkring Obama - for de havde rod i en mistro over de andre, den sorte, islam - men Bill og Hillary? »Der er en mærkelig form for intimitet i hadet. Det er som at hade en søster eller bror, som er mere populær, mere succesfuld, mere elsket af dine forældre - og som altid slipper afsted med at gøre et eller andet,« skriver hun.

Eller som konspirationernes godfather og sponsor i 1990erne, redaktør Emmett Tyrrell, sagde til hende: Han hadede Cliton-parret, for han havde gået på universitetet med så mange af den slags. De snød sig om ved værnepligten, de røg hash, de var bare »affald fra 1960erne, den mest selvglade generation i amerikansk historie.«

I 1990erne gav den slags konspirationsteorier om Clinton pote, de fandt et stort publikum og også blandt folk, som skulle vide bedre, skrev hun.

Spørgsmålet var bare, hvordan 1990ernes Clinton-konspirationer ville klare sig i dag?

Her er en af den slags skræmmeillustrationer, som turnerer på Trump-venlige sites - at Hillary Clinton har slået over 100 mennekser ihjel, og at ligene flyder i kølvandet på hendes kandidatur. Fold sammen
Læs mere

Sputnik

Seth Rich giver en del af svaret.

For den døde unge mand er blevet hovedperson i en konspiration, som bl.a. involverer Donald Trump, Julian Assange fra Wikileaks og det russiske nyhedsbureau Sputnik News. Deres konspiration går ud på følgende: Wikileaks offentliggjorde i sidste måned tusindvis af interne dokumenter fra DNC, og Hillary Clinton og hendes folk mente, at Seth Rich var lækkeren, og derfor slog de ham ihjel.

Assange har endda udlovet en dusør på 25.000 dollars for oplysninger om gerningsmændene, og han har udlovet dusøren for at hjælpe whistleblowers, skriver Sputnik:

»Whistleblowers løber store risici for at skaffe os materiale.«

Det er alt sammen en and, siger politiet i Washington og Seth Richs familie, og konspirationen falder da også til jorden ved et faktatjek. DNC-dokumenterne blev ikke lækket, men russiske regeringsorganisationer hackede sig ind i systemet og gav dokumenterne til Wikileaks, har FBI oplyst til Kongressen, og de gjorde det for at hjælpe Donald Trump med at vinde valget.

Seth Richs far er forbitret over den måde, som konspiratorerne har misbrugt hans søns død, siger han til Huffington Post. »Nu har vi to problemer, som vi forsøger at håndtere. Den ene er Seths død og det hul, som han efterlader for altid. Det andet er den distraktion, som alt det her fører med sig - folk, som forsøger at ødelægge hans eftermæle uden en eneste kendsgerning.«

Seth Rich og hans familie er således blevet offerbønder for den store konspirationsindustri, de bliver brugt til at projicere et billede af Hillary Clinton som »djævelen selv,« og de bliver brugt med en helt igennem partipolitisk hensigt, som faderen siger til Huffington.

Det er 1990erne om igen, og spørgsmål er så, hvordan vælgerne nu vil reagere på det.

Svaret er, at de virker inden for deres egen lomme af de sande mistroende, men ikke som i 1990erne. De amerikanske medier og flertallet af de amerikanske vælgere fornægter dem, Hillary Clinton fører med op mod otte procentpoint i de vægtede målinger, og blandt unge vælgere har de tilsyneladende en modsat-magnetisk effekt. Ifølge USA Today fører Hillary Clinton med 56 pct. mod 20 pct. blandt vælgere under 35 år, og det er en »historisk næsestyver til en kandidat,« skriver avisen.

Så konspirationerne er her, de er tilbage, de er lige så giftige som før - men de virker ikke.