Den danske dyrlæge blev SS-kaptajn i Auschwitz. Dokumenter afslører, at han var dybt involveret i holocaust

Den danske dyrlæge forlod sin praksis ved Randers og blev SS-kaptajn i Auschwitz. Dokumenter afslører, at han var dybt involveret i holocaust. Hør oplæser Caroline Toft Baunkjær læse artiklen højt ved at klikke på play-ikonet under billedet.

Den danske dyrlæge forlod i 1941 sin praksis ved Randers og blev SS-stabsdyrlæge i Auschwitz. Dokumenter afslører, at han var en afgørende del af terrorapparatet i lejren. Billederne viser rampen i Auschwitz, dyrlægen i sin SS-officersuniform og et af de dokumenter, der afslører hans rolle i holocaust. Scanpix/Lokalhistorisk Arkiv for tidligere Sejlflod Kommune/Arkivet for Auschwitz Memorial

De lokale aviser fulgte ham til graven med pynteord, der ikke afslørede noget.

De skildrede den gamle dyrlæge som en himmerlandsk James Herriot, som med sit store grå skæg og sin lille grå bil »i sindig fart« kørte fra gård til gård for at hjælpe dyrene.