Den australske model har vist sig nådesløst effektiv

Et dødsfald og en højesteretsdom har fået debatten om Australiens asylpolitik til at blusse op. FN opfordrer Australien til at finde en anden måde at huse asylansøgere end i lejre på øer i Stillehavet. Det ønske tyder intet dog på, at Australien har tænkt sig at efterkomme.

Ingen flygtninge eller migranter får lov at komme til Australien, men bliver anbragt i lejre på to små øer. Den restriktive politik har medført et markant fald i antallet af flygtninge og migranter, der søger mod Australien. Her er en båd med afviste flygtninge og migranter nået tilbage til Indonesien efter at være blevet afvist af den australske kystvagt. (Foto: AFP) Fold sammen
Læs mere
Foto: JANUAR
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Da Omid Masoumali endelig nåede frem til Australien, var det for sent. Han døde i en hospitalsseng i Brisbane – forbrændt på størstedelen af kroppen.

Tre år forindenhavde de australske myndigheder sendt ham til en lejr for flygtninge og asylansøgere på en lille ø i Stillehavet. Det var ikke sådan, han havde planlagt flugtruten fra sit hjemland, Iran. Ventetiden og en usikker skæbne drev ham sidste uge til en desperat handling: Han overhældte sig selv med 20 liter benzin fra en dunk.

»Dette er, hvor trætte vi er. Denne handling vil vise, hvor desperate vi er. Jeg kan ikke klare det mere,« råbte den 23-årige iraner, før han satte ild til sig selv.

Omid Masoumalis kone stod ved siden af og så, hvordan flammerne tog fat. Hun har til australske medier beskrevet, at hendes mand ikke fik medicinsk behandling før to timer senere, og at lægepersonalet på den lille ø tydeligvis ikke var i stand til at håndtere situationen. En video fra det lokale hospital viser, hvordan Omid Masoumali går uroligt rundt i et værelse og råber i smerte. Først mange timer senere blev han fløjet til Australien, hvor han efter to døgn afgik ved døden.

Modellen er både effektiv og udskældt

Australien har i flere år ført en politik, der skal afskrække asylansøgere fra at forsøge at nå det store lands kyster. Det sker ved, at skibenemed asylansøgere bliver sendt tilbage til det sted,de satte ud fra. Er dette ikkemuligt, bliver de eskorteret til lejre i Nauru eller på øen Manus i Papua Ny Guinea i Stillehavet flere end 1.000 kilometer fra det australske fastland. Her bliver deres sag behandlet. Ingen af dem får mulighed for at komme til Australien – et afslag fører til hjemsendelse, mens et tilsagn om asyl og flygtningestatus betyder, at de kan blive genbosat på en af øerne.

Den australske asyl- og flygtningepolitik har vakt interesse i mange europæiske lande, hvor den bliver set som en mulig løsning på strømmen af migranter og asylansøgere, der søger til Europa fra Afrika og Mellemøsten. At modellen er effektiv, er der ingen tvivl om. Antallet af asylansøgere, der ankommer ad søvejen til Australien, er faldet drastisk. Det samme gælder antallet af druknede i forbindelse med mislykkede forsøg på at nå frem over havet.

Modellen er også kontroversiel. Forholdene i lejrene bliver beskyldt for at være utilstrækkelige. Journalister er forment adgang, og ansatte skal skrive under på kontrakter om tavshedspligt. De informationer, der alligevel slipper ud, tegner et dystert billede af livet i lejrene.

Beretninger om kriminalitet og seksuelle overgreb findes der efterhånden mange af. Der er problemer med hygiejnen, med pladsmangel og med adgang til nødvendige faciliteter, ligesom selvmordsforsøg og sultestrejker vidner om graden af frustrationer blandt beboerne.

»Vi undrer os over, hvorfor vores liv blev reddet på havet,« skriver flere af dem i et brev ifølge avisen The Guardian.

»Jeres regering tog vores glæde. De tog vores håb og drømme og låste os inde bag et hegn,« fortsætter de i brevet.

Flygtninge på vej ud af Papua Ny Guinea

FNs flygtningeagentur har løbende inspiceret forholdene i lejrene og havde repræsentanter til stede, da Omid Masoumali satte ild til sig selv.

Tidligere på ugen offentliggjorde agenturet en hård kritik og opfordrede Australien til omgående at flytte alle beboere ud af lejrene og huse dem på en mere human måde.

»Der er cirka 2.000 meget sårbare flygtninge og asylansøgere fra Manus og Nauru, og på trods af forsøg fra regeringerne i Papua Ny Guinea og Nauru har tiltag i begge lande vist sig at være fuldstændigt uholdbare,« hedder det i en udtalelse fra FN-organisationen.

Regeringen i Canberra har tidligere afvist lignende kritik.

Mere bekymrende for den australske ledelse er det, at lejren i Papua Ny Guinea for nylig blev erklæret i strid med landets forfatning. Ifølge Stillehavsnationens højesteret bliver de omkring 900 beboeres frihedsrettigheder krænket. Retten har derfor afgjort, at myndighederne skal afskaffe ordningen. Og den beslutning lader Papua Ny Guineas regering til at have accepteret.

Landets premierminister har gjort det klart, at samarbejdet med Australien ikke har en fremtid. Spørgsmålet er derfor, hvad der nu sker med de mange hundrede beboere i lejren – og med den australske model generelt. Den australske regering har kategorisk afvist at ændre kurs i asylpolitikken. Ingen af beboerne skal gøre sig forhåbninger om at kunne påbegyndeen ny tilværelse på australsk jord, lyder det klare budskab.

Ingen flygtninge vil blive på øerne

Både oppositionspartiet Labor og det liberale regeringsparti er fortalere for den nuværende linje i asylspørgsmålet. Men der er sprækker i enigheden.

Det var under den tidligere Labor-regering, at aftalen med Papua Ny Guinea først blev forhandlet på plads. Den løb dog kun et enkelt år, og lejren var aldrig tænkt som en permanent løsning, forklarer oppositionen i dag. Labors talsmand på området kalder regeringens håndtering for en »total fiasko«.

Papua Ny Guinea har indvilget i at genbosætte de asylansøgere, der har fået tildelt flygtningestatus. Et tilbud meget få har taget imod.

For personer med flygtningestatus er det også en mulighed at indlede et nyt liv i Cambodja. For et trecifret millionbeløb i udviklingsbistand er det fattige sydøstasiatiske land gået med til at agere endestation for flygtningene fra lejrene. Derudover betaler Australien over 100 millioner kroner til boligudgifter, uddannelse og andre integrationsomkostninger. Alligevel erantallet af personer, der har takket ja til tilbuddet, yderst begrænset. Kun to har valgt at slå sig ned i den cambodjanske hovedstad.

Det mest realistiske scenarie er derfor, at størstedelen af de 900 beboere på Manus bliver flyttet til lejren på den anden stillehavsø, Nauru. Den har i dag omkring 500 beboere. Nauru er et af verdens mindste lande og beliggende i ø-regionen Mikronesien, hvor den nærmeste naboø er Banaba i Kiribati – det samlede indbyggertal er på omkring 10.000. Her er aftalen med Australien ligeledes, at de personer, der bliver tildelt flygtningestatus, kan blive boende.

I maj 2014 fik den første lille flok flygtninge udstedt en femårig opholdstilladelse til Nauru. Men de færreste ønsker at blive. Sidste år lagde en gruppe fra Nauru-lejren sag an imod den australske regering. Sagen gik hele vejen til den australske højesteret, der tidligere på året afgjorde, at lejrene ikke er i strid med loven. Dommen betyder blandt andet, at 267 asylansøgere, der har opholdt sig midlertidigt i Australien i forbindelse med lægelig behandling, kan sendes tilbage til Nauru.