Den amerikanske centralbank fastholder renten

Den amerikanske centralbank, Federal Reserve, meddelte tirsdag, at den som ventet fastholder renten på 5,25 procent.

Den amerikanske centralbank, Federal Reserve, meddelte tirsdag, at den, som ventet, ville fastholde renten på 5,25 procent. Det er niende gang i træk, at banken på sit møde beslutter at lade renten forblive uændret.

Ifølge centralbanken har der været tale om en moderat vækst i første halvår. Man erkender dog også, at de finansielle markeder har været urolige de seneste uger og at kreditvilkårene for nogle private og virksomheder er blevet strammere, ligesom der er en justering i gang på det amerikanske boligmarked.

Selv om der er tale om større risici, der kan trække væksten ned, så fastholder den amerikanske centralbank, at risikoen for en øget inflation er dens vigtigste bekymring netop nu.

/ritzau/