Demonstranter vil udnytte ramadan

Den muslimske højtid ramadan, der begynder i dag, giver syriske oprørere mulighed for at mødes ved nattens frembrud. Det vil give anledning til nye daglige demonstrationer, forklarer ekspert.

Kornede billeder fra YouTube-videoer bekræfter weekendens uroligheder i flere syriske byer. I alt vurderes det, at 140 civile har miste livet. Fold sammen
Læs mere
Foto: REUTERS TV
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Når solen går ned i aften, er ramadanens første fastedag forbi, og muslimer over hele verden vil mødes for at spise, drikke og bede den natlige bøn under ramadan.

I visse muslimske lande, blandt andet i Syrien, giver ramadanen i år oprørerne i Det Arabiske Forår en anledning til at samles og efter bønnen bruge anledningen til at demonstrere.

I løbet af foråret har oprørerne brugt den ugentlige fredagsbøn som udgangspunkt for talrige demonstrationer, som ofte også har været særligt voldsomme om fredagen.

- Hvis folk bare siger, at man skal mødes på en plads, så står der politibetjente og arresterer folk, efterhånden som de kommer. Mens hvis de har været inde i moskeen til fredagsbøn, så kommer de ud og er allerede 300 mennesker, så kan de bedre demonstrere, forklarer professor Jakob Skovgaard-Petersen fra Institut for Tværkulturelle og internationale studier på Københavns Universitet.

Han forudser, at den muslimske højtid, som varer cirka en måned, vil give oprørerne en daglig mulighed for at mødes efter solnedgang for at demonstrere.

Demonstration i ly af natten

Under ramadanen fejrer muslimer koranens åbenbaring. Fra daggry til solnedgang må voksne troende muslimer ikke spise, drikke, ryge eller dyrke sex. Derfor er der tradition for, at man tager den med ro i løbet af dagen i ramadan-måneden, mens nætterne er særligt sociale og festlige, fordi man samles for at spise og drikke med familien, og mange mødes i moskeerne til bøn.

- Vi vil se et mønster, hvor folk mødes om natten, hvad der er tradition for, til særlige bønner, tarawih. Det vil sige, at man har en anledning til igen at forsamles. Så er det til gengæld hver eneste dag, og ikke bare om fredagen, at der er en religiøs samlingsmulighed. Det kan man også se på oppositionens forskellige hjemmesider og facebook-sider, som opfordrer til møder i forbindelse med tarawih, siger Jakob Skovgaard-Petersen.

Det er bekvemt for demonstranterne at mødes om natten, forklarer han, for i nattens mørke er det sværere for politiet at identificere og genkende deres ansigter.

Ramadan-demonstranter slået voldsomt ned

Det syriske regime med præsident Bashar al-Assad i front har med weekendens massakre i byen Hama forsøgt at nedkæmpe demonstranterne forud for ramadanen, som regimet ved, vil blive en særlig voldsom måned.

- Det, regimet har forsøgt, er fuldstændigt at undertvinge og underkue folk lige før ramadanen. Men det tror jeg nu ikke, de vil have held med, siger professor Jakob Skovgaard-Petersen fra Københavns Universitet.

Han mener, at regimet har mistet opbakning efter de sidste dages nedslagtning, og at ramadanens budskaber vil betyde endnu mere modstand mod Assad.

- Der vil være et stort øget pres på den øvrige arabiske verden og for den sags skyld muslimske verden, f.eks. Tyrkiet, fordi det opfattes som fantastisk brutalt, hvad de har gjort i forbindelse med ramadan og tilmed i Hama, hvor den store massakre fandt sted i 1982, siger Jakob Skovgaard-Petersen.

Han henviser til Hama-massakren i 1982, da Bashar Al-Assads far, Hafez Al-Assad, var ved magten. Den syriske hær, ledet af præsidentens bror, dræbte dengang omkring 20.000 mennesker i Hama, og derfor er byen et symbol på uskyldige mennesker, der nedslagtes af et brutalt og voldsregime.

Muslimske nationer under pres

Det har også stor symbolværdi i hele den muslimske verden, at regimet udviser så kraftig brutalitet netop op til ramadanen, hvor mange muslimer fejrer den internationale solidaritet blandt muslimer i hele verden.

- Også for muslimer, der bor uden for Syrien, er der en forhøjet religiøs solidaritet. At regimet begyndte med sådan en massakre, der var i går, det er jo ikke noget, folk særligt nemt kan ignorere. Det er en stående invitation til folk om at solidarisere sig, og derfor vil man se et øget pres på de øvrige arabiske stater om at lægge den afstand til Syrien, som de syriske demonstranter i den grad har forventet, siger Jakob Skovgaard-Petersen.

Ifølge tv-stationen Al Jazeera fortsatte kampene i nat flere steder i Syrien. 142 mennesker menes dræbt efter weekendens blodudgydelser, og omkring 100 personer har mistet livet alene i Hama.

Menneskerettighedsorganisationer anslår, at Bashar al-Assad har slået op mod 1600 syrere ihjel – oven i det tal kommer weekendens ofre.