Demokratisk senator udfordrer Hillary Clinton ved præsidentvalget

USA: Den demokratiske senator i Vermont, Bernie Sanders, vil udfordre Hillary Clinton i kampen om at blive Demokraternes præsidentkandidat ved det kommende præsidentvalg. Torsdag vil han nemlig annoncere, at han stiller op i kampen om at blive USAs næste præsident, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Det forventes også, at tidligere guvernør i Maryland, Martin O’Malley, i næste måned vil offentliggøre, at han ønsker at blive Demokraternes kandidat til præsidentposten.

BNB/Reuters