Demokratiet har fået en alvorlig snue, som nu har varet så længe på verdensplan, at den risikerer at blive kronisk: For 12. år i træk er antallet af verdens demokratiske, frie lande på tilbagetog, og nu er det kun 88 af klodens knap 200 stater, der får stemplet som »frie« – forstået som demokratiske med frie og fair valg og respekt for borgernes rettigheder.

Det fastslår tænketanken Freedom House, der støttes økonomisk af en række vestlige regeringer, i ny årsrapport.

»Demokratiet står over for sin mest alvorlige krise i årtier,« understreger lederen af Freedom House, Michael J. Abramowitz, i rapporten.

»Demokratiets grundlæggende dogmer -  inklusive garantier for frie og fair valg, mindretallenes rettigheder, pressefrihed og retssikkerhed - er under belejring rundt omkring i verden,« advarer Freedom House, der årligt har taget pulsen på demokratiets tilstand siden 1972.

Trump trækker ned

Den frie verdens alvorlige krise i det forløbne år skyldes ikke mindst, at de amerikanske vælgere har valgt Donald Trump som deres præsident.

»En lang liste af bekymrende udviklinger rundt om i verden bidrog til den globale nedgang i 2017, men måske mest slående var den fart, hvormed USA løb fra sit historiske engagement i arbejdet med at fremme og støtte demokratiet,« påpeger tænketanken.

Selv når Trump trods sin politik om »Amerika først« har valgt at anerkende USA’s traktatbundne alliancer med andre demokratier, »så har præsidenten snarere talt om kulturelle og civilisationsmæsssige bånd end om en fælles anerkendelse af de universelle rettigheder,« fastslår tænketanken.

»På sine rejser udenlands har han sjældent brugt ordet demokrati. Faktisk har den amerikanske leder udtrykt beundring for og sågar personligt venskab med nogle af verdens mest modbydelige stærke mænd og diktatorer.«

Kina og Rusland i offensiven

Problemet – ifølge Freedom House – er så ydermere, at lande som Kina, Rusland og andre, der vil sprede deres »autoritære« systemer, får nærmest frit spil, fordi Trump ikke vil være den frie verdens vagthund.

Tænketanken opregner i den forbindelse, at Rusland spreder misinformation forud for valg i andre lande, herunder USA, Frankrig og Tyskland, og »knytter forbindelser til xenofobiske politiske partier i Europa.«

»Dets vigtigste mål er at ødelægge demokratiske stater og splintre de institutioner, der binder dem sammen – såsom EU,« hedder det i rapporten.

Kina har sågår endnu større ambitioner – »og ressourcerne til at nå dem.«

»Det har opbygget en propaganda- og censurmaskine med global rækkevidde, brugt økonomiske og andre forbindelser til at påvirke demokratier såsom Australien og New Zealand, tvunget forskellige lande til at deportere kinesiske statsborgere, der søger asyl udenlands og ydet diplomatisk og materiel støtte til repressive regeringer fra Sydøstasien til Afrika,« fastslår rapporten, der også for både Ruslands og Kinas vedkommende beskriver omfattende overgreb på hjemmebanen.

Nedgradering af Tyrkiet

Mens Kina og Rusland længe har været placeret på listen over ikke-frie lande – siden 204 for Ruslands vedkommende – har de to autoritære stater i år fået følgeskab af endnu en stormagt.

Det er Tyrkiet, der er nedgraderet fra »partly free« til »not free.«

»Landets score har været i frit fald siden 2014 på grund af en eskalerende serie angreb på pressen, brugere af de sociale medier, demonstranter, politiske partier, retsvæsenet og valgsystemet,« lyder en de af begrundelsen fra Freedom House, der blandt andet opregner følgende tre fakta:

Omkring 60.000 mennesker er arresteret efter kupforsøget i juli 2016.
Flere end 160 medier er lukket.
Flere end 150 journalister er fængslede.

Også Saudi-Arabien får nye minus-karakterer sammenlignet med rapporten i fjor. Det repressive kongedømme har ganske vist allerede en fast plads på listen over ikke-frie lande, men det er interessant, at Saudi-Arabien nedgraderes yderligere på trods af kronprins Mohammed bin Salmans reformer, som har fået en del positiv omtale på vore breddegrader. Blandt andet har landets kvinder fået lov til at køre bil og senest overvære en fodboldkamp, men det ændrer ikke ved, at de saudiske magthavere i sidste ende er immune over for ændringer af det politiske system, mener Freedom House.

»Hans (kronprins bin Salmans, red.) spirende sociale og økonomiske forandringer blev fulgt af hundredvis af vilkårlige arrestationer og aggressive skridt over for potentielle rivaler, og han viste ingen tegn på at åbne det politiske system.«

Arabernes stjerne falmer

Også Tunesien, der lige nu trækker overskrifter på grund af en ugelang omfattende demonstration, får adskillige negative anmærkninger, men beholder dog som det eneste land i den arabiske verden status af »frit.«

Demonstrationerne er vendt mod den tunesiske regering på grund af skyhøj arbejdsløshed og stigende priser, og det er ingen hemmelighed, at den brede befolknings levevilkår er forværret siden landets despotiske præsident Ben Ali blev væltet under den arabiske forår i 2011. Til gengæld har Tunesien får megen ros for at være en politisk, demokratisk succes efter revolutionen, og på kun fire år rykkede det lille nordafrikanske land op fra »ikke-frit« til »frit« på listen fra Freedom House.

Men det glansbillede har i 2017 fået flere skrammer, mener tænketanken.

»Truende problemer i 2017 inkluderede den fortsatte udsættelse af valg, det gamle regimes magthavere, der har været i stand til at beskytte deres interesser gennem ny lovgivning, den manglende etablering og fulde finansiering af uafhængige instanser som påkrævet af forfatningen, regeringens dominans over lovgivningen og afskrækkelse af medierne,« skriver Freedom House, der bebrejder EU og det øvrige internationale samfund for ikke i tilstrækkelig grad at have støtte Tunesiens svære overgang fra diktatur til demokrati.

Populisme i EU

Men selv i EU’s medlemskreds har friheden flere steder fået trangere kår i det seneste års tid. Polen, Ungarn og Malta optræder sammen med 17 andre lande – herunder Libyen, Saudi-Arabien, Tyrkiet – på en liste over stater, der fået flest minuspoint på frihedsskalaen i 2017.

»I Ungarn og Polen fortsatte populistiske ledere med at konsolidere magten ved at rive demokratiske institutioner op med rode og intimidere kritikere i civilsamfundet,« lyder et udklip af kritikken af de to østeuropæiske EU-lande.

»For et kvart århundrede siden, ved afslutningen af Den Kolde Krig, så det ud som, at totalitarismen omsider var besejret og at det liberale demokrati havde vundet det 20 århundredes store ideologiske kamp. I dag er det demokratiet, der kan se sig selv forslået og svækket,« konkluderer Freedom House.