Ønsket om demokrati - eller mere demokrati - er tiltagende blandt de fleste af verdens borgere.

Det skriver Kristeligt Dagblad.

Paradoksalt nok er det sket samtidig med, at friheden på globalt plan er blevet indskrænket.

- Efter 2005 rullede den demokratiske bølge den anden vej, og et utiltalende sammensurium af diktatorer, despoter og autoritære regeringer gjorde comeback, konstaterer den amerikanske kommentator og prisvindende udenrigsredaktør for onlinemagasinet Slate, William Dobson, i et interview med Kristeligt Dagblad.

Han har netop skrevet en bog om emnet. Også det britiske ugemagasin The Economist har registreret, at den globale tendens har været negativ i de seneste år, set med demokratiske øjne.

- Det dominerende globale mønster set over de seneste fem år er, at demokratiske fremskridt er i tilbagegang. Den globale finanskrise har understreget de negative tendenser i politisk udvikling. Politiske problemer i Østeuropa har sat spørgsmålstegn ved regionens demokratiske omstilling. Mediernes frihed er blevet indsnævret i Latinamerika, og populistiske kræfter med tvivlsomme demokratiske indstillinger er kommet til magten. I den vestlige verden deltager færre mennesker i demokratiet, svagheder i regeringernes funktionsdygtighed og sikkerhedsmæssige indskrækninger af civile friheder har også haft en negativ effekt på veletablerede demokratier, skriver The Economist i sin årlige opgørelse af demokratiske udviklinger.

Magasinet konstaterer, at kun 11 procent af verdens befolkning lever i det, bladet betegner som »frie demokratier«, altså demokrati i vestlig forstand. 25 ud af de 176 lande, bladet har undersøgt, kan betegnes sådan, mens en tredjedel af verdens befolkning lever i diktaturstater.

BNB