Demokratierne spirer i Mellemøsten

Inden for få uger har en række regimer i Mellemøsten forsigtigt åbnet døren for demokratiske tiltag. I Libanon står den muligvis på vid gab. Grund til optimisme, mener Mellemøst-iagttagere. Grafik: Tilløb til et demokratisk forår i Mellemøsten

Lokalvalg i Saudi-Arabien. Løfte om direkte præsidentvalg med deltagelse af flere kandidater i Egypten. Fortsat tøbrud mellem Israel og palæstinenserne trods ny terror - og ikke mindst: Massedemonstrationerne i Libanon, der tvinger landets regering til at gå af og fremtvinger et syrisk løfte om tilbagetrækning.

Udviklingen i det ellers politisk stagnerende Mellemøsten har taget en overraskende drejning i de seneste uger. Konservative amerikanske ledere ser udviklingen som en domino-effekt, igangsat af den USA-ledede og omstridte Irak-krig og fjernelsen af Saddam Husseins forhadte diktatur, helt som præsident George W. Bush har bebudet. Men meningerne hos hjemlige Mellemøst-eksperter er delte.

»Jeg er mere optimistisk, end jeg har været før, når det gælder demokratiets muligheder i Mellemøsten. Men det skyldes især udviklingen i Libanon og ikke så meget Irak, hvor valget for en måned siden ganske vist gik bedre end ventet, men hvor en valghandling i sig selv ikke giver demokrati,« siger Helle Malmvig, forsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS).

Hun mener ikke, at valget i Irak er den store inspirator for demokratiforkæmperne i de andre arabiske lande, fordi man dér fortsat betragter Irak som et besat land og valget som en slags »skinvalg«.

»I Libanon kommer kravet om reformer derimod fra folket selv, ikke som følge af USAs pres. Derfor mener jeg, at situationen i Libanon kan få en langt større afsmittende effekt på de andre befolkninger i regionen,« siger Helle Malmvig, der samtidig advarer mod at overfortolke betydningen af løftet om frie præsidentvalg i Egypten og lokalvalget i Saudi-Arabien, hvor kvinderne ikke fik lov at stemme.

»Det er kosmetiske tiltag, mest i et forsøg på at imødekomme USAs krav om demokrati,« fastslår Helle Malmvig.

Birthe Hansen, der som lektor ved Københavns Universitet har fulgt udviklingen i Mellemøsten i årevis, mener derimod, at det er valget i Irak, der nu får befolkningerne i den arabiske region »til at vejre morgenluft.«

»Selv om valget ikke var perfekt, så blev det altså afholdt. Folk satte livet på spil for at komme hen og stemme. Det har givet de demokratiske kræfter i Mellemøsten større mod og fået regeringerne i regionen til at åbne sig. Mellemøsten er kommet i søgelyset, demokratiet er kommet på dagsordenen, og USA har vist, at man mener det alvorligt. Og det er skræmmende for lederne i Mellemøsten,« siger Birthe Hansen, der dog er enig i, at tiltagene i Saudi-Arabien og Egypten ligner et forsøg på at tilfredsstille USA med så lidt som muligt.

»Men spørgsmålet er, om regeringerne i Mellemøsten kan styre udviklingen, når de først åbner op politisk. For der er meget store forventninger blandt folk rundt omkring i regionen, og de vil formentlig kræve en endnu større åbning,« siger Birthe Hansen, der ligesom Helle Malmvig mener, at USA og Vesten som helhed nu skal træde varsomt for ikke at provokere de antivestlige kræfter.Udland side 12-13

Leder, Magasin side 12