Demokraterne vil igen forsøge at stoppe Irak-krigen

Demokraterne i USA forbereder et nyt frontalangreb på præsident Bush og hans Irak-politik. De vil pege på en rapport, som på fredag vil slå fast, at der ikke er tegn på løsning af de sekteriske konflikter. Men Bush afviser at skifte kurs.

En amerikansk soldat står vagt i et irakisk hus, mens hans kammerater taler med beboerne under en patrulje mandag nat. Foto: Nikola Solic/Reuters Fold sammen
Læs mere

WASHINGTON: Den irakiske regering har ikke opfyldt de fleste og måske ikke et eneste af de mål, som præsident George W. Bush og Kongressen i foråret satte som betingelser for at fortsætte den amerikanske tilstedeværelse i Irak.

Det er konklusionen af en statusrapport for Irak-krigen, som Bush offentliggør på fredag, skriver flere amerikanske medier. Den triste konklusion efter et halvt års militær optrapning får dog ikke Bush-administrationen til at tage konsekvensen og ændre kurs i Irak eller blot skære i den økonomiske støtte til genopbygningen af landet, hvilket Kongressen og præsidenten ellers forpligtede sig til i en lov, der blev vedtaget i april.

»Nogle af målene er blevet nået, andre ikke,« konstaterer præsidentens talsmand, Tony Snow, der påpeger, at den militære optrapning først nu er ved fuld styrke. Derfor vil der endnu gå nogen tid, inden det i hans øjne giver mening at vurdere, om den virker.

»Kongressen vil i denne uge få et snapshot af begyndelsen påændringen af vores mission i Irak. Hensigten med de mål, der er opsat for den irakiske regering, er ikke at finde en vej ud af Irak for de amerikanske tropper, men at formulere, hvordan vi får succes i Irak,« siger talsmanden.

Kampen om olien
Målet med optrapningen er at sikre ro til at gennemføre politiske kompromiser for eksempel en aftale om fordelingen af olien mellem de stridende sekter. En olielov er vedtaget, men uden sunnimuslimernes støtte, og den anses derfor for at være værdiløs.

På den baggrund vil Demokraterne nu igen prøve at tvinge en afslutning af den amerikanske deltagelse i det, alle uden for Bush-lejren kalder en borgerkrig. I april nedlagde præsident Bush veto mod et lovforslag, som ville have ført til tilbagetrækning af alle kamptropper, men efterladt et større kontingent af soldater til at træne og støtte irakiske kolleger og jage terrorister. Demokraterne havde dengang ikke opbakning fra nok republikanere til at overvinde præsidentens veto. Siden har flere republikanske senatorer vendt sig imod krigen, senest Susan Collins:

»Hvad mange af os ser frem til, er en ny strategi, der ikke vil være en øjeblikkelig tilbagetrækning med alle de problemer, det vil føre med sig, men en plan til at trække tropperne ud i løbet af det kommende år,« sagde hun i går.

Længere hvilepauser
Demokraterne håber, at tilstrækkelige mange republikanere i de kommende drøftelser om et nyt forsvarsbudget vil skifte side, så et nyt veto fra præsidenten vil være uden virkning. Et af deres lovforslag lyder, at tilbagetrækningen af kamptropper begynder inden for 120 dage og skal være afsluttet inden april næste år.

Et andet at der skal være længere hvilepauser mellem soldaternes ture til Irak. Det vil føre til, at militæret er nødt til at trække soldater hjem omgående for at kunne opfylde sådan et krav. Hæren er presset til det yderste. Udstationeringerne er allerede forlænget flere gange, og hvileperioderne tilsvarende forkortet.

»Vi har en mulighed for i de kommende uger at ændre vores strategi i Irak. De republikanske senatorer, der siger de rigtige ting om Irak, må nu sætte handling bag deres ord og stemme sammen med os for at skifte kurs og afslutte krigen på en ansvarlig måde,« siger den demokratiske leder i Senatet, Harry Reid.

Flere af selv de mest kritiske republikanere indikerer dog, at de ikke er klar til at stemme imod præsidenten her og nu, men afventer en endnu mere fyldestgørende rapport om den militære optrapning til september, inden de gør deres stilling endegyldigt op.

Nervøsitet
Den stigende republikanske skepsis skaber ikke desto mindre nervøsitet i Bush-administrationen. Forsvarsminister Robert Gates har aflyst en rejse til Sydamerika, og den nationale sikkerhedsrådgiver, Stephen Hadley, har afbrudt sin ferie for at kunne deltage i interne diskussioner om Irak i den kommende tid. En af republikanske afhoppere, senator John Warner, har samtidig været indkaldt til møde i Det Hvide Hus. Bush spurgte ham håbefuldt, om Kongressen måske kunne overtales til at se bort fra de delmål, der blev opstillet i april.

»Jeg svarerede klart og tydeligt nej,« sagde John Warner efterfølgende i en tale i Senatet.

Det Hvide Hus vil forsøge at købe mere tid ved at slå på, at volden er faldet i Bagdad, og at sunnimuslimer i højere grad vender sig imod udenlandske terrorister. Positive tegn på at den militære optrapning virker. De vil samtidig advare imod, at Iraks regering og infrastruktur vil falde sammen, og landet blive overtaget af terrorister, hvis USA trækker sig ud.

Kritikere vil omvendt pege på, at oprørerne blot har fundet andre steder at slås, og at den samlede vold er steget siden starten på den militære optrapning. De vil sige, at Irak allerede er på sammenbruddets rand, og at den amerikanske tilstedeværelse ifølge flere rapporter skaber flere problemer, end den løser.