Demokraterne til Bush: Stop krigen

Det demokratiske flertal sætter præsident Bush under pres ved at afvise den nye optrapning i Irak, som han ventes at bebude i denne uge. Demokraterne opfordrer ham tværtimod til at "bringe krigen til en afslutning". Også højrefløjen er skeptisk.

WASHINGTON: Står det til det nye demokratiske flertal i den amerikanske kongres, lakker Irak-krigen mod enden.

I et skarpt brev til præsident George W. Bush afviser den demokratiske ledelse at støtte den optrapning i Irak, som han ventes at annoncere måske allerede i morgen tirsdag. Da også flere fremtrædende republikanere samt konservative kommentatorer - og selv forsvarsstaben - kalder optrapningen en dårlig idé, står præsidenten stort set alene med sin plan.

"Vi vil gøre alt, vi kan, for at hjælpe Irak til at få tingene til at lykkes i fremtiden, men ligesom mange af vores øverste militære ledere tror vi ikke på, at en optrapning af amerikanske tropper vil bidrage til succes (...) At sende flere tropper vil kun udsætte flere amerikanere for fare og strække vores militær til bristepunktet uden at resultere i strategiske gevinster," skriver den nye formand for Repræsentanternes Hus, Nancy Pelosi, og den nye flertalsleder i Senatet, Harry Reid.

De understreger i brevet, at amerikanerne ved midtvejsvalget sendte et klart signal til Washington om at skifte kurs i Irak. De anbefaler præsidenten at lytte til befolkningen og gøre klar til at afslutte krigen. Det bør i Demokraternes øjne ske igennem en gradvis tilbagetrækning inden for de kommende fire til seks måneder samt øget fokus på træning af de irakiske styrker og ved at stille større krav til den irakiske regering om selv at tage hånd om landets skæbne.

"Efter næsten fire års kampe titusinder af amerikanske døde og sårede og over 300 milliarder dollar er det på tide at bringe krigen til en afslutning," skriver de demokratiske ledere i hidtil uset klare vendinger.

Forventningen er dog, at George W. Bush vil stå fast på en optrapning i en eller anden form. Flere amerikanske medier rapporterer, at han overvejer tre forskellige modeller: Den lille løsning med 4.000 ekstra mand til Bagdad for at stoppe den sekteriske vold. Mellemløsningen med 7.500 ekstra tropper fra hæren til Iraks hovedstad samt 1.500 marinesoldater til de urolige sunnimuslimske områder vest for Bagdad. Og endelig den store løsning med 20.000 ekstra mand, hvoraf halvdelen kan holdes i reserve i Kuwait. Fælles for modellerne er, at de ekstra tropper relativt hurtigt skal hjem igen.

Ideen om en optrapning (amerikanerne kalder det en "surge", red.) stammer oprindeligt fra den republikanske senator, John McCain, der er en af favoritterne til at blive partiets næste præsidentkandidat. Han ønsker dog langt flere tropper af sted og kaldte i fredags alt under 25.000 ekstra soldater - i blot nogle få måneder - for "det værste af alle verdener".

"Vi har prøvet sådan noget før, og det har ikke virket," sagde John McCain under et møde hos den nykonservative tænketank, American Enterprise Institute.

Herfra har forskeren Frederick Kagan forfattet tænketankens egen plan for optrapning, og også den opererer med langt flere soldater end de 4.000 til 20.000, som Bush siges at overveje. Det er samtidig fælles tankegods hos John McCain og Frederick Kagan, at den hidtidige fokus på træning af irakisk militær og politi er slået fejl, og at de ekstra soldater i stedet skal skabe ro. Det er en tanke, som vinder frem i Det Hvide Hus, men som, hvis den føres ud i livet, vil være i direkte modstrid med Storbritanniens og Danmarks hidtidige ønsker.

Der er flere grunde til, at Bush tilsyneladende vil vælge et mere afdæmpet kursskifte end ønsket af såvel Demokraterne som McCain-fløjen. Ifølge Washington Post er præsidenten opsat på at vise handlekraft og er desuden nødt til det, eftersom han nu i snart to måneder efter valget har lovet amerikanerne, at han kommer med en ny plan. Men han er overbevist om, at en øjeblikkelig eller gradvis tilbagetrækning kan ende i en katastrofe, eftersom det vil overlade Irak til iranske og måske internationale terroristers interesser. Af principielle grunde ønsker han heller ikke at indlede diplomatiske forhandlinger med Syrien og Iran, som Demokraterne og den såkaldte Baker-kommission ellers har anbefalet. Derfor er en optrapning blandt de "få andre dramatiske muligheder", han har for at skifte spor. Hans problem er dog, at forsvarsstaben er imod. Dels fordi de ikke tror på, det vil ændre noget, dels fordi militæret i forvejen er hårdt presset. Derfor prøver de endnu i disse dage at overbevise Bush om at sende så få ekstra soldater af sted som muligt.

Modstanden fra militærets egen ledelse gør stort indtryk uden for Det Hvide Hus. Det udstiller i al sin enkelhed, at præsidenten gør sig andre overvejelser end rent militære, og den demokratiske formand for Senatets forsvarsudvalg, Joe Biden, ser det som et tegn på, at Bush nu blot ønsker at trække krigen i langdrag, så det ikke bliver ham, men den næste præsident, der må lide den vanære, at skulle "lande helikoptere i den grønne zone og redde folk op fra tagene". En parallel til evakueringen efter Vietnam-krigen.

"Jeg er nået frem til den foreløbige konklusion, at en betragtelig del af administrationen, måske endda inklusiv vicepræsidenten, mener, at Irak er tabt. (...) Derfor gælder det blot om at se til, at landet ikke kollapser totalt, mens de har vagten, og så ellers overlade resten til efterfølgeren," siger Joe Biden.

Han afviser, at Demokraterne vil bremse Bush ved at stemme imod en fortsat finansiering af krigen. Det vil kun bringe de amerikanske soldater i yderligere fare. De eneste, der kan stoppe en optrapning, er Republikanerne, fastlår han. Det er dem, der skal stå til regnskab ved næste valg, ikke Bush, og der er tegn på, at præsidentens partifæller er nervøse. Senatorer som Arlen Specter, Richard Luger og senest Trent Lott har udtrykt stor skepsis over for en optrapning, ligesom det konservative bagland gør det

"Det er svært at forestille sig, hvad 149.000 soldater kan udrette, som 140.000 ikke kan," skriver den ellers Bush-loyale blog, Power Line.

Ikke mindst den kaotiske henrettelse af Iraks tidligere diktator, Saddam Hussein, har skabt frustration hos mange konservative, fordi den underbygget den udbredte mistanke, at Iraks amerikansk støttede regering i virkeligheden styres af shiitiske militser.

"Vi bør ikke sende flere amerikanske tropper for at forsvare en sådan regering," skriver kommentatoren Charles Krauthammer og lufter for første gang siden invasionen muligheden for tilbagetrækning: "Maliki (Iraks premierminister, red.) bør gøres klart, at hvis han insisterer på at have denne sekteriske krig, så kan han få den helt uden vores deltagelse."

Den konservative, men mere Bush-kritiske kommentator, Andrew Sullivan, er enig:

"Udførelsen af Saddams henrettelse beviser, at Bush ikke kan kontrollere Maliki, og/eller at Maliki ikke kan kontrollere sin egen regering. Dødspatruljerne kontrollerer Bagdad. Ideen om, at en optrapning med 20.000 amerikanske soldater kan eller vil ændre den situation, er uden hold i virkeligheden. For hvem vil de kæmpe imod? En regering styret af shiitiske dødspatruljer? Hvis det er sandt, så er den eneste logiske løsning for os at trække os ud - enten til Kurdistan eller helt og aldeles."

Præsident Bush ventes at offentliggøre sin plan i en tale til nationen enten tirsdag eller onsdag. Mellemløsningen med i alt 9.000 ekstra mand regnes for den mest realistiske.www.aei.org

Søg på Frederick Kagan og læs hans plan for optrapning i IrakSidebar:

USAs muligheder i Irak1)

Holde kursen

Ikke realistisk. Ingen ønsker det, og Bush har bebudet, at der sker et kursskifte.2)

Optrapning

Den sandsynlige løsning. Senator John McCain og tænketanken AEI har fostret ideen om at sende mindst 25.000 mand i mindst 18 måneder for at kvæle uroen. Samtidig skal fokus flyttes fra træning af irakiske tropper til sikkerhed. Bush er enig, men vil formentlig højst sende 20.000 mand af sted og i kortere tid. Møder modstand fra flere sider, da det vil udsætte flere amerikanerne for fare.3)

Øget diplomati

Baker-kommissionen anbefalede samtaler med Iran og Syrien. Vil ikke ske under Bush.4)

Gradvis tilbagetrækning

Også foreslået af Baker-kommissionen. Demokraterne støtter det, ligesom 70 procent af amerikanerne gør det. Men Bush vil ikke, før Iraks regering kan tage vare på egen sikkerhed.5)

Fuld tilbagetrækning

Vil ikke ske. Ønskes af en mindre fraktion hos Demokraterne, men af blot 28 procent af amerikanerne.6)

Vælg side

På rygteplan siges vicepræsident Cheney at overveje at gå ind i Iraks borgerkrig på shiamuslimernes side. "Darwin-princippet", kaldes ideen. Altså støt den stærkeste og knus de svageste. Men modstanden er enorm, så det sker næppe.7)

Stop finansieringen

I USA fører præsidenten udenrigspolitik, men Kongressen kan bremse finansieringen og dermed stoppe krigen. Det vil Demokraterne dog ikke af hensyn til soldaternes sikkerhed.