Demokrater og republikanere er enige om grænseaftale i USA

Demokraterne og Republikanerne er blevet enige om en aftale om grænsesikkerhed i USA. Canadisk politi redder 43 mexicanere fra moderne slaveri. Og en hotelbrand i centrum af New Delhi koster 17 personer livet. Få overblik over nattens nyheder her.

US-DONALD-TRUMP-HOLDS-MAGA-RALLY-IN-EL-PASO-TO-DISCUSS-BORDER-SE
Præsident Donald Trump taler under et vælgermøde i El Paso i Texas, USA 11. februar 2019. Fold sammen
Læs mere
Foto: JOE RAEDLE/Getty Images/AFP/Ritzau Scanpix

Få dage før ny truende nedlukning er parterne enige om grænseaftale, der kun mangler præsidentens underskrift.

Demokraterne og Republikanerne er »enige om rammerne« for en aftale om grænsesikkerhed i USA.

Det oplyser den republikanske senator Richard Shelby, der har deltaget i forhandlingerne, natten til tirsdag dansk tid ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Senatoren giver ikke flere detaljer om, hvad aftalen indebærer.

Nyhedsbureauet AP skriver ligeledes, at forhandlere fra begge partier er enige om en aftale, der sikrer finansieringen af den offentlige sektor.

Nita Lowey, der repræsenterer Demokraterne i forhandlingerne, siger, at detaljerne i aftalen kan være på plads inden onsdag amerikansk tid.

Derefter vil aftalen kræve en underskrift fra USA's præsident, Donald Trump.

Richard Shelby siger, at han »tror« og »håber«, at Det Hvide Hus vil støtte aftalen.

Parterne har forhandlet, siden der i slutningen af januar blev indgået en midlertidig aftale om at genåbne dele af den offentlige sektor, der blev lukket ned kort før jul.

Den skulle sikre, at omkring 800.000 offentligt ansatte kunne vende tilbage til deres job, mens Demokraterne og Republikanerne forhandlede en permanent grænseaftale på plads.

Den midlertidige aftale om at finansiere den offentlige sektor udløber fredag i denne uge.

Meldingen fra forhandlerne kommer på samme dag, hvor præsident Donald Trump er rejst til grænsebyen El Paso i Texas til et vælgermøde.

Her forventes han at gentage sit krav om at få finansieret en grænsemur langs USA's sydlige grænse mod Mexico.

Det var netop kravet om 5,7 milliarder dollar til grænsemuren, der udløste nedlukningen før jul, der varede i godt en måned.

Mens Donald Trump har afvist at underskrive en budgetaftale for 2019 uden penge til grænsemuren, har Demokraterne nægtet at afsætte en eneste dollar til det omstridte projekt.

Aftalen mellem Demokraterne og Republikanerne indeholder tilsyneladende ikke penge til grænsemuren.

Det oplyser en talsmand fra Kongressen ifølge Reuters natten til tirsdag dansk tid.

Derimod er der øremærket knap 1,4 milliarder dollar til et grænsehegn på 88 kilometer, oplyser talsmanden.

/ritzau/

 

Canadisk politi redder 43 mexicanere fra moderne slaveri

Mexicanere blev angiveligt lokket til Canada på falske forhåbninger og udsat for tvangsarbejde på feriesteder.

Flere end 40 mexicanske statsborgere er blevet reddet fra »moderne slaveri« af canadisk politi.

Det oplyser politiet i provinsen Ontario mandag.

De 43 mexicanere blev ifølge politiet tvunget til at arbejde som rengøringsassistenter på feriesteder i det nordamerikanske land for 50 dollar om måneden. Det svarer til cirka 330 kroner.

Alle 43 er ifølge politiet blevet befriet og tilbudt lovlig beskæftigelse i landet.

Politiet i Ontario oplyser, at det indledte en efterforskning af sagen sidste år, efter at det havde modtaget adskillige tips om mistænkelige arbejdsforhold fra offentligheden.

Flere hævdede, at mexicanerne var blevet lokket til Canada under falske omstændigheder. Blandt andet blev de angiveligt tilbudt job og uddannelsesmuligheder, som ikke fandtes.

»De 43 ofre blev transporteret til Canada, hvor de fik instruktioner om, hvad de skulle sige, når de kom ind i landet. Efterfølgende blev de tvunget til at leve under uhumske forhold på steder i Barrie og Wasaga Beach,« siger vicepolitikommissær i Ontario Rick Barnum.

»Og derfra blev situationen kun endnu værre,« tilføjer han.

Myndighederne oplyser, at der endnu ikke er foretaget nogen anholdelser i sagen, men at de forventer, at der bliver rejst sigtelser.

Især to personer er i politiets søgelys. Det drejer sig om to personer, der drev et rengøringsfirma i Barrie, der ansatte udenlandske arbejdere,

Operationen mod de formodede menneskesmuglere fandt sted den 5. februar. Her ransagede 250 politibetjente 12 ejendomme

»Et af ofrene sagde til en af vores betjente: I aftes gik jeg i seng som en slave. I morges vågnede jeg som en fri mand,« fortæller vicepolitikommissær Rick Barnum

De 43 mexicanere er næsten alle mænd.

/ritzau/AP

 

Nu kommer retsopgøret mod catalanske separatister

Det spanske retsopgør efter folkeafstemning og erklæring af selvstændighed i Catalonien går i gang tirsdag.

Højesteret i Madrid tager tirsdag hul på en af de mest opsigtsvækkende retssager i nyere spansk historie.

12 catalanske separatister er tiltalt for deres rolle i at forsøge at løsrive den nordøstlige region Catalonien fra resten af Spanien i efteråret 2017.

Tilhængerne af catalansk selvstændighed kalder sagen en »farce«. Andre mener, at det er bydende nødvendigt at få stillet nogle til ansvar for det, der udløste en enorm politisk krise.

Carles Puigdemont, der stod i spidsen for separatistbevægelsen som regionspræsident i Catalonien, er ikke blandt de 12 tiltalte. Puigdemont er i selvvalgt eksil i Belgien Ifølge spansk lov kan en så alvorlig sag ikke føres in absentia - altså hvor den mistænkte ikke er til stede i retssalen.

Fokus retter sig derfor særligt imod den tidligere catalanske vicepræsident Oriol Junqueras. Han risikerer op til 25 år i fængsel, hvis han kendes skyldig i oprør og misbrug af offentlige midler.

Andre på anklagebænken tæller medlemmer af den daværende regering i Catalonien eller regionens parlament samt ledere fra to indflydelsesrige separatistgrupper.

Ni personer er tiltalt for oprør. De tre resterende er anklaget for misbrug af offentlige midler eller lydighedsnægtelse.

En lang række vidner er indkaldt, herunder tidligere premierminister Mariano Rajoy. Hans regering tog kontrol over Catalonien, opløste parlamentet og udskrev nyvalg, kort tid efter at Puigdemont havde erklæret selvstændighed.

I anklageskriftet står der, at løsrivelsesbevægelsen »brugte alle nødvendige midler for at opnå sit mål, herunder vold«.

Det afviser de tiltaltes forsvarere blankt. I stedet tager de afstand fra det, de betegner som politivold på dagen for folkeafstemningen i Catalonien. Billeder af politifolk, der anvendte magt på valgsteder, gik dengang verden rundt.

Sagen ventes at strække sig over tre måneder.

/ritzau/AFP

 

Hotelbrand i centrum af New Delhi koster 17 personer livet

En kvinde og et barn er blandt de dræbte, efter at brand brød ud på et hotel i den indiske storby tirsdag.

17 personer har mistet livet i forbindelse med en hotelbrand i det centrale New Delhi.

Det oplyser brandmyndighederne i den indiske storby ifølge nyhedsbureauet AFP.

Branden på Arpit Palace Hotel brød ud tidligt tirsdag morgen. En stor del af hotellet var reserveret af bryllupsgæster, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Blandt de dræbte er en kvinde og et barn, der forsøgte at undslippe branden ved at hoppe ud af et vindue.

Det skriver det indiske medie Indian Express ifølge Reuters.

»Vi har af sundhedsmyndighederne fået bekræftet, at dødstallet nu er 17, inklusive et barn,« siger Sunil Choudhary, talsmand for brandvæsenet, ifølge AFP.

En anden talsmand for brandvæsnet oplyser, at 35 personer er reddet ud af bygningen i live.

Hotellet ligger centralt i New Delhis Karol Bagh-distrikt.

De fleste af gæsterne på hotellet sov, da branden brød ud. Myndighederne formoder, at det var en kortslutning i hotellets el-installation, der udløste branden.

/ritzau/

 

Beto O'Rourke forsvarer sin hjemby efter påståede Trump-løgne

Kun få hundrede meter fra hinanden holder demokraten Beto O'Rourke og præsident Trump vælgermøder i El Paso.

Tidligere kongresmedlem Beto O'Rourke langer hårdt ud efter præsident Donald Trumps kamp for en grænsemur mod Mexico.

Under et vælgermøde i El Paso mandag aften lokal tid beskylder demokraten præsidenten for at skabe »falsk frygt« omkring migranter og sprede løgne om El Paso, der er den 46-åriges hjemby.

Trump har gentagne gange sagt, at El Paso var et farligt sted, før byen fik et grænsehegn.

»Her har vi en af de mest sikre byer i USA. Den er ikke sikker på grund af mure, men på trods af mure,« siger O'Rourke ifølge nyhedsbureauet Reuters foran tusindvis af tilhængere.

Mange af dem bærer skilte med skriften »Beto 2020« med henvisning til præsidentvalget i USA næste år.

Ved midtvejsvalget i november overraskede O'Rourke positivt i den republikanske højborg Texas, da han snappede i hælene på den nuværende republikanske senator, Ted Cruz. Mindre end tre procentpoint skilte de to kandidater ad, da alle stemmerne var talt op.

Dermed kom Beto O'Rourke tæt på at blive den første demokrat til at vinde en senatsplads i Texas i næsten 25 år.

I foråret 2020 er der primærvalg i de amerikanske delstater, hvor Demokraternes endelige præsidentkandidat skal findes.

O'Rourke har sagt, at han inden udgangen af februar i år vil beslutte sig for, om han stiller op eller ej.

Donald Trump befinder sig også i El Paso mandag aften. Her taler han på et vælgermøde, hvor han argumenterer for sin grænsemur.

Ifølge præsidenten vil en mur beskytte amerikanerne mod voldelige kriminelle, narkotika og "et enormt stormløb" af migrantkaravaner.

Trump håner også Beto O'Rourke for at have en mindre tilhængerskare end præsidenten.

»Det er måske enden på hans præsidentkandidatur,« siger Trump ifølge nyhedsbureauet AP.

/ritzau/

 

Thailand løslader fodboldspiller på flugt fra Bahrain

Fodboldspilleren Hakeem al-Araibi er tilbage i Australien efter fængselsophold og trussel om udlevering.

Den bahrainske fodboldspiller Hakeem al-Araibi er tilbage i Australien efter at have været fængslet i Thailand i to en halv måned.

Hakeem al-Araibi flygtede fra Bahrain i 2014, efter at han ifølge eget udsagn var blevet udsat for tortur, og fik flygtningestatus i Australien.

Ifølge myndighederne i Bahrain har al-Araibi begået forbrydelser under protester i løbet af Det Arabiske Forår i 2011. Blandt andet skulle han have deltaget i prodemokratiske demonstrationer. Anklager, han nægter.

»Australien er mit land. Jeg har endnu ikke statsborgerskab, men jeg elsker Australien,« siger Hakeem al-Araibi efter sin ankomst til lufthavnen i Melbourne tirsdag morgen lokal tid.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Hakeem al-Araibi blev anholdt i den thailandske hovedstad, Bangkok, i slutningen november på vej på bryllupsrejse med sin hustru. Det skete, fordi myndighederne i Bahrain havde udstedt en udleveringsbegæring på ham igennem det internationale politisamarbejde, Interpol.

Hans anholdelse har vakt stor opsigt blandt både menneskerettighedsorganisationer og Det Internationale Fodboldforbund, Fifa, og den australske regering har lagt stort pres på Thailand for at få ham frigivet.

Tidligere anfører på det australske fodboldhold Craig Foster har stået i spidsen for kampagnen for al-Araibis løsladelse.

Han var også blandt de hundredvis af støtter, der tog imod den unge bahrainer i lufthavnen i Melbourne.

»Her har vi så manden. Han er nok den meste berømte unge mand i Australien i øjeblikket,« siger Foster.

»Sådan noget her er ikke muligt uden hjælp fra et fantastisk hold. Vi har modtaget støtte fra folk fra hele verden,« siger han ifølge nyhedsbureauet AP.

Også premierminister Scott Morrison, som to gange skrev til sin thailandske kollega i et forsøg på at sikre al-Araibis løsladelse, takker både australiere og de thailandske myndigheder.

»Vi er taknemmelige for den thailandske regering og takker den for dens hjælp med at få Hakeem tilbage til Australien,« siger han ifølge AP.

Hakeem al-Araibi har spillet på landsholdet i Bahrain og spiller i dag semiprofessionelt fodbold i Australien.

/ritzau/

 

Helikopterstyrt koster soldater livet i boligområde i Istanbul

En helikopter er mandag aften styrtet ned i et område med lejligheder i Istanbul. Fire soldater er dræbt.

Fire soldater har mandag aften mistet livet i et helikopterstyrt i Istanbul. Det skete, da en militærhelikopter styrtede ned i et boligområde i forstaden Cekmekoy, der ligger i den asiatiske del af den tyrkiske storby.

Det oplyser guvernør i Istanbul Ali Yerlikaya på et tv-transmitteret pressemøde.

»Desværre blev fire af vores soldater martyrer,« siger guvernøren til journalister.

Helikopteren styrtede ned i et område bestående af bygninger med lejligheder. Tv-billeder derfra viser tyk, sort røg stige op fra området og adskillige ambulancer på stedet.

Ifølge guvernøren er ingen andre militærpersoner eller civile kommet til skade i ulykken, der fandt sted omkring klokken 18.15 lokal tid.

Ali Yerlikaya fortæller yderligere, at den offentlige anklager i Istanbul har indledt en efterforskning af årsagen til ulykken.

I november sidste år blev fire andre tyrkiske soldater dræbt i et styrt med en militærhelikopter - ligeledes i et beboelsesområde i Istanbul. Den gang styrtede helikopteren ned i en fire etager høj bygning.

Otte måneder forinden styrtede en helikopter ned, da den fløj ind i et tv-tårn uden for Istanbul.

Der var syv passagerer om bord, tre tyrkere og fire russere. De fire russere samt en tyrker døde, mens de resterende to tyrkere blev hårdt kvæstet.

Helikopteren lettede fra Istanbuls Atatürk-lufthavn og var på vej mod et andet området af byen, da den ramte tårnet. Der havde i dagene op til styrtet være tæt tåge i Istanbul.

/ritzau/AFP

 

Præsidentkandidat med jamaicansk far vil legalisere hash i USA

Demokraten Kamala Harris gentager sin nyfundne holdning til marihuana og indrømmer, at hun selv har røget.

Skulle det lykkes for den demokratiske senator Kamala Harris at vinde præsidentvalget i 2020, kan det bane vej for en total legalisering af cannabis i USA.

»Vi er nødt til at legalisere marihuana og regulere det,« skriver Kamala Harris i sin seneste bog, »The Truths We Hold: An American Journey«, der udkom i januar.

Flere amerikanske delstater har de seneste år afkriminaliseret marihuana, så længe der er tale om begrænsede mængder til eget forbrug, men på føderalt niveau er det stadig strafbart at ryge en joint.

Demokraten fra Californien meddelte i januar, at hun vil forsøge at blive nomineret til præsidentkandidat for Det Demokratiske Parti, og Kamala Harris anses ifølge nyhedsbureauet dpa for at være en af favoritterne til at blive partiets udvalgte.

Som justitsminister i Californien blev hun i 2016 kritiseret af mere liberale partimedlemmer for ikke at bakke op om den legalisering af marihuana, som delstaten vedtog.

Hun blev også beskyldt for at indtage en hård linje i sager om overtrædelser af narkolovgivningen.

Men hendes holdning til marihuana har ændret sig.

»Noget andet, som det er på tid at få ændret, er den mislykkede kamp mod narko. Begyndende med en legalisering af marihuana,« skriver hun i sin bog.

I et interview mandag gentager den 54-årige Harris sin nyfundne opbakning til at lovliggøre cannabis. Blandt andet med en henvisning til, at hendes far kommer fra Jamaica.

Den caribiske østat er kendt for at have et afslappet forhold til brug af det euforiserende middel.

»Laver du sjov med mig? Halvdelen af min familie stammer fra Jamaica,« fastslår hun i radioprogrammet »The Breakfast Club«.

I interviewet oplyser Kamala Harris, at hun som studerende selv prøvede at ryge joints og kommer også med en stikpille til tidligere præsident Bill Clinton ved at tilføje, at hun »inhalerede«.

I 1992 indrømmede Clinton, at han i sin tid på college havde prøvet marihuana, men den daværende præsident sagde, at han ikke inhalerede røgen.

I mandagens radioprogram spørger værten, om Kamela Harris vil ryge igen, hvis det på føderalt niveau bliver lovligt.

»Hør her, jeg tror, at det glæder mange mennesker. Og vi har behov for mere glæde,« svarer hun.

/ritzau/dpa