Delvis sejr til Erdogan - tysk domstol forbyder stadig dele af smædedigt

Satire eller injurier? Sagen om komikeren Jan Böhmermanns smædedigt mod Erdogan kulminerer i et foreløbigt, men problematisk forbud mod digtets mest kontroversielle passager.

Fredag nedlagde en domstol i Hamburg forbud mod offentlig fremførelse af dele af den tyske komikers berygtede smædedigt om Tyrkiets præsident Erdogan. Fold sammen
Læs mere
Foto: BRITTA PEDERSEN, SEBASTIAN CASTA

BERLIN: Et hug til ytringsfriheden og satiren og en delvis sejr til et ømskindet tyrkisk statsoverhoved.

Sådan kan man udlægge den kendelse, som en domstol i Hamburg fredag fældede over komikeren Jan Böhmermanns berygtede smædedigt om den tyrkiske præsident Recep Tayyip Erdogan.

Fremover må Böhmermann regne med bødestraf eller ligefrem fængsel, hvis ikke han offentligt afholder sig fra at recitere visse af digtets mest kontroversielle strofer. I digtet »Schmähkritik« (Smædekritik), som blev fremført digt i TV-magasinet »NeoMagazin Royale« på TV-stationen ZDF i marts 2016, omtalte Böhmermann den tyrkiske præsident som en »gedeknepper« og forbruger af børnepornografi. Se hele digtet her.

Sagen om Böhmermann blev omgående led i en storpolitisk armlægning mellem Tyskland og Tyrkiet. Foruden en officiel klage efter den tyske straffelovs paragraf for majestætsfornærmelse anklagede Erdogan ved en privat domstol den tyske komiker for injurier. Det er det sidstnævnte søgsmål, som tyske dommere nu delvist har efterkommet med et forbud mod dele af digtet.

Dermed lægger dommerne vægt på, at digtets »groveste« passager må betragtes som ærekrænkende udtalelser, mens Böhmermann og hans forsvarere fortsat anfører, at der er tale om tydelig satire, som magthavere som den tyrkiske præsident bør finde sig i.

Allerede i maj sidste år gik Böhmermanns forsvarer Christian Schertz i rette med en kendelse fra domstolen i Hamburg, der nedlagde midlertidigt forbud mod digtet med henvisning til, at der var tale om injurierende påstande. Schertz fremhævede, at domstolen selv havde anerkendt digtet som et kunstværk. Dermed underkendte domstolen på selvmodsigende vis digtet som satire, lød forsvarerens argument dengang.

Det er denne linje, som domstolen i Hamburg nu har stadfæstet, og som Christian Schertz nu anklager for manglende hensyn til den kunstneriske frihed. Indtil videre er dommen dog ikke effektueret, eftersom begge parter fortsat har mulighed for yderligere indsigelser.

Spørgsmålet er derfor også, om Erdogan, der har ønsket et forbud mod hele Böhmermanns digt, vil stille sig tilfreds med et delvist forbud. Muligvis vil præsidentens advokater gå videre ad rettens vej for at få hele digtet forbudt. Hvordan man i internettets tidsalder skulle kunne forhindre udbredelsen af digtet, må stå hen i det uvisse. Uanset hvad har Erdogan og hans advokater med succes anvendt paragraffer om injurier og ærekrænkelse til at putte mundkurv på en flabet og grænsesøgende tysk komiker.

Selv om fredagens dom må ses som et nederlag for Böhmermann og ikke mindst en sejr for Erdogan, lægger den tyske regering ikke skjul på, at sympatien ligger hos komikeren. Tidligere i år besluttede regeringen pr. 1. Januar 2018 af afskaffe paragraffen om majestætsfornærmelse (i praksis også fornærmelse af udenlandske statsoverhoveder, red.), som i første omgang bragte Böhmermann i fedtefadet.

Alligevel har Erdogan, hvis forhold til fri presse og satire i hjemlandet er mere end tvivlsomt, bragt den tyske regering i forlegenhed ved at så tvivl om ytringsfriheden og satirens mulighedsbetingelser i det demokratiske Tyskland.

Forhåbentlig er det sidste ord ikke sagt i den sag. Böhmermanns forsvarer har allerede meddelt, at han agter at tage sagen hele vejen til den tyske forfatningsdomstol.

Troels Heeger er Berlingskes korrespondent i Tyskland