Del hvad du har

Kør sammen i bil, overnat hjemme hos andre, tilbyd små job, del måltider og lån hinandens ting. Deleøkonomien breder sig hastigt i Tyskland. Fagbevægelsen og tyske politikere frygter en social slagside.

De tyske taxachauffører har i løbet af sommeren demonstreret højlydt i blandt andet Berlin, fordi de frygter at blive arbejdsløse på grund af den alternative taxi-app Uber. Deleøkonomien vinder hastigt frem over hele Tyskland. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jörg Carstensen

BERLIN: Elektriske boremaskiner hører til de mest efterspurgte varer i lånebutikken »Laila« i Berlins Prenzlauer Berg. Børnecykler og udendørsudstyr som telte er også populære. Ting, man typisk bruger i en kort periode, og derefter har liggende i kælderen i årevis.

I Nikolai Wolferts butik kan man låne tingene gratis i stedet for at skulle købe dem. Til gengæld skal man donere mindst én ting til samlingen for at blive medlem. Hvis tingene er dyre, lægger man en pant. Netop boremaskinerne er for Nikolai Wolfert indbegrebet af den bevægelse, som hans lille kælderbutik er en lille del af. Boremaskiner bliver ifølge et tysk studie i gennemsnit kun brugt i 25 timer i deres levetid, forklarer han.

»Her bliver det tydeligt, hvor meget ikke-benyttelse, der foregår,« siger Nikolai Wolfert.

Den 32-årige Wolfert kalder sig en social iværksætter, men social betyder ikke her klassisk velgørenhed. Det handler om at udnytte ting bedre ved at deles om dem. Om at bruge tingene sammen i stedet for at eje alene. Nikolai Wolfert ser sin butik som et lille tandhjul i den såkaldte sharing economy, der er godt i gang med at udfordre det klassiske industri- og tjenesteydelsessamfund. Ikke mindst i Tyskland. Og ikke mindst i Berlin.

I den tyske hovedstad er der en kraftig miljøgrøn, postmaterialistisk græsrodskultur og masser af unge mennesker, der er vokset op på de sociale medier og gerne vil spare penge på en social måde. For Nikolai Wolfert faldt tingene på plads, da han så den tyske dokumentarfilm »Taste the Waste« af Valentin Thurn fra 2011 om madspild.

Berlinere har længe sorteret affald, dyrket community gardens og stillet gamle, slidte sofaer og andet, de ikke har brug for længere, ned på gaden til fri afhentning. I Prenzlauer Berg findes et bogtræ, hvor man kan aflevere bøger, man har læst, og tage en ny med hjem. Det bilglade Tyskland går også foran, hvad angår den organiserede delebil og har rundet 760.000 registrerede brugere.

Krisen har sat skub i deleøkonomien

Men de seneste år har deleøkonomien skiftet gear. De lokale initiativer har fået følgeskab af tyske og især californiske startups, der med eksplosiv succes sætter nye fællesskaber på kommerciel formel med apps til mobiltelefoner og på internettet.

Det gælder for eksempel internetportalen airbnb, hvor omkring 10.000 berlinske lejligheder og værelser er til udlejning. Det gælder appen Uber, hvor private chauffører agerer taxi. Det gælder WunderCar fra Hamborg, hvor man kan aftale at køre sammen på længere ture til andre byer.

»Sharing economy er ikke bare et skift i økonomien, men også et skift i samfundet og vores måde at omgås. Det er ikke store virksomheder over for den enkelte forbruger, men forbrugere over for hinanden – peer-to-peer,« siger Nikolai Wolfert.

Der er mange forskere og forfattere, der er enige. Den globale krise efter investeringsbanken Lehmann Brothers krak i 2008 satte skub i de kapitalismekritiske strømninger, der ligger bag deleøkonomien, og den amerikanske videnskabsmand Daniel Rotschild mener ligefrem, at deleøkonomien kan få mere vidtrækkende konsekvenser end krisen selv.

Deleøkonomien frisætter nemlig »død« kapital ved at forvandle privatpersoners fritid og ikke-kommercielle værdier (som en boremaskine i en kælder eller et ledigt bilsæde) til kommercielle værdier, argumenterer han.

I den nye bog »The Zero Marginal Cost Society« skriver den amerikanske økonom Jeremy Rifkin, at overflod er ved at udvande begrebet ejerskab, forbrugere vil samles i fællesskaber, og kapitalismen vil bryde sammen.

I Tyskland og ikke mindst i det startup-glade Berlin hører begreber som collaborate consumption og peer-to-peer til tidens modeord. I maj blev der afholdt en sharing-kongres i hovedstaden med titlen »Fra hyperkonsum til fællesskabskonsum.«

Andre taler mere afdæmpet om en ændret forbrugeradfærd, mens kritikere peger på, at mennesket altid har delt ting og lånt af hinanden. Så hvad skal al postyret til for?

Et eldorado for superkapitalister

At den nye teknologi har potentiale til at frisætte kræfter, der med et slag kan forandre etablerede brancher, kan man dog bare spørge leksikonproducenterne eller musikindustrien om. Efter opfindelsen Wikipedia og musikdelingstjenester som Napster blev deres verdener aldrig de samme igen. I Tyskland og mange andre steder frygter hoteller og taxivognmænd, at det samme skal ske i deres brancher.

Den sociale deleøkonomi er nemlig også blevet et eldorado for superkapitalister. Den alternative taxi-app Uber har siden 2010 spredt sig fra tre byer til i dag 44 lande. Med penge fra en anden investeringsbank – Goldman Sachs – i ryggen.

Stifteren, Travis Kalanick, er ikke kendt for sin hyggespredende personlighed. Han har erklæret kamp mod sine modstandere:

»Vi er i gang med en politisk kampagne. Kandidaten er Uber, og modstanderen er et røvhul ved navn taxi,« sagde Kalanick for nylig på en konference.

I Berlin klager taxivognmænd over, at konkurrencen er skæv, fordi hobbychaufførerne ikke har gyldige taxikørekort og ikke er tilstrækkeligt forsikret. Det tyske taxiforbund erklærer at ville bruge alle retlige midler mod Uber, men som formanden, Michael Müller, siger lidt opgivende til nyhedsmagasinet Der Spiegel:

»Hvordan man i sidste instans kan bremse en app, ved jeg heller ikke.«

Ubers formidling af køreture er særdeles profitabel. Det amerikanske selskab tager op til 20 procent af prisen i gebyr, og de økonomiske perspektiver er tilsyneladende enorme. Uber værdsættes af analytikere til astronomiske 17 milliarder dollar. Internetportalen Airbnb til ti milliarder dollar.

Andre tyske brancher samarbejder i stedet med entrepenørerne i deleøkonomien. Bilgiganten Volkswagen forhandler ifølge Der Spiegel med grundlæggeren af WunderCar om at erhverve en del af tjenesten.

Biludlejningsfirmaet Avis har betalt 500 millioner dollar for car sharing-servicen Zipcar. Daimler har lavet appen Moovel, der angiveligt kan finde den billigste vej fra A til B, hvad enten det er med taxi, offentlig transport eller Daimlers carshare.

Politikerne er rådvilde

Men hvis tyskerne er særligt modtagelige for idéer om fællesskab, så er de nok også særligt på vagt over for teknologier, der bryder systemet op. Tyske fagforeninger frygter, at de rettigheder, som de har kæmpet sig til i industri- og tjenesteydelsessamfundet, skal forsvinde i den nye økonomi.

Formanden for det store tyske fagforbund DGB, Reiner Hofmann, efterlyser, at politikerne sikrer »opsigelsesvarsler, mindsteløn, arbejdsbeskyttelses- og arbejdstidsregler også for digitale tilbud.«

Tyske politikere reagerer på de mest vidtgående elementer af den nye økonomi med modstand og en vis rådvildhed. Der er politiske initiativer igang for at begrænse Airbnb og WunderCar. Brigitte Zypries, staatssekretær i økonomiministeriet, er vendt bekymret hjem fra en tur til Californien:

»I Silicon Valley hersker en guldgraverstemning og share economy bliver kun betragtet positivt. De sociale følger bliver ignoreret,« siger hun til Der Spiegel.

Spørgsmålet om, hvordan man beskatter en bytte- og kontantøkonomi mellem private, når de store platforme har hovedsæder langt væk fra Tyskland, breder sig også.

»Vi har problemet på radaren, men er først lige gået i gang med at overveje løsninger,« indrømmer en anonym skatteekspert under finansminister Wolfgang Schäuble i Der Spiegel.

Nikolai Wolfert fra lånebutikken »Laila« mener, at både fagbevægelsen og staten må genopfinde sig selv i den nye fleksible økonomi.

»Fagforbundene har ikke fået kontrol med deleøkonomien, og det skal de måske heller ikke have,« siger han.

Den sociale iværksætter kan godt lide apps som Uber. Nikolai Wolfert forklarer, at han ikke har noget imod, at kapitalister tjener penge på deleøkonomien. Bare de samtidig er med til at skabe et sharing society.