»De vil blive i bygningen, indtil de får en folkeafstemning«

Det er lokale pro-russiske mænd, der har besat parlamentet i Krim i Ukraine. De kræver afstemning om uafhængighed, fortæller Berlingskes Simon Kruse fra Simferopol. Udviklingen bekymrer omverdenen.

Det er lokale pro-russiske mænd, der har besat parlamentet i Krim i Ukraine. De kræver afstemning om uafhængighed, fortæller Berlingskes Simon Kruse fra Simferopol. Udviklingen bekymrer omverdenen. Fold sammen
Læs mere
Foto: DAVID MDZINARISHVILI
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Den ukrainske indenrigsminister har gjort militæret klar til at sætte ind over for den bevæbnede pro-russiske gruppe, der har indtaget Krim-halvøens regeringsbygning og parlament. Men ifølge Berlingskes korrespondent Simon Kruse står de russisksprogede i øens hovedby, Simferopol, fast på, at det kræver en folkeafstemning om uafhængighed at fjerne dem.

»De vil blive i bygningen, indtil de får en folkeafstemning. Det er deres udlægning af det,« fortæller Simon Kruse, der befinder sig ved parlamentsbygningen.

Besætterne er ifølge Berlingskes korrespondent fra de russisksprogede »selvforsvarsgrupper«, der er dannet de seneste dage som følge af, at den russisk-venlige præsident Viktor Janukovitj er blevet afsat, og den EU-venlige opposition nu fungerer som landets ledelse.

»Jeg har talt med en fra en af selvforsvarsgrupperne, og han bekræfter, at det er dem, der har besat bygningerne,« siger Simon Kruse.

På Krim, hvor majoriteten er russisksprogede, er der stærke kræfter, der siden Janukovitjs fald har arbejdet for at løserive sig. Men under en demonstration onsdag tørnede en mindre gruppe russisksprogede sammen med en større gruppe etniske tatarer, der er tilhængere af landets nye ledelse.

Det fik ifølge Kruses oplysninger pro-russerne til at bygge barrikader inde i parlamentets gård »for at beskytte parlamentet«.

»Tidligt i morges skiftede de strategi og besluttede sig for at besætte parlamentsbygningen. Man kan ikke se andet, end der er rejst et russisk flag. Ellers ser det tomt ud,« fortæller Simon Kruse og fortsætter:

»Der er meldinger om, at der foregår nogle forhandlinger mellem den fungerende politiske leder på Krim og grupperne. Der var en bil, der kom kørende gennem politiafspærringen for nyligt, men det kan vi ikke se noget resultat af.«

Han understreger dog, at selv om situationen er anspændt og på trods af trusler om et militært indgreb, så er der fredeligt i gaderne, og politiet, der har omringet parlamentet, er ubevæbnet og sikrer blot, at folk ikke kommer for tæt på bygningen.

Også begge siders ledere har udvist besindighed.

»Lederne fra begge sider var onsdag gode til at berolige mængden og appellere til folk om, at de skulle opføre sig ordentligt og fredeligt. Det er ikke sådan, at folk ikke er på talefod. Situationen kan nok godt løses fredeligt, men det er klart, at en besættelse af parlamentet er ikke noget, der hjælper på situationen,« siger Simon Kruse.

Omverdenen ser dog ikke helt så fredeligt på situationen. Mens Ruslands udenrigsministerium har meddelt, at man ikke tolererer, at dets landsmænds rettigheder bliver krænket, advarer Polens udenrigsminister, Radoslaw Sikorski, om, at dette kan være en begyndende konflikt i regionen.

»Det er et drastisk skridt, og jeg advarer de, der har gjort det, og de, der tillader dem at gøre det, fordi det er sådan, regionskonflikter begynder. Det er et meget farligt spil,« siger Radoslaw Sikorski ifølge Reuters.

Også NATOs Anders Fogh Rasmussen og Tysklands forsvarsminister, Ursula von der Leyen, er bekymrede for udviklingen.

»Det vigtigste er at undgå, at Ukraine bliver brudt op,« lyder det fra tyske Leyen.