De ukrainske styrker er tæt på at blive omringet

Oprørerne i det østlige Ukraine har taget det tunge skyts i brug for at erobre hele Donetsk-regionen. Hvad bliver oprørernes, regeringens og Putins næste træk? Berlingskes korrespondent stiller spørgsmålene og giver svarene.

Ukrainske soldater bringer en såret kammerat til hospitalet i byen Artemivsk i Donetsk-regionen. 24 personer – heraf 19 civile – er blevet dræbt i løbet af blot et enkelt døgn i kampene mellem oprørerne og regeringsstyrkerne. Foto: Laetitia Peron Fold sammen
Læs mere

› Hvad er status i krigen i Ukraine?

De pro-russiske oprørere fortsætter en to uger lang offensiv mod ukrainske regeringstropper. Målet for offensiven er nu byen Debaltseve. Oprørerne har sat tungt artilleri ind mod byen, hvor tusindvis af ukrainske tropper er i fare for at blive omringet.

Debaltseve er vigtig for oprørerne, fordi en jernbane gennem byen forbinder oprørernes to højborge, Luhansk og Donetsk.

Oprørerne har ifølge en række kilder erobret en nærtliggende landsby, og det gør det svært for de ukrainske styrker at levere forsyninger til Debaltseve. Kampene forhindrer også mange civile i at forlade byen.

› Hvad med fredsforhandlingerne?

Oprørslederen Aleksandr Sakhartjenko siger, at målet med offensiven er at standse beskydningen af civile områder i Donetsk. Han erklærer samtidig, at oprørsstyrkerne nu går efter at erobre hele Donetsk-regionen, herunder ukrainske storbyer som Mariupol og Slavjansk.

Dermed er den tidligere våbenhvileaftale om en relativt stabil frontlinje blevet skudt itu. En repræsentant for oprørerne sagde i går, at de kun vil indgå en fornyet fredsaftale, hvis de seneste erobringer bekræftes i aftalen.

I dag er parterne indkaldt til nye møder i den hviderussiske hovedstad, Minsk.

› Hvad gør Ukraine?

De ukrainske tropper er under hårdt pres på grund af oprørernes angreb. Den ukrainske regering beskylder den store nabo, Rusland, for i hemmelighed at sende tropper ind over grænsen for at hjælpe de pro-russiske oprørere. Under oprørernes offensiv i august var russiske styrker åbenlyst involveret, bekræfter russiske organisationer for pårørende til dræbte soldater.

Berlingskes udsendte har de seneste dage set lange kolonner af tungt artilleri og kampvogne køre gennem oprørskontrollerede områder. Den ukrainske præsident har lovet at svare igen på offensiven ved at »slå oprørerne i tænderne«.

Det ukrainske parlament vedtog forleden en erklæring, der stemplede Rusland som et »aggressorland«. Ukraine nægter samtidig at mødes direkte med oprørernes repræsentanter, som betegnes som terrorister.

› Hvad gør Vladimir Putin?

Den russiske præsident, Vladimir Putin, betegnede forleden konflikten i Ukraine som en krig per stedfortræder med de vestlige lande. Den ukrainske hær agerer ifølge Putin som »en fremmedlegion – i dette tilfælde en fremmed NATO-legion, der selvfølgelig ikke forfølger Ukraines nationale interesser.«

Putin hævdede, at krigen i Ukraine skulle være et forsøg på at omringe Rusland. Præsidentens kommentarer signalerer, at Rusland ser EU og USA og ikke den ukrainske regering som den vigtigste forhandlingspartner.

»Rusland er vores vigtigste allierede,« sagde Andrej Purgin, formand for oprørernes selvbestaltede parlament i går til Berlingske.

På væggen i hans kontor hænger et billede af den russiske præsident.