De udpeger hvert år de største trusler i verden. To højdespringere blander sig i den absolutte top i år

Misinformation og væbnede konflikter imellem stater er to nye medlemmer på eksperternes top-5-liste over de trusler, der er mest faretruende for verdenssamfundet.

Rapporten fra Verdens Økonomiske Forum er kommet forud for dets årlige samling den 15. til den 19. januar, som finder sted i Davos i Schweiz. Her mødes verdensledere og drøfter økonomiske og politiske spørgsmål.
Rapporten fra Verdens Økonomiske Forum er kommet forud for dets årlige samling den 15. til den 19. januar, som finder sted i Davos i Schweiz. Her mødes verdensledere og drøfter økonomiske og politiske spørgsmål. Mikhail Voskresenskij/AFP/Ritzau Scanpix

Hvert år sidder næsten 1.500 internationale eksperter på tværs af den akademiske verden, erhvervslivet og myndigheder og vurderer, hvad de ser som de største trusler mod verdenssamfundet.

Og det er især to risici, der er blevet mere faretruende end før, fremgår det af en ny rapport fra Verdens Økonomiske Forum (World Economic Forum – WEF).