De tog ham til fange i »helvede på jord«: Nu risikerer svensk statsborger at dø i russisk fængsel

En svensker er sammen med fire andre europæere anklaget for at være »lejesoldater«. Russerne har gjort det før, derfor er frygten reel: De vestlige soldater kan ende med at blive dømt til døden.

 
En svensk statsborger er sammen med fire andre europæere blevet taget til fange af russiske styrker. Nu risikerer de alle fem at blive sendt i døden med anklagen om at være lejesoldater. Video: AP/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

En svensk statsborger befandt sig på det farligste sted i Ukraine under krigens start:

I havnebyen Mariupol, der hurtigt fik tilnavnet »helvede på jord«.

Mens russiske bombardementer rungede i ørene på ham, havde han nok svært ved at forestille sig et værre sted at være.

Indtil nu.

For svenskeren Mathias G. er sammen med fire andre europæere ifølge The Guardian blevet taget til fange af russiske styrker.

Nu står de alle på anklagebænken ved en domstol i det russisk kontrollerede Donetsk – en domstol, der ikke er internationalt anerkendt.

De er anklaget for at være »lejesoldater«, og de nægter sig alle skyldige. Men lige lidt hjælper det.

For de risikerer at blive sendt i døden.

»Lejesoldater«

De fem europæere tæller svenskeren, en kroater og tre briter.

Svenskeren Mathias G, kroaten Vjekoslav P. og en af briterne, John H., står alle anklaget for at have »undergået træning for at tage magten med magt«.

Og for at »deltage i væbnet konflikt som lejesoldater«, som nyhedsbureauet Ria Novosti skriver.

Briten Andrew H. er ifølge The Guardian anklaget for at være lejesoldat, mens den sidste af de tre briter, Dylan H., er retsforfulgt for at have deltaget i rekrutteringen af lejesoldater i Ukraine.

Alle de fem europæere risikerer at blive dømt til døden af den prorussiske domstol, der på det kraftigste er blevet fordømt i Vesten.

Næste retsmøde kommer til at foregå i oktober.

Det svenske udenrigsministerium oplyser over for Dagens Nyheter, at det »arbejder på at klarlægge disse oplysninger« vedrørende den tilfangetagne svenske statsborger.

»Vi arbejder aktivt på denne sag og følger op på de tilgængelige oplysninger sammen med vores ambassader i Kyiv og Moskva,« lyder det.

Det svenske udenrigsministerium understreger over for det svenske medie, at det er »centralt at understrege«, at kombattanter har ret til krigsfangestatus, hvis de bliver taget til fange.

»De må ikke straffes for deres deltagelse i den væbnede konflikt,« lyder det.

Russerne har gjort det før

Hvis man imidlertid tror, at russerne bluffer, når de truer med at dømme europæiske »lejesoldater« til døden, så kan man godt tro om.

Det er sket før.

To briter og en marokkaner blev dømt til døden ved domstolen i det russisk kontrollerede Donetsk. Fold sammen
Læs mere
Foto: EPA/Ritzau Scanpix.

To briter og en marokkaner er blevet dømt til døden ved domstolen i det russisk kontrollerede Donetsk i en retsproces, som en britisk minister har kaldt en »ulækker skueproces fra sovjettiden«.

De to briter og marokkaneren blev taget til fange i april, hvorefter de forventede, at de ville få en mildere straf.

Og de troede, at de ville blive behandlet som krigsfanger under Genèvekonventionen.

De blev i stedet dømt til døden. Det er en dom, de har anket.