»De skyder, for satan, forstår du? Vi har en ordre. Ingen kommer over«

Hårde kampe afskærer i stigende grad de krigshærgede områder i Ukraine fra resten af landet.

En kvinde ser på krateret efter et granatnedslag i byen Makiivka i Donetsk-regionen, hvor hverdagen i den seneste uge atter har været præget af kampe mellem prorussiske separatister og ukrainske regeringsstyrker.
Læs mere
Fold sammen

DONETSK: Den ukrainske soldat strammer grebet om sin Kalasjnikov. En vred flok har samlet sig foran ham.

»Skal vi fryse ihjel,« lyder spørgsmålet fra en ældre fyr i en tyk, sort læderjakke.

»Jeg har min kone og børn i bilen. Det er umenneskeligt,« siger en anden.

Bag soldaten er vejen lukket. To pansrede køretøjer blokerer den. Bag ved er et par fyrrestammer lagt henover kørebanen.

Foran den ukrainske kontrolpost holder en kilometer lang kø af biler, busser og lastbiler. Alle er på vej til Donetsk. Vejen har været lukket i tre dage.

»Træd tilbage! NU! Jeg advarer jer,« råber den ukrainske soldat med hænderne på automatgeværet.

Den forfrosne flok går forskræmt et par skridt tilbage.

For bare få uger siden kunne lokale stadig rejse gennem de konflikthærgede områder i Østukraine uden de store problemer. Nogle drog frem og tilbage på arbejde, så snart kampene stilnede af. Andre kørte familien i sikkerhed eller hentede forsyninger. Varetransporter og medicin krydsede for det meste de tungt bevæbnede vejspærringer, uanset om soldaterne havde et ukrainsk eller et separatistisk flag på skulderen.

Nu er den uofficielle grænse hærdet til et punkt, hvor den er lukket for mange. Voldsomme kampe de seneste nætter har senest spærret den vigtigste indfaldsvej til det oprørskontrollerede Donetsk.

»De skyder, for satan, forstår du? Vi har en ordre. Ingen kommer over,« råber den unge ukrainske soldat til den ældre fyr.

Hans hænder ryster.

Men også i køen er folk dybt frustrerede. Nogle har ventet her, midt på en frossen mark, i samtlige tre dage. I bilerne sidder også ældre og små børn. Nogle har søgt ly i den godt ramponerede bus, hvor varmen i det mindste virker.

»Vi holdt her i nat, mens de skød deroppe. Det er vanvittigt. Hvis de bare lod os komme hjem, så ville vi være i sikkerhed,« siger en yngre mand, der sammen med sin kone er på vej tilbage til Donetsk.

Han ønsker ikke at oplyse sit navn. Folk er skræmte over den hastige forværring de seneste dage. Prorussiske oprørere annoncerede i sidste uge en offensiv for at erobre nye områder fra ukrainerne. Tolv timer forinden, mandag aften, lyste en byge af Grad-raketter himlen op nogle kilometer nord for vejspærringen. Jorden rystede, da de slog ned.

Kampene er én årsag til de lange køer omkring oprørernes hovedby. Der er også andre. De ukrainske myndigheder har de seneste måneder ombygget frontlinjen til noget, der minder om en grænse. Siden 21. januar har det været et krav, at alle, der vil ind i de oprørskontrollerede områder, skal have særlig tilladelse og et særligt stempel.

Vil man til Donetsk, må man rejse til byen Velika Novoselka 90 kilometer væk. Her må skal man vente i op til ti dage på svar på ansøgningen. Fra oprørssiden kan folk køre gennem ingenmandsland til udvalgte ukrainske kontrolposter, aflevere deres papirer og så vente i ti dage.

Blot det at indlevere dokumenterne kan tage en dag eller mere.

»Jeg kom klokken 6.30 i morges. Jeg er nummer 270 i køen,« siger en ældre herre foran politistationen i det ukrainsk-kontrollerede Velika Novoselka til Berlingske.

Ifølge den ukrainske regering er der tale om en helt nødvendig sikkerhedsforanstaltning. Grænsen mellem de oprørskontrollerede områder og Rusland står pivåben, og de ukrainske myndigheder er nødt til at standse strømmen af illegale varer og våben langs den kaotiske frontlinje, siger regeringen.

Men systemet rammer også de civile hårdt. Mange her i køen ser den nye bureaukratiske labyrint som en afstraffelse.»De vil gøre det ubehageligt at bo hos separatisterne. Men hvad skal jeg gøre? Det er jo mit hjem,« siger Nikolaj, en 53-årig blomsterhandler fra køen i Velika Novoselka.Nikolaj måtte helt opgive blot at indlevere papirerne i dag. Han planlægger i stedet at sove i sin blomsterbil sammen med roser og okseøjer.

Civile på begge sider af frontlinjen har lidt under hensynsløse artilleriangreb, siden kampene blussede op igen efter nytår. I den ukrainsk-kontrollerede Mariupol døde 30, og 100 blev såret i et raketangreb lørdag. Kort efter meddelte separatistlederen Aleksandr Sakhartjenko, at oprørerne havde indledt en offensiv mod byen.

Men tætningen af grænsen rammer langt hårdest i de oprørskontrollerede områder. Den ukrainske regering standsede i november udbetalingen af sociale ydelser og pensioner i området.

Ifølge oprørerne er der op mod 500.000 pensionister alene i den separatistiske såkaldte Donetsk-Folkerepublik. Mange af dem rejste tidligere til den ukrainske side for at få udbetalt deres pension.

Den hærdede grænse påvirker også nødhjælpsarbejdere. Hjælpeorganisationen Læger uden Grænser siger, at ukrainske soldater har forhindret livsreddende medicin og hospitalsudstyr i at krydse ind i oprørskontrollerede områder.

»Siden november har en serie tiltag fra den ukrainske regering reelt afskåret civile i de oprørskontrollerede områder og gjort det stadigt sværere at yde humanitær hjælp,« skriver Læger uden Grænser i en pressemeddelelse.

»Det bliver sværere og sværere at komme ind og ud af konfliktzonen både for civile og for lægehold, der forsøger at yde hjælp,« siger Loïc Jaeger fra Læger Uden Grænser.

Andre lokale tager desperate metoder i brug. De forsøger i ly af natten at krydse over frontlinjen ad grusveje, hvor de måske, måske ikke møder væbnede mænd, landminer eller Grad-raketter.

Det har en ung mand i køen ved den ukrainske grænseovergang tænkt sig at gøre, siger han. Han har ventet i frostvejret i 36 timer, siger han.

»Jeg har intet valg. Hvordan kan jeg vente i ti dage? Min familie venter på mig,« siger han, mens mortergranaterne dundrer et par kilometer borte.