»De rige var Republikanere. De fattige Demokrater. Jeg var fattig, og derfor blev jeg Demokrat«

New Mexico er med sine mange latinoer Clinton-land, men også her er der usikkerhed om udfaldet.

Art De La Cruz. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup

Art De La Cruz tager imod foran sit hus i udkanten af Albuquerque. South Valley hedder området, og det er en af de fattige forstæder til New Mexicos største by. Normalt ville man have betænkeligheder ved at bevæge sig ind i området efter mørkets frembrud, hvis ikke man vidste, at South Valley faktisk er et stille og roligt forstadskvarter – omend i den ydmyge ende.

Men det er her, at en af Albuquerques mest indflydelsesrige Hillary Clinton-støtter bor. I et beskedent hus, som han har arvet efter sine forældre. Faderen var fattig indvandrer fra Mexico, moderen indfødt newmexicaner. Det sidste er vigtigt. For Art De La Cruz er dermed hverken 100 procent mexicansk eller 100 procent amerikansk. Han definerer sig selv som newmexicaner med en fod i mange lejre. Det gør ham indflydelsesrig i et lokalsamfund, som tæller mere end en halv million vælgere, hvoraf en stor del er latinoer. Og han vil gøre sit til, at de sætter krydset ved Demokraternes kandidat. Sidst, der var valg til amtsrådet, fik han 76 procent af stemmerne.

»Jeg har været Demokrat hele livet. For mig var det et spørgsmål om klasse. De rige var Republikanere. De fattige Demokrater. Og jeg var fattig, og derfor blev jeg Demokrat,« fortæller han.

Men han er ikke en typisk Demokrat. Han har i sine år som politiker i Albuquerque været noget så sjældent som en Demokrat, der kunne finde på at stemme sammen med Republikanerne, hvis han mente, at forslaget var godt nok.

På det område er han en klassisk midt-søgende samarbejdspolitiker, som Kongressen i Washington kunne bruge nogle flere af på et tidspunkt som i dag, hvor USA politisk er mere splittet end nogensinde før.

Og det er netop det, der er problemet. For ifølge De La Cruz er folk usikre på, hvor de skal sætte deres kryds, fordi hverken Demokraterne eller Republikanerne samarbejder i Washington. Nogle er endda begyndt at interessere sig mere for Trump end tidligere af samme grund. Og det er ifølge De La Cruz ikke et godt tegn.

»Folk her forsvarer Trump næsten uanset, hvad han siger. De er nervøse for indvandringen. De fleste mener dog ikke, at Trumps idé med at opføre en mur er god. Jeg er ikke i tvivl om, at Clinton vinder valget i New Mexico. Men folk er generelt vrede over tonen i valgkampen. Så man kan også risikere, at en del bliver hjemme,« siger han.

Heights Church i udkanten af Albuquerque er i tvivl om, og som præsten siger, er det svært at konstatere, at hverken Clinton eller Trump egneede til præsidentembedet. Alligevel vil mange af menighedens medlemmer stemme på Clinton, konstaterer han. Fold sammen
Læs mere

Denne gang er de fleste i tvivl

Latinoerne bliver afgørende for valget, mener valgforskerne. Men den brutale valgkamp har også skræmt mange væk. Og usikkerheden er synlige mange steder i New Mexico. Udenfor en af de to baptistkirker, som Berlingske besøger en søndag, siger folk, at »Gud har forladt valgkampen«. »USA har tabt sine værdier og er landet uden ledelse«, siger de. Det er en illusionsløs menighed, der venter på sin præst uden håb om, at verden nødvendigvis bliver bedre i morgen.

Og det er derfor heller ikke nogen tilfældighed, at præsten vælger næstebegrebet som udgangspunkt for sin prædiken. For også han fornemmer, at denne dag er noget specielt så kort tid efter, at præsidentvalgkampen endnu engang har taget et styrtdyk mod bunden.

Det er få dage efter, at Donald Trump i en 11 år gammel video blev afsløret som en mand, der ikke just havde den største respekt for kvinder. Trumps mange fornærmende udtalelser om mexicanere og latinoer og Demokraternes præsidentkandidat, Hillary Clitons, manglende troværdighed i kirkegængernes øjne, har fået præsten til tørt at konstatere, at ingen af de nuværende kandidater moralsk set burde blive USAs næste præsident.

»Det er svært at konstatere, at ingen af de nuværende kandidater er egnede til jobbet. Men det er de ikke. Mange af dem – især latinoerne i kirken – vil stemme på Clinton, fordi hun er den af de to, der virker mest stabil og som en garanti for, at mindretallene kan leve i fred. Men mange her vil under normale omstændigheder vakle mellem Republikanerne og Demokraterne. Men denne gang er de fleste i tvivl ganske enkelt fordi, begge kandidater har udtalt sig eller handlet på en måde, som man med rette kan stille sig tvivlende over for,« siger præsten til Berlingske.

New Heights Church ligger i udkanten af Albuquerque i et kvarter med af latinoer og hvide. Men det er ikke »nye højder« i valgkampen, der præger debatten denne søndag forud for gudstjenesten. Tværtimod er det lavpunkterne, der bliver talt om, selv om de fleste er høflige kirkegængere, der holder politik udenfor kirkerummet. Undtagen præsten altså, der så nænsomt som muligt åbner for en diskussion af de emner, der optager menigheden. Den såkaldte »tone« i debatten er ikke »hellig« i kirkerummet, og derfor citerer præsten fra Kollosenserbrevet 4:6 - »Jeres tale skal altid være venlig, krydret med salt, så I ved, hvordan I skal svare hver enkelt«.

Symbolsproget klæber tykt til kirkerummets vægge. For tonen i valgkampen har været mere krydret med salt end med venlighed. Så Paulus er her også god som udgangspunkt for den mere jordiske tale. For selv i Clinton-land – New Mexico har de sidste mange år på nær 2004 stemt Demokratisk – er de fleste trætte af politik og ønsker kun valget overstået.

»Selvfølgelig er jeg i tvivl. Jeg vil under normalt omstændigheder være usikker. Men denne gang er jeg det ikke. Jeg synes ikke, at nogen af dem fortjener min stemme, men hvis jeg skal vælge en, bliver det Clinton,« siger Theresa Gomez, som mener, at Trump har trådt på alle amerikanske værdier om at være høflig og imødekommende over for hinanden.

I en af baptistkirkerne i Alberqurque samles menigheden som de fleste andre steder i USA om Guds ord hver søndag, men i denne tid har det forestående præsidentvalg også en central plads i diskussionerne mellem kirkegængerne. Fold sammen
Læs mere

»Vi skal ikke have konger her«

Ved den anden kirke venter latinoerne allerede uden for for at komme ind til deres gudstjeneste, og heller ikke her er der tvivl, selv om en af dem siger, at man som gudsfrygtig nok burde stemme på en Republikaner. De er under alle omstændigheder modstandere af abort. Men hvad betyder det, når »Gud er fraværende i den her valgkamp«.

»Jeg er ikke sikker på, at Donald Trump overhovedet kunne finde på at bøje hovedet for at bede en bøn. Heller ikke Clinton. Men jeg stemmer nok på Clinton, for hun respekterer trods alt det faktum, at USA er et indvandringsland, og at vi er mange forskellige slags mennesker her,« siger Manuel Homez, der ligesom mange andre er søn af indvandrere fra Mexico.

En anden – en tidligere soldat fra det berømte amerikanske marinekorps – siger direkte, at Trump taler, før han tænker.

»Trump har en stor mund, men vi skal heller ikke have konger her. Jeg kan ikke lide karrierepolitikere. Clinton er en af den. George Washington (USAs første præsident, red.) gik forrest ved at gå af efter otte år. Det at være præsident er at gøre tjeneste for sit land. Ikke en karriere. Jeg har været i marinekorpset og anser det for at være en måde at stille sig til rådighed for sit land på i en begrænset tid. Og det skal en præsident også. Men jeg foretrækker nok Clinton frem for Trump,« siger han til Berlingske.

Ved sidste valg stemte New Mexico for Barack Obama. Og ingen mener, at Trump har en chance, efter at han hånede New Mexicos Republikanske guvernør, Susana Martinez, da han var på valgturné i delstaten. Hun er latina, og Trumps angreb var både umotiveret og dårligt timet, for han skaffede sig lige præcis de fjender, der skal til for at sikre Clinton sejren.

»Det er helt utroligt, at han kunne finde på det, Det er lige præcis det, der har gjort, at selv kristne i New Mexico ikke vil stemme på ham. Han er ikke troende, og når han angriber en af sine egne partikolleger i hendes egen hjemstat, hvor hun er umådelig populær blandt latinoerne, så har man tabt,« siger kirkens præst.