De kræver hans hoved på et fad: Jeroen er Sydeuropas nye hadeobjekt

Rasende sydeuropæere kræver Jeroen Dijsselbloems hoved på et fad, efter at den hollandske formand for eurogruppen beskyldte dem for at »bruge pengene på sprut og kvinder og derefter kræve ind«.

Rasende sydeuropæere kræver Jeroen Dijsselbloems hoved på et fad, efter at den hollandske formand for eurogruppen beskyldte dem for at »bruge pengene på sprut og kvinder og derefter kræve ind«. Arkivfoto: Francois Lenoir/Reuters Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Nu gik det ellers lige så godt. Den onde stemning, der under eurokrisen opstod mellem et – i egen bevidsthed – snusfornuftigt Nordeuropa og de forgældede livsnydere i Middelhavslandene, er måske ikke helt forsvundet. Men andre og varmere konflikter har skubbet den i baggrunden. Eksempelvis har mange sydeuropæere i dag et helt andet positivt indtryk af den tyske kansler, Angela Merkel, end da det for et par år siden var grækerne og ikke tyrkerne, der beskyldte hende for at være nazist.

I et EU-samarbejde udfordret af Brexit, Donald Trumps USA og en mængde andre problemer burde det være en god nyhed. Og så meget desto mere besynderligt virker det, at eurogruppens hollandske formand, Jeroen Dijsselbloem, i et interview med Frankfurter Allgemeine forleden valgte ikke blot at puste til gløderne, men at kaste en hel dunk benzin på nord-syd-konfliktens hendøende bål.

»Som socialdemokrat er jeg tilhænger af den solidaritet, som de nordlige lande under eurokrisen udviste over for kriselandene. Men når man får hjælp, forpligter det. Jeg kan ikke bare bruge alle mine penge på sprut og kvinder og bagefter bede om støtte fra andre,« sagde Dijsselbloem til den tyske avis. Man kunne vælge at slå den eksplosive udtalelse hen som en finke, der røg af panden. Det ville i så fald ikke være første gang for den rapkæftede Dijsselbloem, der samtidig har sit at se til, efter at hans parti blev slået til lirekassemand ved forrige weekends hollandske valg. Et nederlag, der efter al sandsynlighed kommer til at koste ham posten som finansminister og – i forlængelse heraf – muligvis også eurogruppe­formandskabet.

Da en række sydeuropæiske medlemmer under et samråd i Europa-Parlamentet tirsdag afkrævede Dijsselbloem en undskyldning, nægtede han imidlertid i flere omgange at trække så meget som en anelse i land. Og da den rødgrønne spanier Ernest Urtasun gik i gang med at citere fra interviewet, brød hollænderen rasende ind.

»Nej, nej, det er ikke nødvendigt, at De læser udtalelser op, som er kommet ud af denne mund,« fastslog han og tilføjede, at især den spanske interesse for polemikken måske også havde »andre årsager«.

Da Dijsselbloem blev valgt som eurogruppe­formand, var det foran den spanske kandidat, finansminister Luis de Guindos, der nu – angiveligt – fisker efter at køre sig i position som afløser. Adskillige af de Guindos partikammerater har da også krævet, at hollænderen trækker sig. Men det er de langtfra alene om.

Også italienere, portugisere og grækere af alle politiske kulører forlanger Dijsselbloems hoved på et fad for udtalelserne, der betegnes som både »racistiske og mandschauvinistiske«. Heriblandt lederen af Europa-Parlamentets socialdemokratiske gruppe, italieneren Gianni Pittella.

»Der er ingen undskyldning for at bruge diskriminerende argumenter, som ikke er en venstreorienteret politiker værdig. Jeg er alvorligt i tvivl om, hvorvidt en person med sådanne ideer er den rigtige til at lede eurogruppen,« siger Pitella, der bakkes op af tidligere preminister Matteo Renzi.

I løbet af onsdagen tilsluttede Portugals regering sig som den første kravet om, at Dijsselbloem træder tilbage.

»I et seriøst Europa ville det allerede være sket,« fastslog premierminister António Costa giftigt. Og fra nord kritiserede også Danmarks EU-kommissær, Margrethe Vestager, og den tyske leder af Europa-Parlamentets konservative gruppe, Manfred Weber, i mere diplomatiske vendinger Díjsselbloem.

Først derefter krøb hollænderen til korset og beklagede, at hans udtalelser var blevet misforstået som et angreb fra nord mod syd.

Den halvkvædede undskyldning formåede imidlertid ikke at gyde ret meget olie på vandene og da slet på de sociale medier. Mens nogle mindede om, at sydeuropæerne i det mindste ikke lader pengene gå op i røg på coffee shops, bad andre Dijsselbloem m.fl. holde sig væk, hvis der er så meget galt.

»Han er den typiske idiot, der kritiserer Sydeuropa for derefter at sætte sig på det første fly og rejse herned på ferie,« som en Twitter-bruger formulerede det.

Enkelte, som lederen af det liberale spanske parti Ciudadanos, mente dog, at Dijsselbloem har fat i en flig af sandheden om sydeuropæisk uansvarlighed.

»Vi har bare ikke brugt pengene på sprut og kvinder, men på korruption, lufthavne uden flyafgange og motorveje uden trafik,« fastslog Albert Rivera under en debat i det spanske parlament.

Martin Tønner er Berlingskes korrespondent i Sydeuropa