De kørte Anne Frank og tusindvis af andre jøder i døden. Nu vil de betale kompensation

Et årelangt tovtrækkeri er forbi. De hollandske statsbaner har indvilget i at betale kompensation til de efterladte. Tusindsvis af jøder blev kørt i transitlejren Westerbork og derefter til Auschwitz.

Tusindvis af jøder blev under Anden Verdenskrig kørt i tog til transitlejren Westerbork og senere til den tyske grænse. Næste stop var blandt andet udryddelseslejren Auschwitz. De hollandske statsbaner (NS) modtog betaling fra nazisterne. Nu indvilger statsbanerne i at betale kompensation til de efterladte. Fold sammen
Læs mere
Foto: Siese Veenstra
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

93 tog og 102.000 jøder bosat i Holland, der blev kørt til en transitlejr og siden i koncentrationslejr. Kun 6.000 overlevede. Det er de nøgne kendsgerninger, der tirsdag fik de hollandske statsbaner (Nederlandse Spoorwegen, NS) til at oprette en kommission.

Et mørkt kapitel

De hollandske statsbaners samarbejde med Nazityskland har længe udløst betydelig debat i Holland. I 2005 undskyldte statsbanerne, at de mod betaling havde fragtet så mange jøder i døden.

Fra 1941 til september 1944 samarbejdede statsbanerne med den tyske besættelsesmagt og kørte jøder til transitlejren Westerbork. Lejren var i 1939 blevet oprettet af de hollandske myndigheder til at huse jøder på flugt. Efter Hollands besættelse 10. maj 1940 blev lejren overtaget af nazisterne.

Hvert år mindes de mange jøder, der var bosat i Holland og som mistede livet i koncentrationslejre, ved Auschwitz-monumentet Wertheimpark i Amsterdam.  Fold sammen
Læs mere
Foto: Jerry Lampen/AFP/Scanpix.

Fransk fortilfælde

Ildsjælen, der har drevet sagen frem i Holland, er Salo Muller (82 år). Han mistede begge sine forældre i Auschwitz, efter at de først var blevet kørt til Westerbork.

Salo Muller lod sig inspirere af en lignende sag i Frankrig. I 2014 blev de franske statsbaner, SNCF, nemlig dømt til at betale kompensation for sin rolle i 76.000 jøders død under Anden Verdenskrig.

Da han kontaktede de hollandske statsbaner, fik han i første omgang blot et svar fra kundeservice, »helt som havde jeg glemt min mobil eller computer i toget«.

I 2017 skrev Muller bogen »Vi ses i aften og lov mig at være en god dreng« til minde om sin mor, som netop sagde disse ord, da hun afleverede ham i børnehaven. Senere samme dag blev hun og faderen hentet af SS.

Pressemeddelelse fra de hollandske statsbaner

»Det er et sort kapitel i vort lands historie og også for vort selskab. Det er en fortid, som vi ikke kan ignorere.«


Kommission oprettes

I tirsdags udsendte statsbanerne en pressemeddelelse med budskabet om, at der nu vil blive oprettet en kommission med henblik på at udbetale kompensation:

»Det er et sort kapitel i vort lands historie og også for vort selskab. Det er en fortid, som vi ikke kan ignorere,« stod der i meddelelsen.

Salo Muller udtrykte stor glæde over nyheden:

»Det er for mig et tegn på, at statsbanerne erkender, at vor smerte ikke er forsvundet. Sorgen præger stadig mange i den jødiske befolkning.«

Otto Frank, Anne Franks far

»Vi rejste i et almindeligt passagertog. Den kendsgerning, at døren var spærret, generede os ikke voldsomt... Anne ville slet ikke væk fra vinduet. Uden for var det sommer ... Det var som frihed.«


Anne Frank

Anne Frank og hendes familie var blandt de jøder, der blev kørt til Westerbork. Samarbejdet mellem statsbanerne og nazisterne ophørte i september 1944, da de ansatte indledte en strejke for at fremskynde den tyske besættelses afslutning.

Frank-familien blev deporteret 8. august. Otto Frank, Anne Franks far, har beskrevet turen til transitlejren på følgende vis:

»Vi rejste i et almindeligt passagertog. Den kendsgerning, at døren var spærret, generede os ikke voldsomt ... Anne ville slet ikke væk fra vinduet. Uden for var det sommer ... Det var som frihed.«

Anne Frank var én af de tusindvis af jøder, der blev kørt med tog til transitlejren Westerbork. Herfra kom hun til Auschwitz og siden koncentrationslejren Bergen-Belsen, hvor hun døde. Anne Frank-museet i Amsterdam, hvor billedet stammer fra, er netop blevet restaureret. Fold sammen
Læs mere
Foto: Eva Plevier/Reuters/Scanpix.

Familien havde skjult sig i et hus i Amsterdam i to år. Anne Frank blev siden kørt af »Deutsche Reichsbahn« til udryddelseslejren Auschwitz. Hun døde i koncentrationslejren Bergen-Belsen.

I 2017 kom de tyske statsbaner under massiv kritik, da de ville følge en jurys indstilling om at opkalde et tog efter Anne Frank.