De kaldte hende »pretty face«. Men så chokerede hun millioner af tv-seere og viste sit sande jeg

Naboens datter. En moderne gladiator. Paige VanZants liv og karriere som fighter har budt på utrolige, men også mørke øjeblikke. Historien om den hårdtprøvede drengepige med haglgeværet er også historien om MMA-sportens hastige fremmarch på verdensplan, mener eksperter.

I MMA-sporten er intet mere prestigefyldt end eliteforbundet Ultimate Fighting Championship (UFC). Da Paige VanZant kom til UFC, var forbundet midt i en større udvikling. Deltagerne behøvede ikke længere at ligne klassiske fightere. Nu skulle kampsporten nå ud til de brede masser. Fold sammen
Læs mere
Foto: Gotpap/STAR MAX/IPx/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Millioner af tv-seere sad klar. Normalt blev der drukket kølige gin og tonic og spillet poker på luksushotellet Cosmopolitan of Las Vegas til langt ud på natten. Men ikke denne aften.

Rummet i Chelsea-tårnet på The Cosmo var omdannet til en arena med moderne gladiatorer. Ingen net, spyd, treforke og løver fra fjerne ørkener, blot to unge kvinder i hvert sit hjørne af buret.

Tiden var inde til aftenens højdepunkt, lød den brølende stemme i højttalerne.

Mødet mellem Paige VanZant og Rose Namajunas. To fightere med kampsportsteknikker af en anden verden.

Den ene smilede kælent til kameraerne, den anden stirrede olmt på modstanderen.

Den blege, kortklippede Rose Namajunas lignede en Terminator med apokalypse i øjnene, der om få sekunder ville splitte sin solbrune modstander til atomer.

De tørnede sammen som tektoniske plader på en jordskælvsdag.

Efter 50 sekunder ramte bloddråber fra VanZant den grå kanvas.

Namajunas fortrak ikke en mine.

Hun mørnede – runde for runde – den amerikanske publikumsdarling med bølger af bokseslag, karatespark og kvælertag.

Hvordan kunne VanZant holde til det? Hun var konstant langsommere og mindre raffineret. Ansigtet slået til blods, men hun blev stående på fødderne.

Paige VanZant (i rød og sort) i aktion mod Felice Herrig tilbage i april 2015. Fold sammen
Læs mere
Foto: Alex Trautwig/AFP/Getty images/Ritzau Scanpix.

Til sidst kravlede Namajunas rundt på den trætte krop som en tung edderkop, der tippede offeret baglæns. Så låste hun grebet om halsen.

VanZant gav signalet; dommeren brød ind; MMA-kampen (Mixed Martial Arts) var afgjort.

Det store paradoks er, at karrierens første nederlag på øverste niveau, Ultimate Fighting Championship (UFC), katapulterede Paige VanZant til stjernestatus.

Ikke blot var hun et talent med et kønt ansigt og charmerende væsen, nej hun var en lysende ambassadør for den hurtigtvoksende sport, lød ordene fra benovede MMA-eksperter i USA.

Tænk sig at holde ud mod overmagten, som hun gjorde den aften i Las Vegas i 2015. Hun måtte være bygget af noget helt specielt. Eller som MMA-journalisten Martin Bøge Pedersen formulerer det:

»Respekten for Paige VanZant steg. Hun var for real. I en pause mod Rose Namajunas kiggede hun op på en af storskærmene og så sig selv med blod i hele ansigtet. Hun begyndte simpelthen at grine.«

VanZants popularitet accelererede. Instagram-kontoen flød over med følgere.

Paige VanZant deltog i 2016 i det populære tv-program »Dancing with the Stars«. Trods lutter topkarakterer i finalen blev det »kun« til andenpladsen. Fold sammen
Læs mere
Foto: ABC/XPOSUREPHOTOS/Ritzau Scanpix.

Og nogle måneder efter kampen i kasinobyen dukkede hun op i tv-programmet »Dancing with the Stars« med over ti millioner seere pr. afsnit.

Hvem var hun egentlig? Og hvad skulle det ikke ende med?

Aret i hende

Historien om Paige VanZant er en historie med grumme sving.

I den ufiltrerede 2018-biografi »Rise: Surviving the Fight of My Life« fortæller VanZant, at hun voksede op som drengepige i flækken Newberg, Oregon, og blev mobbet i skolen. Når klokken endelig ringede, ilede hun hen til bedsteforældrenes skydeklub, greb haglgeværet og skød til måls for at få tankerne væk.

Senere, som teenager, fulgte det mørkeste kapitel, fortæller hun. Et par drenge inviterede hende til fest (som den eneste pige skulle det vise sig), drak hende fra sans og samling og voldtog hende.

I et interview med The Guardian fortæller VanZant om den svære tid og om faderen, en træmand, som havde svært ved at rose hende og mente, at hun aldrig skulle vise svaghed.

En dag overtalte han hende til at begynde i et fitnesscenter for at øge hendes selvværd:

»Det hjalp mig. Mange forstår ikke fighting, og hvad vi gør. Men det hjalp mig til at finde mig selv. Det hjalp mig til at indse, at jeg er en stærk, smuk og talentfuld kvinde … men jeg vil aldrig glemme, hvad der skete den aften for ti år siden. Arret i mig vil være der for evigt. Jeg har lært at leve med det.«

Det ikoniske spark

Efter nederlaget til Namajunas, den nye stjernestatus og deltagelsen i den amerikanske udgave af »Vild med dans« mødte hun australieren Bec Rawlings en sommerdag i 2016.

Kampen i Vancouver skulle blive et højdepunkt i VanZants karriere.

MMA-kommentator på Viaplay Mads Jørgensen vil sent glemme, hvad der skete i anden omgang:

»Hun landede et switch kick (grundspark i thaiboksning, red.) på Rawlings, som delvist knockoutede hende, og VanZant vandt øjeblikket efter. Et ikonisk spark, som gik verden rundt. UFC var så begejstret, at sparket nærmest blev brugt i et silhuetbillede til markedsføring af sporten.«

Paige VanZant satte et rent switch kick ind på Bec Rawlings, der røg i kanvassen og tabte kampen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Anne-Marie Sorvin/USA TODAY Sports/Ritzau Scanpix.

Men bedst som VanZant nærmede sig toppen i MMA, begyndte det at smuldre.

Nogle måder efter det udødeliggjorte switch kick mødte hun for anden gang en elitefighter, Michelle Waterson, og for anden gang tabte hun, endda i første runde.

Yderligere nederlag fulgte, det samme gjorde skaderne, og i fjor afbrød UFC samarbejdet med VanZant, den mest eksponerede kvinde i MMA de senere år.

»Hun blev cuttet af UFC. Fritstillet,« siger Martin Bøge Pedersen.

Paige VanZant blev aldrig mester i UFC. Hvorfor blev hun mere berømt end mestrene selv?

»Hun gjorde sin entré på et tidspunkt, hvor UFC var midt i en større udvikling. Fightere behøvede ikke længere at ligne fightere. Hun lignede snarere naboens datter. Sporten skulle gøres mere mainstream, og VanZant havde en bred appel. Og så er hun god til at eksponere sig selv. Se blot på Instagram (2,8 millioner følgere, red.). Se på »Vild med dans«. Sammen med Ronda Rousey hev hun MMA-sporten op på et andet niveau.«

Hvor de bare næver taler

Da VanZant og Namajunas mødte hinanden for snart seks år siden, var det første gang, at en kamp uden titler på spil mellem kvinder udgjorde hovedbegivenheden i et UFC-event.

Spørger man Mads Jørgensen, er MMA på visse punkter mere moderne end andre sportsgrene – trods arven fra gladiatorkampene i Romerriget:

»Det er ekstremt interessant at se, at MMA er en af de få sportsgrene – hvis ikke den eneste – hvor kvinder og mænd er på samme fight cart. Kvinder og mænd møder ikke hinanden i buret, men en kvindekamp kan udgøre hovedbegivenheden i et event med rigtig dygtige mænd. Det er der ingen, der stiller spørgsmål ved.«

Paige VanZant blev i 2018 gift med den professionelle MMA-fighter Austin Vanderford.

Mads Jørgensen fremhæver desuden, at MMA-sporten har deltagelse af kvindelige og mandlige kæmpere fra »alle verdensdele og nærmest alle religioner«.

»Jeg tror, der er noget zeitgeist over det. Sportsgrenen passer godt til det tempo, vi er vant til. Kampene har en varighed på et kvarter. Og så kan man vælge og vrage – se hele eventet eller blot én enkelt eller to kampe.«

I det danske forbund DMMAF (Danish Mixed Martial Arts Federation) er medlemstallet steget stødt de senere år. Det samme gælder antallet af professionelle MMA-akademier på verdensplan. Et af de mest succesrige af slagsen er Nova União i Rio de Janeiro, hvor brasiliansk jiu-jitsu overføres til MMA-arenaer i øst og vest.

For Paige VanZant, der selv har blåt bælte i brasiliansk jiu-jitsu, sluttede karrieren ikke med UFC-skilsmissen.

I august 2020 underskrev hun en millionkontrakt med Bare Knuckle Fighting Championship, et mindre forbund hvor »de bare næver taler«.

Paige VanZants sidste sejr i UFC fandt sted 19. januar 2019 i New York. Fold sammen
Læs mere
Foto: Noah K. Murray/USA TODAY Sports/Ritzau Scanpix.

Ifølge Martin Bøge Pedersen er valget på sin vis overraskende, men som han siger:

»Bare Knuckle gav hende det bedste tilbud. Det er såre simpelt. Hun har indset, at hun ikke blev mester i UFC og måtte vælge mellem mindre organisationer.«

Selv siger hun i et interview med ESPN, at hun ikke er bange for udfordringen:

»Jeg føler stadig, at jeg har et stigma i MMA: At jeg blot er et kønt ansigt. Hvilken anledning til at bevise, at det overhovedet ikke er sådan, jeg ser mig selv.«