De kæmper om magten i Tyskland

Søndagens tyske valg er blevet beskrevet som en kedsommelig affære. Reelt set kan valget få dramatiske konsekvenser. Ikke bare for Europa, men også for Tysklands politiske kultur. Mens kansler Angela Merkel ser ud til at genvinde valget, er de to partier, det liberale FDP og højrepartiet Alternative für Deutschland, nemlig med altovervejende sandsynlighed på vej i forbundsdagen. Berlingske stiller skarpt på de tyske partiers profiler, mærkesager og dagsform før søndagens valg.

Mens kansler Angela Merkel ser ud til at genvinde valget, er de to partier, det liberale FDP og højrepartiet Alternative für Deutschland, med altovervejende sandsynlighed på vej i forbundsdagen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Scanpix

Alternative für Deutschland

Foto: AXEL SCHMIDT.

Profiler: Partiets to spidskandidater Alexander Gauland og Alice Weidel har i løbet af valgkampen overskygget den stadigt mere marginaliserede partichef Frauke Petry. Særligt Weidels status som lesbisk i et parti, der er imod homoseksuelles ret til at gifte sig, har fået meget omtale i tyske medier.
Mærkesager: Stop for indvandring, grænselukning, udvisning af kriminelle asylansøgere, folkeafstemning om tysk EU-medlemskab.

Valgkamp: Det indvandringsskeptiske Alternative für Deutschland har sat sig præg på valgkampen med provokerende udtalelser. Weidel skabte stor opmærksomhed, da hun under en tv-debat udvandret fra studiet i protest mod CSU-politikeren Andreas Scheuer, der havde omtalt Alexander Gauland som ’højreradikal’. Gauland blev selv genstand for hård kritik, da han anbefalede SPD-politikeren Aydan Özuguz at tage hjem til Tyrkiet.

Partiet er stadig plaget af bitre fløjkampe mellem den mere pragmatisk indstillede partichef Frauke Petry og spidskandidaten Alexander Gauland, der ønsker at trække partiet mod højre. Alligevel ser AFD ud til at være garanteret en plads i forbundsdagen. Ethvert resultat over 10 pct. vil blive udlagt som en sejr for AFD, der ved forbundsdagsvalget i 2013 måtte nøjes med 4,7 pct. af stemmerne.

Die Linke

Foto: REINHARD KRAUSE.

Profiler: Som gruppeformand for venstrefløjspartiet Die Linke skyder den rapmundede Linke-profil Sahra Wagenknecht med skarpt efter både Angela Merkel og socialdemokraterne.

Mærkesager: Die Linke vil bekæmpe ulighed og fattigdom. Blandt andet vil partiet hæve mindstelønnen til 12 euro i timen, mens ledige skal have forlænget deres ret til arbejdsløshedsunderstøttelse. Die Linke er også stærk modstander af NATO og ser kritisk på EU.

Valgkamp: Under valgkampen har Die Linke skudt med skarpt efter rivalen SPD. Partiet ønsker at beskatte rige tyskere, men har problemer med at holde fast i partiets traditionelle vælgere i de tidligere østtyske delstater. I øst er Linke presset af indvandringskritikerne i  Alternative für Deutschland, der gør krav på rollen som Tysklands reelle protestparti.

Derfor har Wagenknecht tidligere kritiseret Angela Merkel for at tillade ukontrolleret indvandring til Tyskland under flygtningekrisen. Det har gjort Wagenknecht til en omstridt figur internt i partiet, der fortsat står for en tolerant linje over for flygtninge og migranter. Som arvtager til det østtyske socialistparti SED er Die Linke dog fortsat uspiselige for store dele af vælgerbefolkningen.

De Grønne

Foto: TOBIAS SCHWARZ.

Profiler: Som grønne partiformænd har Cem Özdemir og Katrin Göring-Eckhardt ikke formået at nå bredt ud med deres budskaber. De to tilhører partiets pragmatiske fløj, der ikke har noget imod et muligt regeringssamarbejde med Angela Merkels CDU. Særligt Cem Özdemir har gjort det godt i direkte dueller med eksempelvis FDP-partiformand Christian Lindner, men partiet savner en klar sag, der rækker ud over klima og miljø.

Mærkesager: Klima og miljø. Social retfærdighed. Et styrket EU. Humanistisk flygtningepolitik.

Valgkamp: De Grønne har ført en ufokuseret valgkamp, der ikke har udnyttet vælgernes mistillid til den tyske bilindustri, der er ramt af den såkaldt dieselskandale. Flere tyske partier har i dag har en miljøvenlig profil, og de Grønne har ikke opdaget nye angrebsplader, der kan profilere partiet.

Efter flere års kurs mod midten ser partiets græsrødder i dag skeptisk på ideen om et regeringssamarbejde med Merkel og det liberale FDP, mens venstreliberale vælgere i storbyerne betragter Merkel som en fornuftig leder med en human flygtningepolitik. Partiets interne splittelse har forhindret en effektiv valgkamp.

Freie demokratische Parti (FDP)

Foto: RALPH ORLOWSKI.

Profil: Hos det liberale FDP er partiformand Christian Lindner det absolutte trumfkort. Han er ung, går i lækre jakkesæt og svarer godt for sig. Ved at markedsføre FDP som det borgerlige alternativ til ’socialdemokraten’ Angela Merkel har Lindner genrejst de liberale efter fadæsen ved forbundsdagsvalget 2014. Dengang klarede FDP sig ikke over spærregrænsen efter fire år i regering med CDU.

Mærkesager: Skattelettelser, stram udlændingepolitik og øget fokus på digitalisering og uddannelse som grundlag for tysk vækst.

Valgkamp: FDP og Christian Lindner har ført en effektiv valgkamp, der henvender sig til unge og midaldrende tyskere med mod på fremtiden. I forsøget på at udmanøvrere AFD som det eneste alternativ for borgerlige kritikere af Merkels asylpolitik har Lindner strammet den liberale kurs over for asylansøgere og migranter. Lindner vil eksempelvis sende syriske asylansøgere hjem, når borgerkrigen er slut. Med et godt valgresultat håber partiet på, at kunne danne regering med Merkels CDU. Alternativt kan en regering mellem FDP, CDU og de Grønne – en såkaldt Jamaica-koaltion – komme på tale.

Socialdemokraterne

Foto: CHRISTIAN BRUNA.

Profil: Det kunne have været så kønt. I marts blev Martin Schulz valgt til SPD-formand og kanslerkandidat med 100 pct. af stemmerne. Den tidligere formand for europaparlamentet udløste i første omgang massiv begejstring og socialdemokratiske kanslerdrømme. Den berømte Schulz-effekt forduftede dog hurtigt, og i dag konkurrerer politiske kommentatorer om at udlægge årsagerne til socialdemokraternes krise.

Mærkesager: Social retfærdighed, ulighedsbekæmpelse, investeringer i infrastruktur og uddannelse, reformer af eurozonen og en styrkelse af EU. Nej tak til oprustning og øgede forsvarsudgifter.

Valgkamp: SPD og Martin Schulz at Schulz’ har bygget deres kampagne op om behovet for mere social retfærdighed i Tyskland. Forud for søndagens valg antyder meningsmålingerne, at SPD’s sociale satsning ikke er slået an i et land, hvor økonomien er strålende og arbejdsløsheden lav. I løbet af valgkampen har Schulz forgæves forsøgt at angribe CDU, men eftersom socialdemokraterne som regeringspartner konsekvent har støttet kanslerens politik i de forgange år, har SPD i mange vælgeres øjne manglet troværdighed.

SPD står derfor over for et grundlæggende dilemma efter valget: Skal man tage endnu en tørn som juniorpartner under Angela Merkel. Eller skal partiet gå i opposition. Hvis SPD får færre end 23 pct. af stemmerne, vil Martin Schulz blive husket som manden, der førte socialdemokraterne til det værste valgresultat i nyere tid.

CSU

Foto: CLEMENS BILAN.

Profil: Som ministerpræsident i Bayern har CSU-partiformand Horst Seehofer siden flygtningekrisen forsøgt at finde en troværdig balance mellem rollen som benhård kritiker af Merkels flygtningepolitik og rollen som regeringsbærende parti, der sammen med kansleren tager ansvar for Tyskland.
Mærkesager: Stram udlændingepolitik, reform af eurozonen, styr på finanserne, styrkelse af tysk industri og erhvervsliv.

Valgkamp: I hjemstaten Bayern er CDU’s konservative søsterparti presset af indvandringskritikerne i Alternative für Deutschland. Alligevel vil Seehofer ikke gøre fastlæggelsen af en øvre grænse for antallet af asylansøgere i Tyskland til en betingelse for endnu et regeringssamarbejde med CDU. Når alt kommer til alt, vil Horst Seehofer og hans konservative parti helst sidde med ved bordet.

 

CDU

Foto: Ronald Wittek.

Profil: Angela Merkel. Som Tysklands kansler i de seneste 12 år er Merkel valgkampens altoverskyggende profil og den absolutte favorit til at genvinde regeringsmagten. CDU’s kampagne er bygget op om Merkel, der står som symbolet på stabilitet og pålidelighed blandt vælgerne. Hvis kansleren ikke bliver genvalgt, vil det være en grum overraskelse for kristendemokraterne.
Mærkesager: Med valgsloganet »For et Tyskland, hvor vi lever godt« vil CDU og Angela Merkel fortsætte regeringens indsats for at styrke og præservere tysk velstand i en usikker verden. CDU ønsker et stærkt Tyskland og et stærkt EU.

Valgkamp: Som siddende kansler med stærke meningsmålinger har Angela Merkel ført CDU’s valgkamp ud fra et enkelt princip: Undgå polemik og debat om kontroversielle emner med politiske modstandere. Lad de andre om at rive hovederne af hinanden. På den måde har hun behændigt undgået at åbne en flanke for kritik fra SPD-kandidaten Martin Schulz.

På den anden side er hun blevet beskyldt af både politiske modstandere og pressen for at suge enhver lidenskab ud af valget. Ikke desto mindre kan Merkel ignorere sine kritikere og i stedet på meningsmålingerne, der antyder endnu en valgsejr til CDU. Merkel-metoden virker ganske enkelt stadig.

Troels Heeger er Berlingskes korrespondent i Tyskland